FinansBureauet

Godt 250.000 lånetilbud blev det til i 2016

Andet halvår var stærkt for realkreditten viser en ny opgørelse fra FinansDanmark her til morgen. Der blev således givet 50 pct. flere lånetilbud i andet halvår end i første halvår af 2016. I andet halvår var der således godt 150.000 lånetilbud, mens der i første halvår var godt 100.000 lånetilbud. Det var især de omlægningsmuligheder som Brexit gav anledning til, der forårsagede at aktiviteten blev kickstartet. Boligejerne fik igen vist muligheden for at komme i både 1,5 pct. og 2 pct. 30-årige lån til attraktive kurser.  Det gav en vis omlægningsaktivitet, der dog senere ebbede ud i takt med, at Trump blev valgt til præsident og at markederne hæftede sig ved inflationsrisikoen i hans økonomiske politik. I den forbindelse er det dog også væsentligt at bemærke, at fordi boligejerene allerede i 2015 kunne hjemtage 2 pct. lån var konverteringsaktiviteten i 2016 ikke på linje med den i 2015.  

I forhold til aktiviteten i realkreditmarkedet herhjemme har det imidlertid også spillet ind, at opsvinget på boligmarkedet er blevet mere bredt funderet. Det har givet anledning til flere ejerskiftesager rundt om i landet. Det giver også travlhed i forhold til udbetaling af lånetilbud og det er ikke unormalt at man sågar for flere lånetilbud i forbindelse med en ejerskiftesag. Også den stigende prisbevidsthed omkring prisen på realkreditlån blandt boligejerne har givet anledning til flere lånetilbud på tværs af institutterne.

Det eneste der ikke rigtigt har bidraget stort til aktiviteten er faktisk tillægslån. Godt har danskerne stigende friværdier, men den helt store lyst til at belåne disse er ikke rigtigt til stede. Så skal vi se stigende aktivitet i 2017 er det her, at det er et stort potentiale. Igennem lang tid har danskerne haft fokus på opsparing og konsolidering, så man skulle tror at der efterhånden var nogle køkkener, nogle tage eller andet der kunne trænge til en kærlig hånd. Det vil være godt for tillægslånemarkedet. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce