Giv de gamle vandscootere baghjul
Den nye Quadrofoil sætter nye standarder for vandscootere
Har du 100.000 kr. du ikke lige ved hvad du skal bruge til, så overvej den nye Quadrofoil Q2A. For med den i porteføljen er du sikret maksimal opmærksomhed næste sommer i bølgerne udfor Bellevue
Den er drevet af en elmotor, er næsten lydløs, giver fornemmelsen af at flyve på vandet og holder til en strækning på næsten 100 km pr. opladning, med en tophastighed på omkring 40 km/t. Den kan prale med et patenteret, integreret styresystem, et rat med integreret touch- skærm, der holder dig informeret om batterilevetid, rækkevidde, hastighed og strømforbrug, og eftersom dens letvægts komposit skrog kun vejer 110 kg, er det forholdsvist nemt at komme ind og ud af vandet.
Fartøjet skulle ikke være i stand til at synke, og har et indbygget antikollisionssystem - alligevel er det dog udstyret med to redningsveste. Og i øvrigt også et sæt årer, i tilfælde af man løber tør for strøm midt ude på havet.