Har du mere klatgæld end gennemsnittet?
Har du mere klatgæld end gennemsnittet?
Klatgæld er dyrt og for det meste også unødvendigt, hvis man har lagt et fornuftigt budget. Alligevel er danskerne glade for at overtrække deres kassekredit og stifte gæld, der ikke har andet formål end forbrug. Således skylder en gennemsnitlig dansker 25.500 kr. i deres pengeinstitut, hvor gælden ikke har andet formål end forbrug. Det er lidt mere, end for ét år siden.
Dertil kommer den gæld, der er stiftet med et særligt formål for øje fx lån til boligen, bilen eller båden. Her falder den gennemsnitlige gæld, og eftersom faldet mere end opvejer stigningen i danskernes forbrugskreditter er der ikke noget det tyder på, at danskerne generelt lever over evne.
Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Nationalbanks MFI-statistik for april 2016.
En gennemsnitlig boligejer skylder 985.000 kr.
I øjeblikket har de danske boligejere lånt 290 mia. kr. i bankerne og 1.468 mia. kr. i realkreditinstitutterne. Fordeler man den gæld ud på landets knap 1,8 mio. boligejere (inklusiv fritidshuse) betyder det, at en gennemsnitlig boligejer i dag skylder 985.000 kr. til bank og realkreditinstitut. For ét år siden lå det tal på 988.000 kr.
Har man mere gæld end det, må man derfor betegne sig selv som højt belånt i forhold til gennemsnittet, og har man lavere gæld, kan man glæde sig over, at man ligger lunere i gældssvinget end så mange andre.
Danskernes boligrelaterede gæld er faldet en lille smule det seneste år. Det er positivt, når man tager i betragtning, at boligpriserne er steget, og at mange boligejere derfor har fået bedre muligheder for at optage lån i friværdien. Men der er altså meget, der tyder på, at boligejerne ikke blot låner penge, fordi de kan.
I perioden 2001, hvor de første tal i statistikken er fra, og frem til 2013 øgede danskerne næsten konsekvent deres boliggæld måned efter måned, og da gælden var højest lå den på 993.000 kr. Det gør de ikke længere. I 2015 og 2016 er nemlig gælden faldet en lille smule, og ligger nu på 988.000 kr. Det er en glædelig udvikling, da danskerne generelt er højt belånte.
Danskerne har en klatgæld til banken på 25.500 kr. og skylder yderligere 22.800 kr. til særlige formål
Danskerne har også lånt penge i banken til andre formål end bolig. Samlet set skylder de 219 mia. kr. til ikke-bolig relaterede formår.
Fordeler man den ikke-bolig relaterede bankgæld ud på landets godt 4,5 mio. voksne danskere (18 år eller derover), så betyder det, at den gennemsnitlige voksne dansker i øjeblikket har en bankgæld på 48.300 kr. Er man boligejer kommer gælden i boligen selvfølgelig oveni.
Bankgælden på de 48.300 kr. fordeler sig med 22.800 kr. på gæld med særlige formål fx lån til bilen eller båden og med 25.500 kr. til forbrugslån, dvs. lån, der på papiret ikke har andre formål end almindeligt forbrug.
Umiddelbart kan en gennemsnitlig gæld på 48.300 kr. til ikke-bolig relaterede formål og ekstra 985.000 kr. for boligejere lyde som et stort beløb. Set i et historisk lys er der dog tale om det modsatte, da både boliggælden, klatgælden og den formålsbestemte gæld tidligere har været endnu højere.
Den gennemsnitlige ikke-bolig relaterede bankgæld har overordnet set haft pil ned de seneste 8 år. Tilbage i 2008, hvor gælder var størst, var den således oppe på 96.400 kr. pr. voksne dansker. I den sammenligning er den nuværende gennemsnitlig gæld på 48.300 kr. ikke særligt høj.
