Finansiel leasing - pas på faldgruberne

Finansiel leasing er ofte et økonomisk godt alternativ til køb af driftsmidler i en erhvervsvirksomhed. Ofte vil den rente, som indregnes i leasingafgiften, være lavere end den rente, som virksomheden kan låne købesummen til i eget pengeinstitut. Herudover har finansiel leasing den fordel, at aftalen er uopsigelig, medmindre der foreligger misligholdelse, i modsætning til almindelige bankkreditter, der normalt kan opsiges med kort varsel. Den kreditramme virksomheden har til rådighed i pengeinstituttet, berøres normalt ikke af leasingaftaler, hvilket også er en fordel. Der er dog også nogle faldgruber ved finansiel leasing, som er værd at kende, hvis man ikke skal komme galt afsted.

Undgå at komme galt afsted med disse råd
"Som advokat for leasingselskaber gennem en del år, har jeg kunnet konstatere, at leasingtager af og til kommer galt afsted. Og min vurdering er ganske enkelt, at ledelsen er tilbøjelig til ikke at give en leasingaftale samme opmærksomhed, som hvis der var tale om en købsaftale", udtaler advokat Mads Sommerlund, Ret&Råd Fyn. Han mener, at en del af de tvister, han ser, kan undgås ved at være særligt opmærksom på 4 overordnede områder og giver her sit bud på, hvordan disse områder skal gribes an.

1. Prisen
Hvis man skal købe en bil eller en maskine til flere hundrede tusinde kroner, vil de fleste virksomhedsledere sætte sig ind i markedet for det pågældende aktiv, herunder indbytningspriser af gammelt udstyr.

Når det drejer sig om leasing, er ledelsen tilbøjelig til ikke at være helt lige så grundig. ”Der er jo bare tale om leje, og lejen udgør et forholdsvist beskedent beløb”.

Det centrale er imidlertid, at finansielle leasingkontrakter er uopsigelige og købesummen for aktivet amortificeres, det vil sige, at købesummen betales med renter over leasingaftalens løbetid.

Før man indgår en leasingkontrakt, er det derfor vigtigt, at man sætter sig ligeså meget ind i markedet for det leasede produkt, som hvis virksomheden skulle have købt det.

Som leasingtager bør man derfor forlange at få oplyst, hvilket beløb der finansieres i aftalen. Man bør få oplyst, hvad eventuelt i byttetaget udstyr indgår i handlen med, hvad renten er, og endelig - hvis der samtidigt bringes en tidligere leasingaftale til ophør, og der dermed indfries en restgæld - med hvilket beløb leverandøren forøger det beløb, der skal finansieres i leasingselskabet.

Det er ikke nok blot at konstatere, at den leasingydelse, som virksomheden hidtil har betalt for, f.eks. en kopimaskine, er den samme, som den ydelse, man skal betale for det nye udstyr.

Kontrakten bærer, som følge af uopsigeligheden, hele tiden en restgæld, som virksomheden skal betale, hvis de vil ud af aftalen før uopsigelighedsperiodens udløb.

2. Læs kontrakten
Det er vigtigt, at virksomheden læser kontraktgrundlaget. Det burde ikke være nødvendigt at indskærpe over for en leasingtager, men i forbindelse med afhøring i retten kommer det desværre ofte frem, at ingen i virksomheden har gjort sig den ulejlighed at læse kontrakten, herunder de almindelige betingelser, der gælder for leasingaftalen.

Det synspunkt, at ingen har læst kontrakten – eller det med småt - møder ingen forståelse ved domstolene.

Der gælder ingen lovgivning omkring leje af løsøre. Det betyder, at det er parternes aftale og dermed de kontraktvilkår, der fremgår af aftalen, der regulerer aftaleforholdet.

Hvis man ikke er i stand til at gennemskue indholdet og konsekvensen af en leasingkontrakt, bør man kontakte en rådgiver, der ved noget om leasingaftaler, inden underskrift.

3. Løbetid og ydelse
Før indgåelse af en leasingaftale, bør virksomheden altid som et minimum, prøve at gange løbetiden med antallet af ydelser. Derved fås et overblik over, hvad virksomheden er forpligtet til at betale i hele leasingaftalens løbetid.

4. Efterbetalinger i henhold til kontrakten
Et andet sted, hvor det tit går galt, er, når der er inkorporeret yderligere betalings-forpligtelser i kontrakten, ud over den ydelse der betales for at finansiere købet.

Det ser man f.eks. ved biler, hvor leasingaftalen ofte indeholder et antal kilometer, som leasingtager må køre i leasingperioden. Det ses ved leasing af kopi- og print-udstyr, hvor der eventuelt skal betales pr. kopi for service.

Her bør virksomheden tillige være opmærksom på, at det, der skal betales for f.eks. service m.v., er markedskonformt, og de antal kilometer, der står i leasingaftalen, som virksomheden må køre, er det antal kilometer, som virksomheden forventer at køre. Da det er svært at forudsige, hvor langt virksomheden kører i fremtiden, bør virksomheden forholde sig til prisen på overkørte kilometer.


Kilde: ret & råd advokater