FinansBureauet

Gammeldags skilte er ikke uddateret

Det siges, at man skal følge med tiden – og det må siges, at have gjort. I hvert fald når snakken falder på reklame og markedsføring. Der findes efterhånden ikke en platform eller et medie, hvor man som annoncør ikke kan få lov at reklamere. Men hvilken type reklame skal man vælge?

Vi tænker næsten ikke over det

Reklamer har længe været – og er stadig – en helt naturlig del af tilværelsen. Alle annoncører har noget, de gerne vil have os til at købe, bruge, downloade, teste, se, høre, føle og/eller smage.

Alt afhængigt af ens personlige smag og temperament, samt det konkrete produkt man skal markedsføre, er der mange forskellige metoder, platforme og teknikker, at tage i brug.

Men selvom verden er blevet digital, er der stadig liv i de ”gamle” metoder.

Skilte lever stadig i bedste velgående

Med undtagelse af det talte ord, er trykte budskaber den ældste måde at kommunikere på. Og vi tænker ikke engang over det i dagligdagen. Sagen er dog blot, at vi bliver bombarderet med skilte. Enhver butik har et eller flere skilte. Alt fra den lille lokale kiosk på hjørnet til de helt store modehuse, har alle sammen skilte.

Så hos firmaer som Skiltex, er der i den grad gang i forretningen. Også selvom at verden bliver mere og mere digital. Vi har talt med Skiltex i Rødovre, og der gik ikke længe før vi reelt indså, at den type virksomheder – til trods for en mere og mere digitaliseret verden – stadig har både berettigelse og eksistensgrundlag.

Kom med på eventyr i skilteskoven

Lad os prøve at male et eksempel. Du skal ud og spise på en restaurant. Allerede inden du træder indenfor, skal du forbi restaurantens A-skilte, der står på fortovet og viser udpluk fra menuen – og selvfølgelig fandt du restauranten vha. deres store pompøse facadeskilt. Når du kommer ind, bliver du mødt af flere nye skilte, nemlig hhv. et roll up banner, der forklarer dig, at du vil blive vist ned til et bord, og selvfølgelig restaurantens ”elitesmiley”, der sidder i en klikramme, så alle kan se, at her er styr på sagerne. På vej ned til bordet går du forbi baren, hvor du ser et skilt, der lokker med tilbud på cocktails efter middagen. Og selv på toilettet hænger der skilte på indersiden af toiletdøren, og således kunne vi blive ved, og ved.

Der er dybest set skilte overalt.

Fysiske skilte vs. digitale annoncer

Selvom de fysiske skilte efterhånden er ved at være ”old news”, er der ikke noget der tyder på, at de står overfor en afløser. De udvikles, bliver mere digitale og interaktive, men helt erstattet bliver de næppe. Men selvom skilte kan virke som uundgåelige, er deres rækkevide (af åbenlyse årsager) relativt begrænset. Det kræver ligesom at du er hvor skiltet befinder sig, før du kan læse det. Sådan er det naturligvis også med digitale annoncer, men de kan dog præsentere sig for dig i tide og utide. Men ligesom antallet af medlemmer i Post Danmarks ”Nej tak” ordning stiger, bliver det også mere og mere almindeligt, at vi installerer ”ad block software” i vores browsere. Vi gider simpelthen ikke se flere reklamer end vi absolut behøver. Punktum. Basta.

Derfor kan man argumentere for, at old school skilte måske endda er ved at få mere effekt. I takt med, at vi i stigende grad lukker ned for reklamer og annoncer, bliver effekten af det der er tilbage, mere og mere synligt, og dermed mere effektivt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce