FinansBureauet

Forær penge væk – uden at have nogen

Vil du gerne være gavmild overfor din familie, men mangler rede penge? Så læs her hvordan du begaver dine nærmeste, og sikrer at skattevæsenet ikke får del i pe

Forær penge væk – uden at have nogen
Det er ikke helt let at forære penge væk, hvis man ikke har nogen. Ofte har mange dog en pæn formue stående i boligen, som en dag vil tilgå arvingen. Men ikke uden at der betales afgift naturligvis.
 
Men ved at udstede gavegældsbreve til børnene, kan man kanalisere nogle af pengene udenom afgiften. I loven er det ganske vist direkte specificeret, at gæld til afdødes nærmeste slægtninge ikke kan anerkendes ved beregningen af boafgiften, hvis der ikke er tale om virkeligt ydede lån. Og det er jo ikke tilfældet med et gavegældsbrev. Så hvis man vil undgå afgiften, går operationen derfor ud på, at få gavegældsbrevet til at se ud som et reelt lån, eller at få gavegældsbrevet til at blive anerkendt som en reel gave. Hvis man ønsker, at gavegældsbrevet skal accepteres som reelt lån, må der enten betales renter af lånet og/eller skal der afdrages på gælden. Af skattemæssige årsager vil det være den bedste løsning, at gøre gældsbrevet rentefrit, men så til gengæld eksempelvis aftale et afdrag på 10 % om året.
 
Alternativt kan man også vælge at betale en lille smule i gaveafgift, for på den måde at få skattemyndighedernes accept af, at der rent faktisk er tale om en gave. Hvis gældsbrevet eksempelvis laves på 60.000 kr., så skal der kun betales afgift af 1300 kr., da den afgiftsfrie årlige bundgrænse er på 58.700 kr. . Til gengæld for denne beskedne afgift, bliver gaven officielt stemplet som livsgave, hvilket skattemyndighederne vil kunne få svært ved at se bort fra ved den senere opgørelse af boet.
  
Bliv medlem af FinansBureauet.dk og få gratis abonnement på FinansBureauets magasin Limitless Living - Tilmeld dig her
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce