Fra Jylland til Bornholm: Sådan bor husejerne i din landsdel
Østjyske husejere har i gennemsnit 12 kvadratmeter mere at boltre sig på end de københavnske, der bor fem gange så dyrt som bornholmerne. Og øboerne mod øst har ikke kun de billigste huse, men også de største grunde. Se her, hvordan husejerne bor i din landsdel.
Hvor i landet har husejerne flest kvadratmeter at indrette sig på? Og hvor er husene mindst? Med en gennemsnitlig størrelse på 164 kvadratmeter har østjyderne de største huse, mens husejerne i København by repræsenterer den anden ende af skalaen med 152 boligkvadratmeter. Det viser en opgørelsen fra Boligsiden.dk over gennemsnitshuset baseret på solgte huse det seneste år.
Med et spænd på 12 kvadratmeter fra mindst til størst er variationen i gennemsnitshuset ganske lille. Der er dog en anden parameter, hvor forskellen straks er mere synlig.
”De fleste huse er bygget ud fra nogenlunde samme behov. Alle har brug for et køkken, en stue, et par værelser, bad og toilet og måske et bryggers. Det findes naturligvis i variationer, men der følger også flere løbende udgifter med at bygge større, og derfor er det meget naturligt at ende på et leje omkring 150-160 kvadratmeter,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:
”Den store forskel i de enkelte landsdele findes derimod i størrelsen på selve grunden, som varierer ganske meget, idet der er i visse dele af landet er en befolkningstæthed, der gør, at der er langt mindre plads sammenlignet med mere yderligt beliggende boligområder.”
København vs. Bornholm
I København by og København omegn er den gennemsnitlige husgrund på henholdsvis 822 og 825 kvadratmeter, mens bornholmerne og vestjyderne har markant mere plads. Her gælder det, at husejerne kan brede sig på 2.189 og 2.131 kvadratmeter.
Det betyder, at bornholmerne er de husejere, der har mest jord og samtidig til færrest penge, idet den gennemsnitlige salgspris på et hus på solskinsøen lyder på 1.077.225 kroner. Omvendt er jorden dyrest i København by, hvor handlerne i løbet af det seneste år er blevet lukket til knap fem millioner kroner i gennemsnit.
”Der bliver bygget tæt i byerne, særligt i København, hvor hus og have er ekstremt attraktivt, hvilket betyder, at jorden er ekstremt dyr. I landets yderområder er der mere luft og desuden en masse store naturgrunde, som er med til at påvirke størrelsen på gennemsnitsgrunden i de landsdele, der ikke inkluderer de store byer,” siger Birgit Daetz.
Fordele og ulemper
Hun peger på, at netop grundenes størrelser kan få betydning for, hvordan vi indretter os.
”Det kan være svært at bygge ud på et hus i byen på grund af regler for, hvor stor en procentdel af grunden, der må udgøres af boligkvadratmeter. Det kan derfor være udfordrende, hvis du drømmer om store, lyse rum. For lægger du en væg ned, må du gå på kompromis med antallet af værelser. Det betyder, at mange i byen må indrette sig mere kreativt,” siger Birgit Daetz.
Har du en stor grund, har du derimod flere muligheder for at indrette dig nøjagtigt, som du vil. Her er udfordringen, at de penge, du poster i en udbygning eller renovering, kan være svære at få ind igen ved et salg, hvis du bor i en del af landet, hvor boligpriserne ligger på et lavt niveau.
”De seneste år er det dog blevet langt nemmere at afsætte sit hus, og er det både i god stand og med en attraktiv planløsning, er du som sælger foran på point. Især hvis du også finder en ejendomsmægler, der prissætter korrekt i forhold til det omkringliggende marked,” siger Birgit Daetz.