FinansBureauet

Forældrekøb har siden 2010 givet milliongevinst

Flere tusinde studerende er netop begyndt på landets videregående uddannelser, og det betyder som sædvanligt, at kampen om boliger intensiveres. Mange vælger derfor også forældrekøbsløsningen, og det har de seneste år vist sig ikke kun at være en investering i barnet. Ifølge beregninger fra Spar Nord og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO har det givet en økonomisk gevinst i millionklassen.

Studiestart har netop fundet sted, og i den forbindelse er unge valfartet mod byer som Aarhus og København for at begynde på landets videregående uddannelser. Det giver et stort pres på boligmarkedet med lange ventelister til følge, og derfor vælger flere forældre at købe en lejlighed, som deres barn kan leje. Det giver både bedre muligheder for barnet, mens det i nogle tilfælde også er en fordelagtig økonomisk investering for forældrene på sigt:

- Efterspørgslen på boliger i Aarhus og København er i øjeblikket enorm, og den bliver kun større, når et nyt hold studerende hvert år i august og september skal starte på de videregående uddannelser. Det har medført, at studieboliger ikke længere er indenfor rækkevidde for mange unge, fortæller cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

- Derfor giver flere forældre deres børn en håndsrækning ved at købe en lejlighed. Det hjælper nemlig den studerende til en bedre bolig samtidig med, at det giver muligheder for en billigere husleje. Men faktisk er det langt fra de eneste fordele, der har været, hvis man har købt lejlighed de seneste fem til ti år. Her har mange forældre også tjent flere hundrede tusinde kroner på købet.

En million i overskud
Har man for eksempel købt lejlighed i København i 2010, er der stor sandsynlighed for, at man i dag har opnået et stort økonomisk overskud. Det viser beregninger, som Spar Nord har foretaget i samarbejde med rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.

I januar 2010 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København nemlig på 24.601 kroner, og den er siden steget med hele 64 procent til 40.451 kroner, viser tal fra Boligsiden. Har man således købt en lejlighed på 80 kvadratmeter i middel stand, er det sandsynligt, at den har givet et overskud på over en million kroner, når man trækker faste udgifter fra.

- Man kan opstille en beregning, der tager udgangspunkt i, at huslejeindtægterne ofte ligger på 1.200 kroner per kvadratmeter. Det giver en samlet årlig huslejeindtægt for forældrene på 96.000 kroner, som barnet og en eventuel kæreste eller roomie betaler. Holder man det op imod en gennemsnitlig betragtning af udgifterne, som blandt andet tæller ejendomsskat, vedligehold og afbetaling på lån, har man et årligt overskud på cirka 30.000 kroner før skat, forklarer seniorpartner og statsautoriseret revisor i BDO, Morten Trap Olesen, fortsætter:

- Lægges det sammen med den værdistigning, der har været på ejendommen, lyder den samlede indtjening således på intet mindre end 1,5 millioner kroner før skat. Det gælder, hvis 80 procent af den er finansieret med et lån med en effektiv rente på 2,5 procent, mens de resterende 20 procent er betalt kontant.

Ud fra de samme forudsætninger er der også en stor gevinst at hente, hvis man har købt lejlighed til sit barn i Aarhus i 2010. Dengang var den gennemsnitlige kvadratmeterpris ifølge Boligsiden på 22.784 kroner, og den er sidenhen steget 38 procent og ligger således i 2018 på 31.404 kroner.

- I Aarhus har man ved at købe en 80 kvadratmeter lejlighed historisk set tjent omtrent 700.000 kroner alene på værdistigningen ved at have lejligheden og udleje den til sit barn. Og selvom der selvfølgelig er mange forbehold og variabler at tage højde for, er det et realistisk regneeksempel, som giver et godt billede af, hvordan boligmarkedet har ændret sig i Aarhus og København de seneste otte år, forklarer Morten Trap Olesen fortsat.

Fremtidsudsigter for forældrekøb 
Priserne på boligmarkedet forventes dog ikke at stige i samme takt, som igennem de seneste otte år. Jens Nyholm vurderer, at man som køber fremadrettet ikke på samme måde skal sætte næsen for højt op efter stigende ejendomspriser – og således forvente samme fortjeneste:

- Den hovedsagelige årsag til, at forældrekøb har været en god handel, skal findes i de stigende ejendomspriser, som vi har set i perioden. Så selvom det demografiske træk fortsat vil være i retning af de større byer, og det i sig selv vil fastholde efterspørgslen, vil vi de næste år se mere moderate prisstigninger. Det skyldes blandt andet den stigende myndighedsinteresse omkring prisudviklingen på ejerlejlighedsmarkedet i specielt Aarhus og København, som allerede har medført lovgivningsmæssige indgreb, som må forventes at påvirke prisdannelsen negativt. Hertil kommer, at man over de kommende år må forvente stigende renter, der alt afhængig af, hvor store de bliver, og hvor hurtigt de kommer, vil gøre et indhug i prisudviklingen, lyder det fra Jens Nyholm.

Jens Nyholm og Morten Trap Olesen tilføjer desuden, at der er mulighed for, at forældrene kan overdrage lejligheden fordelagtigt til sit barn, når studietiden er slut. Her kan man overdrage lejligheden til sit barn til den offentlige vurdering med et fradrag på 15 procent. Barnet vil efterfølgende have mulighed for at afhænde lejligheden skattefrit. Kommende forældrekøbere bør dog være opmærksomme på, at den fordel forventes at blive mindre attraktiv fremadrettet med indførsel af den nye boligskatteaftale.

- Vi råder som udgangspunkt til primært at foretage et forældrekøb for at yde en håndsrækning til børnene. For på trods af, at det i de senere år også har været en god investering, så er der jo ingen garanti for, at boligpriserne fortsætter opad. Ligesom at forældrene ikke skal undervurdere den tid og de ressourcer, et forældrekøb også koster, slutter Morten Trap, Senior Partner i BDO.

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Claus Fledelius Claus Fledelius

Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt