FinansBureauet

Første gang i over 10 år: Sommerhussalget steg fra september til oktober

Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der blev solgt flere sommerhuse i oktober, end der gjorde i september. Det er første gang i over 10 år, at sommerhussalget er steget fra årets første til årets anden efterårsmåned. Se, hvordan oktober-salget af sommerhuse gik i sommerhuskommunerne.

Mod forventning blev der solgt flere sommerhuse i oktober end i september.

Det fremgår af Boligsidens nye handelstal, som viser, at der i alt blev solgt 728 sommerhuse i oktober måned.

Det er to procent flere solgte sommerhuse sammenlignet med salget i september – en forskel, der konkret svarer til 11 flere sommerhuse.

Det er første gang siden 2011, hvor Boligsidens opgørelse strækker sig tilbage til, at sommerhussalget ikke er faldet fra september til oktober.

”Det lyder ikke af meget, når det blot er 11 flere solgte sommerhuse i oktober sammenlignet med september. Alligevel overrasker det, at der i år er tale om en mindre stigning i sommerhussalget i perioden, da der i de seneste mange år har været tale om et fald – og ofte betragtelige fald – denne tid på året,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør på Boligsiden, og fortsætter:

”Sommerhusmarkedet er nemlig meget sæsonpræget, hvor aktiviteten typisk daler løbende fra sensommeren, henover vinteren og frem til, at det bliver forår igen, og sommerhussalget atter blomstrer op.”

I perioden 2011 og frem til 2022 er sommerhussalget faldet mellem to og 29 procent fra september til oktober.

”At sommerhussalget ikke er faldet i år, skyldes formentlig en kombination af, at den stigende interesse for at eje eget sommerhus, som vi har set de seneste år, fortsat synes at herske blandt danskerne,” siger Birgit Daetz og fortsætter:

”Samtidig bliver sommerhusene også påvirket af de kommende boligskatteændringer fra årsskiftet, hvilket kan bidrage til at skabe andre bevægelser i markedet, end vi er vant til – særligt i de områder, hvor boligskatterne står til at stige. Her er der nemlig mulighed for at opnå en skatterabat, som gør, at boligskatterne ikke stiger fra 2024, hvis man køber og overtager sommerhuset inden årsskiftet. Af den grund kan det være, at vi ser flere sommerhushandler netop nu.”   

Der blev i øvrigt solgt flere sommerhuse i oktober i år, end der gjorde i samme måned i årene før corona.

Således blev der i gennemsnit solgt fem procent færre sommerhuse i oktober måned i årene 2015-2019, end det var tilfældet i oktober i år.

Disse sommerhuse blev der solgt flest af i oktober

De sommerhuse, der blev solgt flest af i oktober, var i størrelsen 51-95 kvadratmeter og i prisklassen en til to millioner kroner.

”Fordelingen af de solgte sommerhuse i oktober, når det kommer til størrelse og pris, minder meget om det, vi plejer at se. Det hænger også sammen med bestanden af sommerhuse, hvor mange sommerhuse netop er i størrelsen 51-95 kvadratmeter,” siger Birgit Daetz og fortsætter:

”Og ser vi på den seneste salgspris for sommerhuse i oktober, så stemmer det meget fint overens med, at mange sommerhuse blev solgt i prisklassen en til to millioner kroner.”

I oktober var den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse i Danmark 22.439 kroner per kvadratmeter. Tager man middelværdien af størrelseskategorien 51-95 kvadratmeter, nemlig 73 kvadratmeter, svarer det til, at et sommerhus på 73 kvadratmeter i gennemsnit blev solgt til 1.638.047 kroner i oktober måned.

Sådan gik sommerhussalget i landets sommerhuskommuner

Ser vi på sommerhussalget i landets sommerhuskommuner, gælder det for 13 ud af de 35 kommuner, som indgår i Boligsidens opgørelse, at der blev solgt flere sommerhuse i oktober end i september.

I fire kommuner stagnerede sommerhussalget fra september til oktober, mens der i de resterende 18 kommuner er tale om et fald i sommerhussalget i perioden.

For 20 ud af de 35 kommuner, der indgår i opgørelsen, blev der solgt flere sommerhuse i oktober i år, end der i gennemsnit blev solgt i oktober måned i årene 2015-2019.

Der blev solgt flest sommerhuse i Odsherred Kommune i oktober 2023 efterfuldt af henholdsvis Gribskov og Ringkøbing-Skjern kommuner.

Se antallet af solgte sommerhuse i kommunerne her:

Kommune

Antal solgte okt. 2023

Månedlig ændring

Ændring ift. gns. okt. 2015-2019

Bornholm

16

23%

-8%

Fanø

11

22%

31%

Frederikshavn

14

-18%

27%

Frederikssund

25

-7%

3%

Gribskov

55

120%

7%

Guldborgsund

24

-4%

-8%

Halsnæs

23

-12%

-9%

Hedensted

6

-40%

-23%

Helsingør

5

-44%

-43%

Hjørring

22

47%

45%

Holbæk

5

-17%

-47%

Holstebro

10

-9%

35%

Jammerbugt

33

74%

40%

Kalundborg

33

27%

59%

Kolding

10

67%

117%

Langeland

7

0%

3%

Lemvig

7

17%

-8%

Lolland

12

-25%

-12%

Mariagerfjord

5

-71%

-40%

Middelfart

8

0%

135%

Norddjurs

17

0%

31%

Næstved

9

0%

-10%

Odder

7

-13%

-10%

Odsherred

60

2%

-11%

Ringkøbing-Skjern

53

8%

40%

Silkeborg

5

-29%

14%

Skive

8

-38%

43%

Slagelse

11

-27%

-26%

Syddjurs

31

3%

6%

Thisted

17

-32%

35%

Tønder

11

-15%

10%

Varde

31

-6%

-4%

Vesthimmerlands

7

-36%

-15%

Vordingborg

17

6%

5%

Aalborg

24

14%

32%

Hele landet

728

2%

5%

Tabellen viser antallet af solgte sommerhuse i oktober 2023 i 35 af landets kommuner. Dertil fremgår den procentuelle ændring, når dette sammenlignes med hhv. september 2023 (månedlig ændring), oktober 2022 (årlig ændring) samt det gennemsnitlige salg i oktober måned i årene 2015-2019 (Ændring ift. gns. okt. 2015-2019). Tabellen indeholder kun kommuner, hvor der som minimum er solgt fem sommerhuse i samtlige af de målte perioder. Kilde: Boligsiden

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce