FinansBureauet

Forbrugertiliden er den laveste siden april

Forbrugertilliden er den laveste siden april

Forbrugertiliden er den laveste siden april

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden i november tog et lille fald. Efter oktobers måneds stigning  faldt forbrugertilliden i november fra 8,2 til 6,3, og ligger nu på det laveste niveau siden april. Det er således ikke overraskende, at det nuværende niveau ligger under de seneste 6 måneders gennemsnit på 8,8.

Med dagens tal er der mere og mere, der tyder på, at tendens i forbrugertilliden er vendt og vi derfor tror mindre og mindre for fremtiden. Det er en ganske kedelig nyhed. Da privatforbruget udgør en meget stor andel af den økonomiske vækst. Det er ikke kun udviklingen i den samlede forbrugertillid, der kan få os til at rynke brynet. For går vi et spadestik dybere, ser vi, at selv om forbrugerne forventer, at arbejdsløsheden vil være lavere om et år, så er tallet steget ganske meget siden i sommer fra en bund i juni på -18,5 til nu -5,9. Her skal man huske på, at jo lavere tal desto lavere arbejdsløshed forventer vi året efter. Da de to vigtigste faktorer for forbrugerne er bolig- og arbejdsmarkedet, er den stigende tendens i vores forventninger til arbejdsløsheden kedeligt nyt. Mister vi troen på, at vi har arbejde om et år, bliver vi langt mere tilbageholdene i vores forbrug, og det er ikke den medicin dansk økonomi har brug for. Tværtimod ville en rigtig god julehandel hjælpe et ellers svagt privat forbrug, og give den økonomiske vækst en lille julegave.

Selv om forventningerne til fremtiden er aftaget, er det dog for tidligt at male fanden på væggen. På nuværende tidspunkt får det os til at rynke bryn, men ikke mere.  Det er de positive tendenser vi har på boligmarkedet, samt den faktiske udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor vi hen over året har oplevet fald i ledigheden, og så det faktum, at forbrugerne oplever stigende reallønsfremgang, der gør, at vi endnu er fortrøstningsfulde.

    

Venlig hilsen
Mette Bjarnholt

Seniorøkonom, Presse- og Økonomisk sekretariat
BRFkredit a/s
 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce