Her er villapriserne steget med mere end 50 procent
Villapriserne er steget med knap 12 procent siden 2011, men det er et tal som dækker over store geografiske forskelle. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.
Efter syv gode år kommer syv magre. En bibelsk profeti som landets villaejere ikke håber holder stik. For ifølge en undersøgelse over udviklingen i villapriserne som RealMæglerne og BoligOne har foretaget, er villapriserne steget markant siden 2011, hvor de ramte bunden i kølvandet på finanskrisen.
Ifølge undersøgelsen, som er foretaget på baggrund af tal fra boligsiden.dk, er villapriserne steget med 11,8 procent på landsplan i årets fire første måneder i år i forhold til de fire første måneder i 2011.
Fremgangen i kvadratmeterpriserne er geografisk bredt funderet. I 65 ud af landets 98 kommuner lå priserne højere i 2018 end i 2011, og i 37 af kommunerne, der er spredt over hele landet, har prisstigningen i perioden været tocifret. ”Statistikken viser tydeligt, at ringene på boligmarkedet forsætter med at brede sig fra Storkøbenhavn til resten af landet. Og med de gode konjunkturer i dansk økonomi og den lave rente må det formodes, at udviklingen vil fortsætte. Laver vi en tilsvarende undersøgelse om et par år, vil der formentlig ikke være mange kommuner tilbage i negativt territorie”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.
Men selvom de fynske og jyske kommuner er begyndt at komme med på vognen, er det stadig kommunerne i og omkring hovedstadsregionen, som topper listen over stigninger i kvadratmeterpriserne på villaer. Men hvor Københavns Kommune tidligere har toppet i tilsvarende undersøgelser, er det nu forstadskommuner som Tårnby og Rødovre, der ligger øverst i statistikken, med stigninger i kvadratmeterpriserne på mere end 50 procent. Deri ligger der imidlertid ikke den store overraskelse. ”Forstadskommunerne er et billigere alternativ til boligerne i den indre by, og i takt med at priserne er steget i København, er efterspørgslen blevet presset ud i nabokommunerne med prisstigninger i de kommuner til følge”, forklarer Preben Angelo.
Tabel: Udvikling i kvadratmeterpriser for villaer 2011-2018.
Kommunenavn |
Januar-april 2011 |
Januar-april 2018 |
Stigning i procent |
Tårnby |
18.024 |
27.632 |
53,3 |
Rødovre |
17.809 |
26.871 |
50,9 |
Glostrup |
16.283 |
24.392 |
49,8 |
København |
23.444 |
34.902 |
48,9 |
Køge |
13.766 |
18.793 |
36,5 |
Gentofte |
30.509 |
41.442 |
35,8 |
Gladsaxe |
22.033 |
29.404 |
33,5 |
Stevns |
9.304 |
12.236 |
31,5 |
Hvidovre |
19.153 |
25.023 |
30,6 |
Vallensbæk |
18.867 |
24.428 |
29,5 |
. |
|||
. |
|||
Hele landet |
11.563 |
12.925 |
11,8 |
. |
|||
. |
|||
Faaborg-Midtfyn |
8.321 |
7.764 |
- 6,7 |
Vejen |
7.759 |
7.119 |
- 8,3 |
Guldborgsund |
6.628 |
6.022 |
- 9,1 |
Hedensted |
9.491 |
8.454 |
- 10,9 |
Ikast-Brande |
9.607 |
8.485 |
- 11,7 |
Morsø |
6.003 |
5.047 |
- 15,9 |
Assens |
8.527 |
7.105 |
- 16,7 |
Sønderborg |
9.237 |
7.335 |
- 20,6 |
Langeland |
6.307 |
4.987 |
- 20,9 |
Struer |
7.669 |
5.663 |
- 26,2 |
Kilde: boligsiden.dk samt RealMæglerne Holding A/S