FinansBureauet

Flere lejligheder til salg – udbuddet stiger især i København

Boligsidens nye udbudstal viser, at der er kommet flere ejerlejligheder til salg ved indgangen til november måned sammenlignet med sidste måned. Udviklingen gælder for samtlige af landets største bykommuner, men er mest markant i København. Se udviklingen i lejlighedsudbuddet i storbyerne og Københavns bydele her.

Der er kommet flere til-salg-skilte op i ruder og vinduer ved etageejendomme i Danmark i løbet af den seneste måned.

I hvert fald viser nye udbudstal fra Boligsiden for primo november, at antallet af ejerlejligheder til salg er steget med otte procent sammenlignet med sidste måned.

Det betyder, at der er 8.137 lejligheder til salg i starten af november. Det svarer til, at der er kommet 600 flere ejerlejligheder i udbud i perioden.

Det gælder for samtlige af landets fire største bykommuner samt Frederiksberg Kommune, hvor koncentrationen af ejerlejligheder er størst, at lejlighedsudbuddet er steget i løbet af den seneste måned.

Dog er det i Københavns Kommune, at udbuddet af ejerlejligheder er steget mest fra primo oktober til primo november med en stigning på hele 18,3 procent.

Det betyder, at lejlighedskøbere i København har fået knap 350 flere ejerlejligheder at vælge imellem i løbet af den seneste måned.

”Der er tale om en stor stigning i udbuddet af lejligheder, når vi sammenligner med samme periode i tidligere år. Her spiller de forestående ændringer i boligskatten formentlig en stor rolle, eftersom boligskatterne står til at stige på store dele af det københavnske lejlighedsmarked,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

”Det kan bidrage til, at flere fremskynder et salg, så de kan nå at sælge før årsskiftet. Eksempelvis hvis de ønsker at sælge, købe nyt og overtage boligen, før de nye regler træder i kraft, så de kan få en skatterabat og på den måde undgå at skulle betale højere boligskatter fra 2024.”

”Men selv om udbuddet af ejerlejligheder især er steget i hovedstaden, så er der i både København og Frederiksberg kommuner tale om et forholdsvist lavt udbud sammenlignet med tidligere år, som eksempelvis ligger henholdsvis 6,9 procent og 19,8 procent under sidste års niveau.”

Langt størstedelen af Københavns bydele har stigende lejlighedsudbud

Zoomer vi ind og ser på den seneste måneds udvikling i udbuddet af ejerlejligheder i Københavns bydele, gælder det for langt størstedelen af dem, at der er kommet flere lejligheder til salg.

Ud af de 14 københavnske bydele, som indgår i Boligsidens opgørelse, har 12 bydele således fået et øget lejlighedsudbud fra primo oktober til primo november.

Se udviklingen i lejlighedsudbuddet i Københavns bydele her:

Bydel

Antal lejligheder til salg primo nov. 2023

Månedlig ændring

Årlige ændring

København K

273

16,7%

28,8%

Christianshavn

 137

30,5%

35,6%

København V

 429

6,2%

2,6%

Frederiksberg C

 108

3,8%

-12,9%

Frederiksberg

 171

-1,7%

-23,7%

København Ø

 368

25,6%

11,2%

Nordhavn

 86

-2,3%

-15,7%

København N

 142

16,4%

-17,9%

København S

 415

26,1%

-26,3%

København NV

 72

18,0%

-24,2%

København SV

 104

36,8%

-4,6%

Valby

 123

21,8%

-21,2%

Brønshøj

 34

13,3%

-37,0%

Vanløse

 56

24,4%

-41,7%

Tabellen viser antallet af ejerlejligheder til salg i primo november 2023 i Københavns bydele. Samtidig fremgår den procentuelle ændring, når dette sammenlignes med hhv. primo oktober 2023 (månedlig ændring) og primo november 2022 (årlig ændring). Kilde: Boligsiden

Sådan er udviklingen i udbuddet af ejerlejligheder:

Kommune

Antal lejligheder til salg

primo nov. 2023

Månedlig ændring

Årlig ændring

Frederiksberg

279

0,4%

-19,8%

København

2.258

18,3%

-6,9%

Aarhus

958

5,4%

4,9%

Aalborg

553

1,5%

12,6%

Odense

319

5,6%

8,1%

Hele landet

8.137

8,0%

-2,6%

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce