Glem ikke kontantlånet.
Kontantlånet er ofte et bedre valg end både obligationslån og kontantlån
Godt gemt i junglen af boliglån finder man det traditionelle kontantlån. Et lån som ganske ofte bliver overset. Og det er synd, da det er billigere end obligationslånet og mindre risikofyldt end rentetilpasningslånet.
Når en boligejer i dag skal beslutte sig for, hvordan boligkøbet skal finansieres, præsenteres han oftest kun for valget mellem et fastforrentet obligationslån eller et variabelt forrentet rentetilpasningslån. Men ofte vil et helt tredje lån være det optimale valg. For rigtig mange boligejere vil kontantlånet nemlig være det bedste lån.
Hvis man er bange for renterisikoen ved et rentetilpasningslån, og/eller er lånebeløbet for lille til at en konvertering på et tidspunkt kan komme på tale, så er det faktisk kontantlånet man bør vælge.
Kontantlån er det billigste fastforrentede lån der tilbydes. Lånet udbetales altid til kurs 100. Et eventuelt kurstab omregnes altid, med skattemyndighedernes billigelse, til en renteomkostning.
Da renter kan fratrækkes på selvangivelsen (i modsætning til kurstab), bliver et kontantlån derved billigere på nettoydelsen end et obligationslån. Og det vel at mærke i hele lånets løbetid. Derudover sparer man også i bidragssatsen til realkreditinstituttet, da bidragssatsen beregnes som en procentdel af kontantlånsrestgælden. Og endelig sparer man også en smule penge i forbindelse med stempling af realkreditlånet, da lånets hovedstol er mindre end ved et obligationslån.
Til gengæld har kontantlånet ikke mulighed for en senere såkaldt opkonvertering, uden at skattemyndighederne beskatter konverteringsgevinsten. Men de fleste boligejere benytter sig alligevel aldrig af opkonverteringsmuligheden, når den byder sig, da det psykologisk er svært for mange at forlige sig med tanken om frivilligt at skifte til et lån med en højere kuponrente. Og hvis man alligevel aldrig vil opkonvertere, er der ingen grund til at være parkeret i et obligationslån frem for et billigere kontantlån.
Slangen i paradiset er, at man bliver beskattet af en eventuel kursgevinst ved førtidsindfrielse af kontantlånet. Det bevirker altså som nævnt at såkaldte opkonverteringer de facto ikke er mulige. Men der sker ingen beskatning af kursgevinster ved indfrielse af kontantlånet, hvis det sker i forbindelse med salg af boligen eller ved bodeling i forbindelse med separation eller skilsmisse. Så i praksis er det ikke noget problem.
Når en boligejer i dag skal beslutte sig for, hvordan boligkøbet skal finansieres, præsenteres han oftest kun for valget mellem et fastforrentet obligationslån eller et variabelt forrentet rentetilpasningslån. Men ofte vil et helt tredje lån være det optimale valg. For rigtig mange boligejere vil kontantlånet nemlig være det bedste lån.
Hvis man er bange for renterisikoen ved et rentetilpasningslån, og/eller er lånebeløbet for lille til at en konvertering på et tidspunkt kan komme på tale, så er det faktisk kontantlånet man bør vælge.
Kontantlån er det billigste fastforrentede lån der tilbydes. Lånet udbetales altid til kurs 100. Et eventuelt kurstab omregnes altid, med skattemyndighedernes billigelse, til en renteomkostning.
Da renter kan fratrækkes på selvangivelsen (i modsætning til kurstab), bliver et kontantlån derved billigere på nettoydelsen end et obligationslån. Og det vel at mærke i hele lånets løbetid. Derudover sparer man også i bidragssatsen til realkreditinstituttet, da bidragssatsen beregnes som en procentdel af kontantlånsrestgælden. Og endelig sparer man også en smule penge i forbindelse med stempling af realkreditlånet, da lånets hovedstol er mindre end ved et obligationslån.
Til gengæld har kontantlånet ikke mulighed for en senere såkaldt opkonvertering, uden at skattemyndighederne beskatter konverteringsgevinsten. Men de fleste boligejere benytter sig alligevel aldrig af opkonverteringsmuligheden, når den byder sig, da det psykologisk er svært for mange at forlige sig med tanken om frivilligt at skifte til et lån med en højere kuponrente. Og hvis man alligevel aldrig vil opkonvertere, er der ingen grund til at være parkeret i et obligationslån frem for et billigere kontantlån.
Slangen i paradiset er, at man bliver beskattet af en eventuel kursgevinst ved førtidsindfrielse af kontantlånet. Det bevirker altså som nævnt at såkaldte opkonverteringer de facto ikke er mulige. Men der sker ingen beskatning af kursgevinster ved indfrielse af kontantlånet, hvis det sker i forbindelse med salg af boligen eller ved bodeling i forbindelse med separation eller skilsmisse. Så i praksis er det ikke noget problem.
