FinansBureauet

Grønt håndværkerfradrag er begyndt at hitte

Det grønne håndværkerfradrag blev reddet på målstregen med finanslovsaftalen for 2018. Og nye tal fra Skatteministeriet viser, at fradraget er populært i den brede befolkning. Dansk Byggeri glæder sig over, at der nu er skabt politisk ro og afklaring om energirenovering og hjælp i hjemmet

Da Skatteministeriet i juli 2017 offentliggjorde de første tal for anvendelsen af det "nye", grønne håndværkerfradrag målrettet energirenoveringer, var der færre, der benyttede fradraget i 2016 end i 2015. Nu er der kommet opdaterede tal, som ser væsentligt bedre ud end i sommer.

 

- De første tal for benyttelsen af det grønne håndværkerfradrag viste 383.000 brugere i 2016. I takt med at alle selvangivelser - også fra selvstændigt erhvervsdrivende - er kommet i hus og statistikken er opdateret, så viser det sig nu, at der var 416.340 skattepligtige, der benyttede håndværkerfradraget i 2016, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg, der har nærstuderet tallene.

 

8,9% af de skattepligtige brugte fradraget i 2016

- De godt 416.000 personer, der i 2016 anvendte fradraget, udgør 8,9 pct. af de skattepligtige. Det er bestemt ikke så ringe endda. Der blev i 2016 i alt givet fradrag for 2,8 mia. kr. med en skatteværdi på ca. 800 millioner kr. Efter adfærd og tilbageløb er provenutabet opgjort til 540 millioner kr.

 

Med virkning fra 2016 blev håndværkerfradraget todelt med 12.000 kr. årligt øremærket til energirenoveringer og 6.000 kr. til rengøring, havearbejde mv. Efter denne opdeling, er servicedelen af fradraget begyndt at fylde mere i landskabet. Nu bruges ca. 75% af fradragsbeløbet på håndværk og ca. 25% på service. Tidligere var den relative fordeling henholdsvis 90% og 10%.

 

Nordjyder og mellemindkomster bruger fradraget flittigst

Selvom håndværkerfradraget har levet en omtumlet tilværelse med mange ændringer i rammevilkår siden det så dagens lys i 2011, så er der alligevel nogle faste holdepunkter i statistikken.

 

- Håndværkerfradraget er bredt geografisk forankret. Det er mest populært vest for Storebælt - og allermest i Region Nordjylland, hvor 10,4% af skatteborgerne i 2016 brugte fradraget. I Region Hovedstaden var det til sammenligning 7,5% af skatteborgerne, siger cheføkonom Bo Sandberg.

 

Selvom højindkomstgrupperne procentvis har lidt større tilbøjelighed til at trække håndværker- eller serviceudgifter fra på selvangivelsen, fylder disse grupper så lidt i den samlede statistik, at det ikke rokker ved konklusionen om, at håndværkerfradraget er bredt forankret i hele befolkningen.

 

- 50,6% af brugerne havde i 2016 en årsindkomst under 350.000 kr., 78,1% havde en årsindkomst under 500.000 kr., mens blot 8,9% af brugerne tjente over 700.000 kr., siger Bo Sandberg.

 

- Den gennemsnitlige bruger af håndværkerfradraget er en nordjysk husejer med en månedsindkomst mellem ca. 17.000 og 29.000 kr., der i 2016 trak 6.740 kr. fra i skat. Derfor hører det også til i fake news kategorien, når det i debatten ofte postuleres, at håndværkerfradraget kun er til gavn for de rige indbyggere i kommunerne nord for København, siger Dansk Byggeris cheføkonom.

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Claus Fledelius Claus Fledelius

Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt