FinansBureauet

Fire ting du skal være opmærksom på ved forældrekøb

I løbet af de sidste par år er interessen for forældrekøb steget markant. I 2016 anslår Home, at 15% af alle bolighandler i København er forældrekøb. Forældrekøb kan også være en god og praktisk måde at hjælpe sine børn til en god start som studerende. Men selvom forældrekøb er populært, er der stadig en lang række overvejelser man skal gøre sig. Så hvis du selv går med overvejelser, om du skal købe en bolig til dit barn, kommer der her fem gode råd, du bør have med i dine overvejelser.

1: Sørg for at finde en bolig i har råd til – også om fem år 

Det første man skal være opmærksom på, hvis man vil kaste sig ud i et forældrekøb er at sørge for, at man finder en bolig, som man også har råd til i fremtiden – selv hvis ens privatøkonomi pludselig skulle blive forværret, for eksempel i tilfælde af, at man mister sit job.

Mange tror fejlagtigt, at man kan score en hurtig gevinst ved at lave et forældrekøb, men dette er langt fra altid tilfældet. Hvis man gerne vil finde den helt rette bolig, kan det være en fordel at alliere sig med en købsmægler. Som boligkøber skal man huske at ejendomsmæglere er på sælgers side og ikke købers side. Med en købsmægler kan man få rådgivning om alt til udvælgelse af den rette bolig, budgetplanlægning, samt få hjælp til inspicering af ejendommen og ikke mindst til at få ordnet diverse papirer i forbindelse med købet. Hvis du selv leder efter en god købsmægler til at hjælpe og give gode råd i forbindelse dit boligkøb, kan du overveje at kontakte en købsmægler.  

2: Husk at lave en lejekontrakt med dit barn

Selv efter man har fundet den rette bolig og købet er blevet afsluttet, er der stadig mange grunde til at være ekstra opmærksom. Her er det blandt andet vigtigt, at man får lavet en lejekontrakt med sit barn. Dette skyldes, at myndighederne skal sikre sig, at man ikke lejer sin bolig ud til kunstigt lave priser. Derudover kan man via en lejekontrakt fastsætte forpligtelser for både lejer og udlejer.

3: Husk at dit barn kan søge om boligstøtte ved forældrekøb

En tredje ting man skal huske at have med i sine overvejelser, når man fastsætter huslejen for sit barn, er at ens barn er berettiget til at modtage boligstøtte, selvom man bor til leje i en lejlighed der er et forældrekøb.

Bor man til leje, kan man søge boligsikring på op til 15% af huslejen uden forbrug. Boligstøtte kan dermed bidrage til, at ens barn kan betale en leje der er i overens med markedslejen, og dermed kommer man ikke unødigt i konflikt med skattemyndighederne. Mange unge glemmer desværre dette, hvilket kan koste dyrt i sidste ende. Her er det dog en betingelse, at man har lavet en lejekontrakt, hvis man vil søge boligstøtte.

4: Sørg for at fremleje værelser ved udlejning af ekstra værelser

En sidste ting som man bør have for øje, hvis man har foretaget et forældrekøb er at fremleje et værelse i lejligheden til en anden lejer.

Dette hjælper naturligvis ens barn med at få en lavere husleje, men lige netop her er det afgørende, at man husker at fremleje og ikke blot at udleje et værelse i ens lejlighed. Ved at fremleje et værelse i sin lejlighed gælder der nemlig nogle andre regler end hvis man blot udlejer et værelse. Forskellen på disse to lejeformer er kort og godt, at ved fremleje kan barnet og lejeren af værelset begge opsige hinanden med én måneds varsel. Derudover er lejeindtægten fra det fremlejede værelse skattefrit for dit barn, hvis ikke summen af lejen overstiger 2/3 af den samlede husleje, inklusive forbrug.

Hvis du vil have flere gode råd til forældrekøb kan du finde det hos Hviid Advokater her

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce