Flere danskere køber hus på landet

Et liv på landet med udsigt til de åbne vidder. Fred og ro. Ingen støj. Masser af natur og frisk luft i ansigtet. Det er nogle af de kvaliteter, som et hus på landet har at byde på sammenlignet med et byhus.

Og den slags fortrin er der tilsyneladende flere og flere, som der gerne vil flytte for. I hvert fald er der igennem de seneste år sket en stigning i antallet af solgte huse i landzone. Det fremgår af en ny opgørelse, som Boligsiden har lavet.

For at undersøge udviklingen har Boligsiden set på hussalget i de første tre kvartaler i årene 2012-2015. Herefter er resultatet for denne periode sammenlignet med antal solgte huse i de første tre kvartaler i årene 2016-2019.

Heraf fremgår det, at der på landsplan er sket en stigning på 60 procent i salget af huse på landet.

”Priserne i storbyerne har efterhånden nået et niveau, hvor alle ikke længere kan være med. Så er man på udkig efter et hus, kan det være fristende at tage skridtet fuldt ud og flytte ud på landet, hvor man får mere plads og samtidig også får naturen med i købet, når man alligevel flytter væk fra byen,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.  

Klar adskillelse mellem by og land

Danmark er efter Planloven inddelt i tre zoner. Der er således tale om byzoner, sommerhusområde og landzone. Hensigten med denne inddeling har været at skabe en klar opdeling mellem byerne og det åbne land, så man sikrer, at der ikke uden tilladelse bliver bygget huse og øvrige anlæg i det åbne landskab.

I praksis dækker landzonen det åbne land samt en stor del af de små landsbyer. Og køber man hus i dette område, skal man være opmærksom på, at man som udgangspunkt skal have en landzonetilladelse fra kommunen, hvis man ønsker at bygge nyt, lave udstykninger eller ændre i den måde, man bruger sine bygninger og arealer på.

Der sælges stadig flest huse i byzone

Det behøver dog ikke være en hindring for et huskøb, og tilsyneladende har det heller ikke sat en stopper for salget af husene på landet.

Ser vi nærmere på de konkrete tal i Boligsidens opgørelse, blev der i løbet af de første tre kvartaler i årene 2012-2015 samlet solgt 12.578 huse i landzone. I samme periode i årene 2016-2019 er der solgt 20.158 huse i landzone, hvilket svarer til en stigning på 60 procent.

Dermed er hussalget i landzone procentvis steget mere, end det er tilfældet i byzonerne. Her er der i de to perioder solgt henholdsvis 73.098 huse i 2012-2015 og efterfølgende 108.522 huse i 2016-2019, hvilket svarer til en stigning på 48 procent.

Husene bliver solgt hurtigere

”Vi ser i øjeblikket, at der igen er stigende handelsaktivitet på denne del af markedet, og konkret kan vi se, at husene også sælges hurtigere. Salgstiden i landzone lå i 2012-2015 på 264 dage, og i perioden 2016-2019 er den faldet til 238 dage. Det vidner om øget efterspørgsel, hvilket også kan ses i handelstallene,” siger Birgit Daetz.

I takt med det stigende hussalg i landzoner er der også solgt flere huse i byzonerne. Men hvis vi ser på, hvor i landet forskellen mellem fremgangen i byerne og på landet er størst, er det i kommuner som Struer, Kalundborg og Slagelse.

Den øgede interesse for et hus på landet kan også hænge sammen med flexboligordningen. For hvis et hus får flexboligtilladelse betyder det, at bopælspligten ophæves, og at man kan anvende huset både som almindelig villa og som sommerhus.

”Opsvinget i dansk økonomi, de lave renter og en generel høj beskæftigelse gør, at flere danskere har ekstra råderum i deres økonomi, og flexboligordningen muliggør, at man kan købe et hus på landet og bruge det som et sommerhus,” forklarer Birgit Daetz.

Og ser vi på de aktuelt udbudte boliger, er der flere huse til salg i eksempelvis Kalundborg Kommune, hvor det i salgsmaterialet fremhæves, at der er mulighed for at søge om tilladelse til flexbolig

De fem kommuner med den største forskel mellem salg af huse i byzone og landzone:

(Opgørelsen dækker villaer og rækkehuse, og den er lavet ved at se på antal solgte huse i henholdsvis by- og landzoner i de første tre kvartaler i årene 2012-2015 samt de første tre kvartaler i årene 2016-2019. Herefter er de to perioder sammenlignet, hvorved den procentvise ændring i henholdsvis by- og landzone er beregnet. Kilde: Boligsiden.)