Gode råd til en bedre økonomi i 2015 - Opsparing og lån

Med 2014 bag os er det blevet tid til, at kigge fremad og på
hvilke muligheder man har for, at forbedre sin privatøkonomi i
det kommende år.
Gode råd til en bedre økonomi i 2015 ift. opsparing og lån:
 Opstil mål for din opsparing
 Tænk bredt og få et større afkast
 Skal dit fastforrentede lån konverteres
 Udnyt de nye lånemuligheder
 Overvej om det er tid til fast rente
 Udnyt den lave rente til at afdrage
Få mere ud af opsparingen
Selv om danskernes samlede opsparing i banken er faldet siden
maj, stod der ved udgangen af oktober fortsat 827 mia. kr.,
hvilket svarer til, at hver dansker nu i gennemsnit har knap
148.000 kr. stående i banken.
To tredjedele af opsparingen er i dag placeret på lavtforrentede
kontotyper såsom lønkonti. Det er mere end ved årets start.
Mens danske bankkunder i løbet af 2014 har hævet 25 mia. kr.
på højrentekonti såsom tidsindskudskonti, har de til gengæld
forøget deres opsparing på fx lønkonti med mere end 22 mia. kr.
- Ud fra en snusfornuftig betragtning burde bevægelsen
være modsat – fra lavtforrentede lønkonti mod højere
forrentede tidsindskudskonti, men som bankkunde
mangler man den gulerod, der gør det hele besværet
værd. En konto, hvor opsparingen fx bindes i tre år, giver
i dag typisk et renteafkast på 1,5 procent sammenlignet
med 0,5 procent på en almindelig lønkonto. Det
svarer til et merafkast før skat på ca. 1.000 kr. om året
for en opsparing på 100.000 kr., og mange bankkunder
føler ikke, at det er tilstrækkelig betaling for at binde sine
penge, fortæller Johan Juul-Jensen.
Som udgangspunkt bør bankkunderne altid være klar over,
hvorfor og til hvad de sparer op. Det kunne fx være til en ny bil,
til renovering af boligen eller for at have noget at stå imod med,
hvis de skulle miste jobbet. Har bankkunderne ikke et konkret
mål for deres opsparing, kan de overveje, om der er mulighed
for at få højere afkast andre steder end i banken. Fx ved at
nedbringe gæld, hvor renten er højere, end den rente de modtager
på deres opsparing, eller ved at øge pensionsindbetalingerne
på fx en aldersopsparing. Alternativt kan de også overveje
energirenovering af boligen, som i mange tilfælde kan give et
højt afkast i form af lavere energi og varmeregninger.
Udnyt de lave renter muligheder
Takket være markante rentefald har tusindvis af boligejere i
løbet af 2014 konverteret deres eksisterende fastforrentede
realkreditlån til ikke mindst det det nye 2,5%-lån. Der er dog
stadig mange låntagere med 4%-lån eller højere, der kan opnå
en øjeblikkelig besparelse ved at konvertere.
- Selv om låntagere med fastforrentede lån de seneste år
har haft mulighed for at konvertere, er der stadig tusindvis
af låntagere, der med fordel kan konvertere deres
fastforrentede lån til et med en lavere rente og derved
mindske deres ydelse, siger Johan Juul-Jensen.
Mens ydelsen på det fastforrentet lån er faldet markant det
seneste år, gør det omvendte sig gældende for det tidligere så
populære F1-lån. Bunden for F1-lånet er tilsyneladende nået, og
kunder, som stadig holder fast i lånet, kan fra årsskiftet se frem
til en højere ydelse. Ydelsen på F1 er dog stadig meget lav, men
låntagere hvis lån skal rentetilpasses i 2015 bør overveje mulighederne
for at lægge lånet om. Det kan enten være til et af de
nye Cita-lån, hvis man stadig vil have den laveste ydelse, eller
et fastforrentet lån, hvis man ønsker større budgetsikkerhed.
- I en tid, hvor renten på et fastforrentet lån ikke er
meget højere end for den gennemsnitlige historiske
F1-rente, bør låntagerne i det mindste overveje, om det
ikke er nu, de skal sikre sig mere budgetsikkerhed. Det
handler om at se mulighederne i det fulde perspektiv,
forklarer Johan Juul-Jensen og tilføjer:Jeg kunne godt forestille mig, at vi om nogle år, når
renterne er steget fra det nuværende historisk lave niveau,
vil undre os: Hvorfor i alverden udnyttede vi ikke
situationen til at få lidt større sikkerhed?
Lav rente giver mere afdrag for pengene
Det aktuelt lave renteniveau giver under alle omstændigheder
mange muligheder for låntagere med rentetilpasningslån
– og
det bør de udnytte. I første omgang giver den lave ydelse luft i
privatbudgettet
, og gør det muligt at afdrage på anden dyr gæld
eller fylde eventuelle huller i pensionsopsparingen op. Låntagerne
bør derfor overveje, om de skal begynde at afdrage. - Det lave renteniveau betyder, at den andel af ydelsen,
der går til afdrag, er historisk høj. For hver 100 kr. du
betaler i ydelse efter skat på fx et fastforrentet lån, går
mere end halvdelen til afdrag. Det betyder, at du som
boligejer automatisk skaber mere friværdi i din bolig
-
samtidig med at du opnår en større modstandsdygtighed
overfor eventuelle rentestigninger, siger, forbrugerøkonom
i Nykredit, Johan Juul-Jensen.
Her og nu betyder de lave renter, at man som boligejer får
meget afdrag for ydelsen. Dermed kan man hurtigt får nedbragt
sin gæld. Lavere gæld betyder lavere rente og bidragsudgifter
fremover og ikke mindst, at man som boligejer med
rentetilpasningslån, bliver mindre følsom over stigende
renter.
For særligt låntagere med store lån udgør den gradvise
reduktion af rentefradraget hen mod 2019 et yderligere
argument for at afdrage.