FinansBureauet

Forbrugeroptimisme og leasing øger salget af store biler

Bilsalget i 2014 var ét af de højeste nogensinde med et samlet salg på 188.400, hvoraf hovedparten var salg til private. Særligt privatleasing er steget fra 2013 til 2014, og det samme er salget af store og mellemstore biler. Det fortæller Nykredit

Forbrugeroptimisme og leasing øger salget af store biler

Bilsalget i 2014 var et af de højeste nogensinde, og for første gang i flere år falder salget af små biler, mens salg af biler i mellem-og familieklassen stiger. Det viser nye tal fra de danske bilimportører. De høje salgstal og den øgede omsætning af store og mellemstore biler, vidner om gode tider i bilbranchen og hos danske forbrugere. - I kølvandet på finanskrisen har vi set en stor stigning i salget af små, brændstoføkonomiske biler, som dels har været attraktivt prissat, men som også har appelleret til forbrugere, der ønskede lave driftsomkostninger snarere end høj cigarføring. Det ser ud til at ændre sig nu i takt med at krisestemningen blandt forbrugerne er aftagende, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan JuulJensen. De små biler taber terræn Salget af biler er i den mindste bilklasse er faldet fra mere end 60 procent i midten af 2013 til mindre end 50 procent nu. De små biler udgør altså fortsat broderparten af det danske bilsalg, men andelen er faldende, og det kan faktisk være et udtryk for fornuft. - Det kan betale sig at være lidt fremsynet omkring familiens behov. Det man sparer på brændstoffet, kan sjældent dække de omkostninger, der vil være forbundet med at skifte bil en ekstra gang, hvis man for eksempel står overfor en familieforøgelse og er startet ud med en lidt for lille bil, siger Johan Juul-Jensen. Bilen er ofte blandt de største poster i familiens budget, og det kan derfor være en god ide at overveje familiens kørselsbehov nogle år frem i tiden, når man vælger bil. Leasing er steget med 127 procent Den øgede optimisme hos forbrugerne kan skyldes en cocktail af skattelettelser, lave renter, stigende realløn mv., men salget af større biler er også været drevet af privatleasing, som er mere end fordoblet fra 2013 til 2014. - Salgstallene viser, at der sælges flere biler i de lidt større klasser end tidligere. Det kan skyldes øget forbrugertillid, men det kan også være et udtryk for gode leasingtilbud på biler i mellem- og familieklassen. Ved leasing vælger forbrugeren oftest de lidt større biler, fordi det relativt set er mere fordelagtigt end at lease en minibil, siger Johan Juul-Jensen. Privatleasing er de seneste måneder kommet tilbage på banen efter en pause siden 2012, hvor et lovindgreb gjorde det mindre attraktivt at lease. Importørerne har siden da arbejdet hårdt på at skaffe bedre priser fra bilfabrikkerne og resultatet er, at 127 procent flere end sidste år valgte at lease. Det er det højeste niveau siden 2010 og 2011, og knap hver fjerde nye bil i december var leaset

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce