FinansBureauet

Fra finanskrise til ny rekord: Sådan har danskernes bilforbrug ændret sig på et årti

Flere, større og billigere biler. 10’erne har som følge af afgiftsændringer og positive økonomiske vinde budt på en markant ændring af danskernes bilforbrug. En ny analyse fra Spar Nord og Bilbasen ser tilbage på et årti, der efter alt at dømme afsluttes af et nyt rekordår på det danske bilmarked.

Ifølge en ny analyse, som Spar Nord og Bilbasen står bag, forventes det samlede bilsalg for året at ramme cirka 565.000 fordelt på godt 225.000 nye biler og 340.000 brugte biler renset for dobbeltregistreringer. Dermed ser 2019 efter et par år med stagnering ud til at blive et nyt rekordår målt på antallet af bilhandler i Danmark.

- Rekorden er drevet af salget af nye biler, mens brugtvognshandlen ligger på et ret stabilt og højt niveau. Årsagen til, at brugtvognshandlen ikke også sætter rekord, er, at det i år frem til første juli som en del af den tidligere regerings klima- og luftudspil har været muligt at fordoble skrotpræmien for dieselbiler ældre end 2006. Det har taget en del brugte biler ud af markedet, forklarer markedsanalytiker hos Bilbasen Jan Lang.

Den nye rekord kommer til at markere enden på et årti, der har ændret danskerne bilforbrug mærkbart, lyder det fra cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

- Det er ret bemærkelsesværdigt, hvor stor en forskel, der er på danskernes bilforbrug ved udgangen af henholdsvis 2009, hvor finanskrisen for alvor slog igennem, og 2019. Helt konkret er der i dag mere end en halv million flere biler på vejene, og udover antallet er der også store forskelle i forhold til eksempelvis antal kørte kilometer, priser, brændstofeffektivitet og finansiering, forklarer Jens Nyholm.

Bilbasen har sammen med Spar Nord analyseret det seneste årtis udvikling på bilmarkedet, der særligt er kendetegnet ved følgende tre overskrifter:

1) Vi køber dobbelt så mange nye biler

2019 er et godt eksempel på en af de mest væsentlige forskelle på bilmarkedet i det seneste årti, nemlig at bilhandlen er steget markant. I 2009 blev der handlet 112.000 nye biler, hvilket er mindre end det halve af 2019, mens brugtvognssalget gennem perioden har holdt et niveau med mellem 530.000 og 550.000 transaktioner om året.

- Den positive udvikling på bilmarkedet frem til nu har været understøttet af flere år med økonomisk vækst, øget beskæftigelse og reallønsfremgang. Det har generelt betydet, at danskerne løbende har fået flere penge mellem hænderne, mens behovet for en bil er steget i takt med at flere er kommet i arbejde. Det har også betydet, at flere familier har købt bil nummer to, mens antallet af enlige med egen bil er steget med hele 32 procent, forklarer Jens Nyholm, der suppleres af Jan Lang:

- Sideløbende med den økonomiske udvikling er bilerne gennem det sidste årti blevet væsentlig billigere. I starten af 10’erne var den udvikling primært drevet af et ekstremt konkurrencepræget  bilmarked med priskrig på minibiler, hvilket sendte en række af modellerne ned i en pris på under 100.000 kroner. Siden har afgiftsomlægningerne i henholdsvis 2015, 2016 og 2017 gjort det endnu billigere at være bilejer, og det har særligt medført, at danskerne i disse år køber væsentligt større og dyrere biler end før.

En ny bil kostede i gennemsnit 348.000 kroner i 2009, og i 2019 er det tal faldet til 246.000 kroner svarende til et fald på knap 30 procent. På brugtvognsmarkedet er prisen gået fra 211.000 kroner i gennemsnit til blot 150.000 kroner.

2) Vi leaser mere end fire gange så meget

De seneste 10 år har også være leasingselskabernes årti. På 10 år er antallet af årlige privatleasede personbiler nemlig gået fra 6.200 til hele 24.000.

- Der har gennem flere af årene været et økonomisk incitament til at privatlease frem for at købe, og samtidig er modellen tiltalende for mange, da du kender dine præcise udgifter på forhånd, hvilket gøre det lettere at budgettere, siger Jens Nyholm.

Især fra 2013 til 2016 steg antallet af privatleasinger markant, men herefter er væksten dog fladet ud og endda gået tilbage.

- Hvor registreringsomlægningen i 2017 gjorde det billigere at være bilejer, gjorde den det samtidig dyrere at lease, og det førte til et fald i antallet af leasinger i både 2017 og 2018. I år er der dog igen flere, der har valgt at lease, fortæller Jan Lang.

3) Vi har mange flere muligheder på bilmarkedet

Leasing er blot et eksempel på, at danskerne har fået flere muligheder på hånden, når det kommer til at få dækket deres bilbehov, forklarer Jan Lang:

- Når danskerne skal have dækket deres bilbehov i dag, handler det ikke længere blot om at vælge mellem diesel og benzin eller ny og brugt. Der er kommet mange nye spillere på markedet, og danskerne kan i dag vælge mellem forskellige fleksible leasing- og biludlejningsløsninger, mens eksempelvis delebiler begynder at vinde frem flere steder i landet, lyder det fra Jan Lang, der fortsætter:

- Det er alt sammen med til at bidrage til den positive udvikling på bilmarkedet, og helt generelt er det ikke for meget at sige, at der er medvind på alle niveauer for bilen. Det gælder uanset, om vi snakker salg af dieselbiler, benzinbiler eller elbiler eller antallet af leasingaftaler mv.

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Claus Fledelius Claus Fledelius

Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt