Faldende boligpriser har gjort dig rigere
Boligejerne begræder, at boligpriserne er faldet. Men faktisk burde de juble
Lige som boligejerne rundt om i landet havde vænnet til at priserne faldt, er det begyndt at stige igen. Men selvom stemningen nu er vendt, har friværdierne fortsat taget sig et ordentligt dyk siden de glade dage på boligmarkedet for 5-6 år siden.
Men faktisk skal mange boligejere være taknemmelige for de seneste års prisfald. Indlysende nok vil alle potentielle førstegangskøbere være glade for prisfaldet. Men også mange boligsælgere bør faktisk være glade for de faldende priser. Når boligejere i den erhvervsaktive alder sætter boliger til salg, er det nemlig næsten altid for at flytte til noget bedre – og dyrere. Og når blot den bolig de ønsker at købe også er faldet i pris, gør det ikke så meget, at den nuværende bolig også er faldet i pris. Faktisk oftest tværtimod. For hvis alle boliger procentuelt falder det samme, vil besparelsen i kroner og ører være større jo dyrere huset er som udgangspunkt.
Lad os se på et eksempel: En familie overvejede for et par år siden, at skifte deres bolig ud med en drømmebolig, som de havde fundet i nabolaget. Deres hus var dengang vurderet til 4 millioner kroner, og det nye hus kostede 7 millioner kroner. Altså en forskel på 3 millioner kroner. De fik aldrig gjort noget ved sagen, og i mellemtiden er huspriserne i deres område faldet med 20 %. De kan nu kun få 3,2 millioner kroner for huset, svarende til et fald på 800.000 kr. Men deres drømmehus er også faldet med 20 %, og koster derfor nu kun 5,6 millioner kroner, svarende til et fald på 1,4 millioner kr., og familien har altså derved ”tjent” 600.000 kr. ved at vente med at bytte deres nuværende bolig ud med drømmehuset.
Men for hver gang der er en vinder på boligmarkedet, er der også en taber. Og taberne er typisk den ældre generation af boligejere, som ønsker at skifte deres store bolig ud, med noget mindre – og billigere, så de kan forsøde deres pensionisttilværelse med at spise lidt af murstenene. Denne gruppe af boligejere vil opleve at deres formue er skrumpet.
Udviklingen på boligmarkedet kan derfor i virkeligheden beskrives som en generationskamp, hvor det i øjeblikket er de yngre generationer, som trækker det længste strå.
Men faktisk skal mange boligejere være taknemmelige for de seneste års prisfald. Indlysende nok vil alle potentielle førstegangskøbere være glade for prisfaldet. Men også mange boligsælgere bør faktisk være glade for de faldende priser. Når boligejere i den erhvervsaktive alder sætter boliger til salg, er det nemlig næsten altid for at flytte til noget bedre – og dyrere. Og når blot den bolig de ønsker at købe også er faldet i pris, gør det ikke så meget, at den nuværende bolig også er faldet i pris. Faktisk oftest tværtimod. For hvis alle boliger procentuelt falder det samme, vil besparelsen i kroner og ører være større jo dyrere huset er som udgangspunkt.
Lad os se på et eksempel: En familie overvejede for et par år siden, at skifte deres bolig ud med en drømmebolig, som de havde fundet i nabolaget. Deres hus var dengang vurderet til 4 millioner kroner, og det nye hus kostede 7 millioner kroner. Altså en forskel på 3 millioner kroner. De fik aldrig gjort noget ved sagen, og i mellemtiden er huspriserne i deres område faldet med 20 %. De kan nu kun få 3,2 millioner kroner for huset, svarende til et fald på 800.000 kr. Men deres drømmehus er også faldet med 20 %, og koster derfor nu kun 5,6 millioner kroner, svarende til et fald på 1,4 millioner kr., og familien har altså derved ”tjent” 600.000 kr. ved at vente med at bytte deres nuværende bolig ud med drømmehuset.
Men for hver gang der er en vinder på boligmarkedet, er der også en taber. Og taberne er typisk den ældre generation af boligejere, som ønsker at skifte deres store bolig ud, med noget mindre – og billigere, så de kan forsøde deres pensionisttilværelse med at spise lidt af murstenene. Denne gruppe af boligejere vil opleve at deres formue er skrumpet.
Udviklingen på boligmarkedet kan derfor i virkeligheden beskrives som en generationskamp, hvor det i øjeblikket er de yngre generationer, som trækker det længste strå.
