FinansBureauet

GOA HAR EFTERÅRETS BILLIGSTE SOL

FOREX Bank viser prisen pr. solskinstime på 28 destinationer

Den 30. oktober begynder vintertiden – vi stiller uret en time tilbage, og det bliver endnu tidligere mørkt om aftenen. Efterårsmørket får mange danskere til at længes efter sol og varme, og hvis man vil have mest mulig sol for pengene, skal man tage til Goa i Indien. Her koster en solskinstime kun 64 kroner, sammenlignet med 809 kroner i København. Det viser FOREX Banks nye Solindeks.

Det nye indeks viser at danskerne får mest sol for pengene i indiske Goa. Her kan danskerne i gennemsnit nyde 63 solskinstimer pr. uge i november, og man betaler kun 64 kroner pr. solskinstime. Det er halvt så meget som i Las Palmas og en fjerdedel af prisen i Marbella.

– Sidst på efteråret begynder mange danskere at tørste efter sol og varme. Med sit varme klima og de vidtstrakte strande er indiske Goa blevet et populært turistmål. Goa byder derudover på masser af sol og overkommelige priser. Cebu, Phuket og Bali giver også meget sol for pengene i efteråret, fortæller Charles Nielsen, landechef hos FOREX Bank.

Andre destinationer, der giver meget novembersol for pengene, er Colombo, Penang og Kap Verde. Dyrest på listen er Honolulu, Nassau og Palma de Mallorca. Cape Town, Muscat og Perth er de destinationer på listen, der har de allerfleste solskinstimer pr. ugen.

ANNONCE
GOA HAR EFTERÅRETS BILLIGSTE SOL
Del

Seneste nyt

Annonce