Flere kommer i arbejde - det kan medføre stigende boligpriser
1.200 flere kom i arbejde i årets første kvartal. Det er især de private virksomheder, der igen ansætter
I øjeblikket kan vi glædes over nye og gode tal for dansk økonomi. Der er således kommet 1.200 flere i arbejde i årets første kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er godt med positive tal, dem hungrer vi efter, som konsekvens af de mange dårlige vi har set gennem nogen tid. De 1.200 dækker imidlertid over nogle forskydninger mellem sektorerne. Der er således kommet 1.500 flere i arbejde i private virksomheder, mens der er kommet 400 flere i den offentlige forvaltning. Til gengæld har de offentlige virksomheder reduceret deres omkostninger og nedbragt medarbejderstaben med 700 personer. Alt i alt giver det dog en positiv nettoeffekt på 1.200, og det giver en nettoeffekt på de offentlige budgetter, idet man dels sparer løn til offentlige ansatte, dels sparer man understøttelse. Dermed er der ganske meget at glæde sig over i dagens tal.
Den stigende beskæftigelse findes primært i servicevirksomheder. Der kom således 1.100 flere stillinger i erhvervsservice, der eksempelvis dækker over konsulentvirksomheder. Men faktisk kom der også lidt overraskende 700 flere personer i arbejde i bygge- og anlægssektoren. Sidstnævnte kunne vidne om, at denne sektor er ved at ruste op til en stigende efterspørgsel de kommende år. I undervisningssektoren kom der 500 flere jobs. Til gengæld lider handelsvirksomhederne og industrien. Der er lidt malurten i begæret, idet vi skal leve af at producere og eksportere. Vi kan ikke leve af at klippe hinandens hår. Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt således med 700 personer i handelsvirksomhederne, mens industrien nedlagde 500 stillinger.
Det er godt for dansk økonomi som helhed, hvis beskæftigelseskurven for alvor er ved at knække opad. Gennem lang tid har forbrugerne holdt på pengene, som en konsekvens af at man gerne vil opbygge en økonomisk buffer. Dermed har danskerne været tilbageholdende med at købe især større forbrugsgoder som eksempelvis huse. Når nu arbejdsmarkedet stille og roligt begynder at vise tegn på bedre kondition, er der formentlig mange, der vil fristes til at realisere drømmene efter nogle kedelige år. Det kan være noget af det, som sætter gang i en god økonomisk spiral. I hvert fald er de økonomisk fundamentale vilkår om muligt blevet endnu bedre.
Af Mikkel Høegh, BRFKredit
Den stigende beskæftigelse findes primært i servicevirksomheder. Der kom således 1.100 flere stillinger i erhvervsservice, der eksempelvis dækker over konsulentvirksomheder. Men faktisk kom der også lidt overraskende 700 flere personer i arbejde i bygge- og anlægssektoren. Sidstnævnte kunne vidne om, at denne sektor er ved at ruste op til en stigende efterspørgsel de kommende år. I undervisningssektoren kom der 500 flere jobs. Til gengæld lider handelsvirksomhederne og industrien. Der er lidt malurten i begæret, idet vi skal leve af at producere og eksportere. Vi kan ikke leve af at klippe hinandens hår. Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt således med 700 personer i handelsvirksomhederne, mens industrien nedlagde 500 stillinger.
Det er godt for dansk økonomi som helhed, hvis beskæftigelseskurven for alvor er ved at knække opad. Gennem lang tid har forbrugerne holdt på pengene, som en konsekvens af at man gerne vil opbygge en økonomisk buffer. Dermed har danskerne været tilbageholdende med at købe især større forbrugsgoder som eksempelvis huse. Når nu arbejdsmarkedet stille og roligt begynder at vise tegn på bedre kondition, er der formentlig mange, der vil fristes til at realisere drømmene efter nogle kedelige år. Det kan være noget af det, som sætter gang i en god økonomisk spiral. I hvert fald er de økonomisk fundamentale vilkår om muligt blevet endnu bedre.
Af Mikkel Høegh, BRFKredit
