Guld som investering og skattely
Guld kan blive en glimrende investering i de kommende år. Og da investeringen tilmed lovligt kan placeres i skattely, kan nettoafkastet blive særdeles højt
Guld er blevet en succesfuld safe-habour for et stigende antal investorer, hvilket skyldes mistillid til de gængse pengesystemer, de vestlige regeringers kamp mod sorte penge og en særlig skattebegunstigelse af guld. Vi giver nedenfor en redegørelse for guld-investorernes logik.
Frygten for et kollaps af euro og dollar?
For at forstå denne frygt, skal vi have en kort introduktion til Nationaløkonomi. Forud for 15. august 1971 var alle vestlige valutaer de facto på en guldstandard via Bretton wood samarbejdet. De enkelte valutaer var bundet op på dollaren, der igen kunne konverteres til guld til en fast pris (35 $/ounce guld).
D. 15. august 1971 meddelte præsident Richard Nixon, at dollaren ikke længere kunne konverteres til guld (USA erklæret sig selv konkurs), og alle vestlige valutaer blev såkaldte fiat-penge – altså penge, der ikke kan konverteres til noget af værdi, hvorfor det kun er lovgivning (tvang), der holder værdien oppe. Siden 1971 har guldet været en upolitisk skygge-valuta, der virker som en omvendt kanariefugl, der klare sig godt, når dollaren klarer sig dårligt. Guldet er steget fra 35 dollar/ounce i 1971 til 1702 dollar/ounce i 2012.
Økonomerne James Turk og Peter Shiff, der begge forudså finanskrisen komme, frygter et dollar- og EURO-kollaps, hvis politikkerne vil løse gældskrisen via pengetrykning (nationalbanken bruge seddelpressen til at indfri statsgælden og bankernes gæld), og flere investorer deler denne frygt.
Den tidligere amerikanske nationalbank direktør Paul Volcker giver også støtte til denne frygt. Han udtaler d. 22. september 2012 til The China post, at den nuværende ekspansive pengepolitik (pengetrykning) nødvendigvis må afløses af en tilsvarende penge-indskrænkning, hvis hyperinflation skal undgås, men han frygter det ikke vil ske grundet politisk pres.
Hvis dem, der ejer amerikanske og europæiske obligationer, frygter en voldsom de facto devaluering via denne pengetrykning, kan det få dem til at sælge EURO- og dollar-obligationerne, og hvis det sker for ukontrollabelt, kan valutaerne kollapse og guldet stige eksplosivt.
Kampen mod sorte penge og kreditorly øger prisen på guld
I 2013 skal den amerikanske FATCA-lov implementeres og indebærer, at alle banker i hele verden skal indberette automatisk til de amerikanske skattemyndigheder omkring amerikanske statsborgere, og selskaber, hvor amerikanske statsborgere har en væsentlig indflydelse, og det må forventes, at EU vil følge efter med en tilsvarende lov.
Philipp Hildebrand, tidligere leder af Nationalbanken i Schweiz, mener tillige, at i løbet af 5 år vil der være automatisk skatte-indberetning fra alle Schweiziske banker direkte til kundernes hjemland, og al bankhemmelighed er dermed definitivt fjernet.
Endvidere må det antages, at bankerne i den nærmeste fremtid vil blokere flere og flere transaktioner, hvis de skattemæssigt eller i anden sammenhæng virker mistænkelige. Bankerne vil tillige i stigende omfang fryse-bankkontiene, hvis ind- og udbetalinger virker atypiske, og man kan blive pålagt at indhente en revisionsredegørelse for egen regning til at dokumentere lovligheden i transaktionerne.
Det må også forventes, at bankerne i stigende grad vil opsige arrangementer med kunder fra høj-risiko-lande grundet overvågningsomkostningerne, reputational-damage og risikoen for eventuelle bøder, hvis ulovlig kontobrug finder sted.
Det tilbageværende skatte- og kreditorly er derfor guld, og formuerne bliver da også konverteret til guld i accelererende tempo, hvilket øger prispresset på guld.
Ligeledes bliver betalinger i guld mere og mere almindligt, hvilket i sig selv øger guldværdien. Flere firmaer tilbyder nu digitale guldbank-konti, hvor man kan betale regninger med digitale guldcheck, som modtageren kan konvertere til dollars eller euro.
Alternativt vil Guld i 2013 og fremefter fungere som en såkaldt intermediary valuta, når der skal overføres penge mellem høj-risiko-lande og almindelig vestlige lande for at undgå, at bankerne fastfryser transaktionerne.
Disse guldfirmaer tjener styrtende med penge, da konverteringen til almindelig valuta typisk koster 2-4 pct., hvilket hurtigt kan blive til astronomiske beløb.
Tilbagevenden til guldstandarden?
I øjeblikket er guld et såkaldt tier-2 aktiv for bankerne, hvilket betyder, at kun 50 % af guldværdien kan medregnes til bankens likviditets-buffer, men rygtet går, at det snart bliver et tier-1 aktiv, hvorefter 100 % af guldværdien kan indgå i bankens særlige likviditetsreserve. Hvis det sker, vil det medføre en voldsom øgning i efterspørgslen efter guld.
Petro-dollar-systemet vil blive afviklet?
I 1973 indførte USA petro-dollar systemet, hvorefter næsten al oliehandel skulle afvikles i dollars, og tillige blev dollarprovenuet i høj grad reinvesteret i USA, hvilket gav dollaren en ubetinget førerposition i forhold til andre valutaer.
Oprindeligt ønskede OPEC-landene en særlig olievaluta, der skulle være en sammenblanding af guld, D-mark, Britiske pund, Yen, Franske franc og amerikanske dollars.
Men USA fik handlet på plads, at oliehandlen udelukkende skulle ske i dollars. Men Iran, der er OPEC’s næststørste olieproducent, tager ikke længere imod dollars, men derimod guld og andre valutaer. Kina, Japan og Indien har f.eks. fået lov til at betale for olien med sine egne valutaer.
Lande som Nordkorea, Syrien og Venezuela er også kommet på listen over lande, der ikke modtager dollars for deres oliebetalinger. Yderligere har United Arab Emirates givet Kina mulighed for at betale for olie i Yuan.
Hvis flere olielande opgiver dollaren som eneste betalingsmiddel, så kan det medføre et efterspørgsel-kollaps på dollars, og guldet målt i dollars vil tage drastiske stigninger. Irak forlod dollaren som oliebetaling i år 2000 og valgte EURO. Rygtet siger, at det var den egentlige grund til invasionen af Irak.
Da USA i maj 2003 fik kontrol over olien i Irak blev EUROen vraget til fordel for dollaren.
Dollaren som verdens handlesvaluta vil sandsynligvis stoppe:
BRICS landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og sydafrika) er blevet enig om, at gå uden om dollaren ved interne handler, og Japan, Rusland og Kina har lavet tilsvarende aftale.
I en IMF Report 7 januar 2011 taler man om at skabe en verdensvaluta uden at præcisere det nærmere, men flere gætter på en guldstandard.
UN meddelte I 2010: “A new global reserve system could be created, one that no longer relies on the United States Dollar as a single major reserve currency”
Bill Murphy, Chairman, Gold anti-Trust action CMTE, udtaler, at flere nationalbanker (Indien, Rusland, Mexico, Kina og Tyrkiet) allerede er begyndt at forberede sig på en kraftig devaluering af EURO- og dollar, hvorfor disse Nationalbanker i stilhed konverterer sine dollar- og EURO-reserver til guld og andre valutaer.
Kina, der er verdens største guldproducent, har en særlig interesse i at vende tilbage til guld. Mister dollaren sin status som central verdensvaluta, vil centralbankernes behov for oplagring af dollars mindskes betydeligt.
Guld og andre ædelmetaller er i Danmark skattebegunstiget?
Guld og andre ædelmetaller er i Danmark skattebegunstiget forstået på den måde, at det ikke bliver ramt af den særlige skattely-skat (CFC-skat).
CFC-skat betyder, at hvis man har sine finansielle aktiver i et selskab fra et lavskatte-land, så skal den finansielle indtægt i skattely-selskabet påføres direkte på aktionærens selvangivelse. Men ædelmetaller er undtaget, da de ikke betragtes som finansielle aktiver.
Man kan således placere guldet i et BVI-selskab (British Virgin Island) uden at blive ramt af den særlige skattely-skat.
Den helt store gevinst kommer dog, hvis man får mulighed for at lade sit guld agere bankkonto for selskaber, der vil benytte guld som betalingsmiddel, og dermed betalingsmæssigt gå uden om bankerne.
Guldbeholdningen kommer til at virker som en såkaldt loaded currency. Men får sit guld digitaliseret, hvorefter man sælger digitale guld-ejerandele og forpligtiger sig til tilbagekøb heraf. Man sælger f.eks. til 2 pct. over spotprisen tilbagekøber til 2 pct. under spotprisen, hvilket kan blive til en meget gunstig forretning – uden risiko. Hvis disse digitale guld-check har levetid på 4 uger, så kan man nemt få en årlig skatte- og risikofri forretning på ca. 15-30 pct. Man skal dog dele sin fortjeneste med det selskab, der administrerer ordningen.
Thorbjørn K.K. Henriksen, Aktino-skatterådgivere ApS
Bliv medlem af FinansBureauet.dk og få gratis abonnement på FinansBureauets magasin Limitless Living - Tilmeld dig her
Frygten for et kollaps af euro og dollar?
For at forstå denne frygt, skal vi have en kort introduktion til Nationaløkonomi. Forud for 15. august 1971 var alle vestlige valutaer de facto på en guldstandard via Bretton wood samarbejdet. De enkelte valutaer var bundet op på dollaren, der igen kunne konverteres til guld til en fast pris (35 $/ounce guld).
D. 15. august 1971 meddelte præsident Richard Nixon, at dollaren ikke længere kunne konverteres til guld (USA erklæret sig selv konkurs), og alle vestlige valutaer blev såkaldte fiat-penge – altså penge, der ikke kan konverteres til noget af værdi, hvorfor det kun er lovgivning (tvang), der holder værdien oppe. Siden 1971 har guldet været en upolitisk skygge-valuta, der virker som en omvendt kanariefugl, der klare sig godt, når dollaren klarer sig dårligt. Guldet er steget fra 35 dollar/ounce i 1971 til 1702 dollar/ounce i 2012.
Økonomerne James Turk og Peter Shiff, der begge forudså finanskrisen komme, frygter et dollar- og EURO-kollaps, hvis politikkerne vil løse gældskrisen via pengetrykning (nationalbanken bruge seddelpressen til at indfri statsgælden og bankernes gæld), og flere investorer deler denne frygt.
Den tidligere amerikanske nationalbank direktør Paul Volcker giver også støtte til denne frygt. Han udtaler d. 22. september 2012 til The China post, at den nuværende ekspansive pengepolitik (pengetrykning) nødvendigvis må afløses af en tilsvarende penge-indskrænkning, hvis hyperinflation skal undgås, men han frygter det ikke vil ske grundet politisk pres.
Hvis dem, der ejer amerikanske og europæiske obligationer, frygter en voldsom de facto devaluering via denne pengetrykning, kan det få dem til at sælge EURO- og dollar-obligationerne, og hvis det sker for ukontrollabelt, kan valutaerne kollapse og guldet stige eksplosivt.
Kampen mod sorte penge og kreditorly øger prisen på guld
I 2013 skal den amerikanske FATCA-lov implementeres og indebærer, at alle banker i hele verden skal indberette automatisk til de amerikanske skattemyndigheder omkring amerikanske statsborgere, og selskaber, hvor amerikanske statsborgere har en væsentlig indflydelse, og det må forventes, at EU vil følge efter med en tilsvarende lov.
Philipp Hildebrand, tidligere leder af Nationalbanken i Schweiz, mener tillige, at i løbet af 5 år vil der være automatisk skatte-indberetning fra alle Schweiziske banker direkte til kundernes hjemland, og al bankhemmelighed er dermed definitivt fjernet.
Endvidere må det antages, at bankerne i den nærmeste fremtid vil blokere flere og flere transaktioner, hvis de skattemæssigt eller i anden sammenhæng virker mistænkelige. Bankerne vil tillige i stigende omfang fryse-bankkontiene, hvis ind- og udbetalinger virker atypiske, og man kan blive pålagt at indhente en revisionsredegørelse for egen regning til at dokumentere lovligheden i transaktionerne.
Det må også forventes, at bankerne i stigende grad vil opsige arrangementer med kunder fra høj-risiko-lande grundet overvågningsomkostningerne, reputational-damage og risikoen for eventuelle bøder, hvis ulovlig kontobrug finder sted.
Det tilbageværende skatte- og kreditorly er derfor guld, og formuerne bliver da også konverteret til guld i accelererende tempo, hvilket øger prispresset på guld.
Ligeledes bliver betalinger i guld mere og mere almindligt, hvilket i sig selv øger guldværdien. Flere firmaer tilbyder nu digitale guldbank-konti, hvor man kan betale regninger med digitale guldcheck, som modtageren kan konvertere til dollars eller euro.
Alternativt vil Guld i 2013 og fremefter fungere som en såkaldt intermediary valuta, når der skal overføres penge mellem høj-risiko-lande og almindelig vestlige lande for at undgå, at bankerne fastfryser transaktionerne.
Disse guldfirmaer tjener styrtende med penge, da konverteringen til almindelig valuta typisk koster 2-4 pct., hvilket hurtigt kan blive til astronomiske beløb.
Tilbagevenden til guldstandarden?
I øjeblikket er guld et såkaldt tier-2 aktiv for bankerne, hvilket betyder, at kun 50 % af guldværdien kan medregnes til bankens likviditets-buffer, men rygtet går, at det snart bliver et tier-1 aktiv, hvorefter 100 % af guldværdien kan indgå i bankens særlige likviditetsreserve. Hvis det sker, vil det medføre en voldsom øgning i efterspørgslen efter guld.
Petro-dollar-systemet vil blive afviklet?
I 1973 indførte USA petro-dollar systemet, hvorefter næsten al oliehandel skulle afvikles i dollars, og tillige blev dollarprovenuet i høj grad reinvesteret i USA, hvilket gav dollaren en ubetinget førerposition i forhold til andre valutaer.
Oprindeligt ønskede OPEC-landene en særlig olievaluta, der skulle være en sammenblanding af guld, D-mark, Britiske pund, Yen, Franske franc og amerikanske dollars.
Men USA fik handlet på plads, at oliehandlen udelukkende skulle ske i dollars. Men Iran, der er OPEC’s næststørste olieproducent, tager ikke længere imod dollars, men derimod guld og andre valutaer. Kina, Japan og Indien har f.eks. fået lov til at betale for olien med sine egne valutaer.
Lande som Nordkorea, Syrien og Venezuela er også kommet på listen over lande, der ikke modtager dollars for deres oliebetalinger. Yderligere har United Arab Emirates givet Kina mulighed for at betale for olie i Yuan.
Hvis flere olielande opgiver dollaren som eneste betalingsmiddel, så kan det medføre et efterspørgsel-kollaps på dollars, og guldet målt i dollars vil tage drastiske stigninger. Irak forlod dollaren som oliebetaling i år 2000 og valgte EURO. Rygtet siger, at det var den egentlige grund til invasionen af Irak.
Da USA i maj 2003 fik kontrol over olien i Irak blev EUROen vraget til fordel for dollaren.
Dollaren som verdens handlesvaluta vil sandsynligvis stoppe:
BRICS landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og sydafrika) er blevet enig om, at gå uden om dollaren ved interne handler, og Japan, Rusland og Kina har lavet tilsvarende aftale.
I en IMF Report 7 januar 2011 taler man om at skabe en verdensvaluta uden at præcisere det nærmere, men flere gætter på en guldstandard.
UN meddelte I 2010: “A new global reserve system could be created, one that no longer relies on the United States Dollar as a single major reserve currency”
Bill Murphy, Chairman, Gold anti-Trust action CMTE, udtaler, at flere nationalbanker (Indien, Rusland, Mexico, Kina og Tyrkiet) allerede er begyndt at forberede sig på en kraftig devaluering af EURO- og dollar, hvorfor disse Nationalbanker i stilhed konverterer sine dollar- og EURO-reserver til guld og andre valutaer.
Kina, der er verdens største guldproducent, har en særlig interesse i at vende tilbage til guld. Mister dollaren sin status som central verdensvaluta, vil centralbankernes behov for oplagring af dollars mindskes betydeligt.
Guld og andre ædelmetaller er i Danmark skattebegunstiget?
Guld og andre ædelmetaller er i Danmark skattebegunstiget forstået på den måde, at det ikke bliver ramt af den særlige skattely-skat (CFC-skat).
CFC-skat betyder, at hvis man har sine finansielle aktiver i et selskab fra et lavskatte-land, så skal den finansielle indtægt i skattely-selskabet påføres direkte på aktionærens selvangivelse. Men ædelmetaller er undtaget, da de ikke betragtes som finansielle aktiver.
Man kan således placere guldet i et BVI-selskab (British Virgin Island) uden at blive ramt af den særlige skattely-skat.
Den helt store gevinst kommer dog, hvis man får mulighed for at lade sit guld agere bankkonto for selskaber, der vil benytte guld som betalingsmiddel, og dermed betalingsmæssigt gå uden om bankerne.
Guldbeholdningen kommer til at virker som en såkaldt loaded currency. Men får sit guld digitaliseret, hvorefter man sælger digitale guld-ejerandele og forpligtiger sig til tilbagekøb heraf. Man sælger f.eks. til 2 pct. over spotprisen tilbagekøber til 2 pct. under spotprisen, hvilket kan blive til en meget gunstig forretning – uden risiko. Hvis disse digitale guld-check har levetid på 4 uger, så kan man nemt få en årlig skatte- og risikofri forretning på ca. 15-30 pct. Man skal dog dele sin fortjeneste med det selskab, der administrerer ordningen.
Thorbjørn K.K. Henriksen, Aktino-skatterådgivere ApS
Bliv medlem af FinansBureauet.dk og få gratis abonnement på FinansBureauets magasin Limitless Living - Tilmeld dig her
