FinansBureauet

Flere bydele i København viser fremgang i salget af lejligheder

Boligsiden seneste handelstal viser et stigende salg af ejerlejligheder i flere af de københavnske bydele. Se, hvilke områder der handles flest i netop nu.

Der bliver solgt flere ejerlejligheder i landets største byer. Det viser Boligsidens seneste handelstal.

Kigger vi i første omgang på hele landet, blev der i marts solgt 1.356 ejerlejligheder, hvilket er en fremgang på 11 procent i forhold til februar. Og zoomer vi ind på landets største marked for ejerlejligheder, nemlig hovedstaden København, steg salget her i marts med 12 procent sammenlignet med februar måned.

Dykker vi endnu længere ned i statistikken og ser på de enkelte bydele, viser det sig, at den stigende efterspørgsel gør sig gældende i mange af hovedstadens bydele.

I den seneste måned har salget af lejligheder i de københavnske bydele således haft pilen op i 9 ud af 12 bydele.

”Vi ser en fornyet optimisme i forhold til købet af ejerlejligheder. I København N blev der i marts solgt flere lejligheder end gennemsnittet for samme måned i årene 2015-2019, og bydele som København V er også tæt på det normale niveau. Vi er med andre ord ikke nået helt tilbage til samme handelsaktivitet, som vi så inden corona, men udviklingen i de seneste par måneder tyder på, at vi er godt på vej dertil,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

I København N lå salget af ejerlejligheder i marts 18 procent højere end gennemsnittet for samme måned i årene 2015-2019, imens der i København V var tale om et handelsniveau, der lå henholdsvis syv procent lavere end gennemsnittet for måneden i tidligere år.

LÆS OGSÅ: Mægler i hovedstadsområdet: Vi ser en bevægelse hos førstegangskøbere

Stigende efterspørgsel i mange bydele

Trods afstanden til niveauet for tidligere tiders handelsaktivitet er tendensen klar, når vi zoomer lidt ind på grafen over antal solgte lejligheder i de københavnske bydele i de seneste måneder.

”Overordnet set har der i 2023 været tale om et stigende antal handler. Det er en udvikling, der er gældende i stort set alle bydele. Dog er udviklingen mest tydelig for postnumrene København S, København Ø og København N,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Den stigende efterspørgsel kan hænge sammen med en øget opmærksomhed omkring de nye boligskatter, som forventes at træde i kraft 1. januar 2024. Særligt for lejlighederne forventer man en stigning i boligskatterne, men hvis man køber en lejlighed og overtager den senest 31. december 2023 får man ifølge de nye regler en skatterabat. På den måde er skæringsdatoen omkring nytår afgørende for mange boligkøbere.”

LÆS OGSÅ: Mægler i København: Interessen for boligkøb er stor hos køberne nu

Antal solgte lejligheder i københavnske bydele:

Område

Gns. for solgte i mar. 2015-2019

Solgte i marts 2020

Solgte i marts 2021

Solgte i marts 2022

Solgte i marts 2023

Ændring (marts 2023 – gns. marts)

1000 København K

42

30

56

36

26

-38%

1400 Christianshavn

18

5

23

16

16

-11%

1500 København V

45

29

104

52

42

-7%

1800 Frederiksberg C

30

26

45

40

23

-22%

2000 Frederiksberg

76

39

118

65

61

-19%

2100 København Ø

93

67

118

84

73

-22%

2150 Nordhavn

19

11

13

21

18

-4%

2200 København N

49

39

76

55

58

18%

2300 København S

150

87

230

120

115

-23%

2400 København NV

38

26

31

36

31

-19%

2450 København SV

35

35

61

38

28

-21%

2500 Valby

46

32

66

50

29

-36%

2720 Vanløse

29

24

38

33

21

-28%

Kilde: Boligsidens handelstal

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce