Fravælg efterlønnen og tjen 340.000 kr.
Forbliver man i efterlønsordning uden at gå på efterløn, kan man sikre sig en skattefri gevinst på godt 147.000 kr. Men ved at droppe ordningen og bruge den skattefrie præmie til eksempelvis at nedbringe gælden i boligen, kan man tjene over det dobbelte.
Sig nærmer tiden, hvor mange skal beslutte sig for, hvorvidt efterlønsbidraget skal udbetales, eller om man skal vælge at lade pengene stå.
Helt overordnet drejer efterlønsvalget sig om tre muligheder. Man kan enten vælge at droppe ordningen her og nu og indkassere den skattefrie gevinst som en engangsudbetaling. Eller man kan vælge at blive i ordningen for at benytte sig af muligheden for at gå på efterløn, når tid er. Endelig kan man vælge at blive i efterlønsordningen udelukkende af den årsag, at man ønsker at score den skattefrie gevinst på 147.516 kr. man får udbetalt, den dag man går på folkepension, hvis man ikke har benyttet sig af muligheden for at få efterløn.
Overvejer man sidstnævnte mulighed, skal man dog tænke sig om en ekstra gang. Ganske vist viser beregninger, at man altid vil få mellem 11.000 og 71.000 kr. mere ud af at blive i ordningen (afhængigt af ens nuværende alder), og hæve den skattefrie præmie på 147.516 kr. Men de beregninger tager ikke højde for, at man i en lang række tilfælde vil kunne opnå en højere forrentning af pengene ved at hæve pengene skattefrit allerede nu, end ved at lade pengene stå i efterlønsordningen og lade dem forrente med satsreguleringsprocenten. Det gælder eksempelvis, hvis man kan benytte den skattefrie udbetaling til at nedbringe gælden på et dyrt boliglån, som de fleste yngre boligejere trækkes med.
For yngre folk med højtforrentet gæld vil det, næsten uden undtagelse, bedre kunne betale sig, at få pengene fra efterlønsordningen udbetalt og bruge pengene på, at få nedbragt gælden, end at lade pengene blive i ordningen, og satse på senere at kunne indløse den skattefrie præmie. Og den private pensionsformue skal ikke være særlig stor, før det, i kroner og ører, også bedre vil kunne betale sig, at bruge efterlønsbidraget til at nedbringe højt forrentet gæld her og nu, end at forblive i ordningen og til sin tid gå på efterløn.
Et eksempel. En boligejer midt i 40´erne træder ud af efterlønsordningen og modtager en skattefri udbetaling på 66.911 kr. De penge benytter boligejeren til at nedbringe gælden på det 30 årige boliglån i huset (med en rente på 9 procent) fra 200.000 til 133.089 kr. På grund af gældsnedbringelsen kan boligejeren skære 19 år af løbetiden af lånet. Det medfører en samlet rentebesparelse på 204.391 kr. efter skat. Da boligejeren samtidig sparer 69.293 kr. i nettobidrag på ikke længere at skulle betale til efterlønsordningen, bliver hans samlede gevinst ved at træde ud af efterlønsordningen her og nu på 340.595 kr. Hvilket altså er godt 193.000 kr. mere end den skattefrie gevinst på 147.516 kr., som tilmed er betinget af, at man har fuldtidsarbejde de sidste 3 år frem til folkepensionsalderen. Og det er kun omkring 90.000 kr. mindre end man maksimalt vil kunne få udbetalt efter skat i hele efterlønsperioden på 3 år. En gevinst der vil være spist op af modregning ved en pensionsformue på blot 750.000 kr.
