Facebook - Dotcom deja vu?

104 milliarder dollar. Så høj var værdien af Facebook, da den blev introduceret til 38 dollar pr. aktie på den amerikanske Nasdaq-børs den 18. maj i indeværende år. Mindre end 14 dage senere måtte investorerne konstatere, at der var skåret mere end 30 procent af selskabets værdi. Og selvom kursen har rettet sig lidt sidenhen, er der stadig langt imellem "synes godt om"-tilkendegivelserne blandt investorerne.

Oven på den turbulente børsdebut rejser spørgsmålet sig derfor, om Facebook indeholder reelle værdier for investorerne, eller om aktien lider under et forsinket Dotcom-syndrom. Der er nemlig skræmmende mange lighedstegn mellem Facebook-noteringen og horden af useriøse noteringer under Dotcom bølgen for godt 10 år siden.

Først og fremmest er Facebook aktien dyr målt på P/E. Rigtig dyr endda. Da Facebook blev børsnoteret, var det med en P/E-værdi på knap 92. Og selv om den forventede P/E er faldet i takt med kursen, så er den approksimativt dobbelt så høj som Novo Nordisks, tre gange så stor som Carlsbergs og fem gange så stor som Apples.

Men kan Facebooks forretningsmodel retfærdiggøre, at man skal betale fem gange så meget for én krones forventet overskud i Facebook som i Apple? Da Google-aktien i sin tid blev børsnoteret, havde den trods alt også en P/E værdi i nærheden af 100. I dag har den en P/E på omkring 17 - vel at mærke selvom kursen er omtrent seksdoblet siden børsintroduktionen. 

Hvis Facebook skal opnå samme succes som Google, kræver det altså en væsentlig indtjeningsfremgang. Det forventes, at Facebooks indtjening i indeværende år vil stige med over 50 procent i forhold til sidste år. Det lyder på papiret meget flot. Men det er svært ikke at tænke tilbage på Dotcom-tiden, hvor virksomhedernes værdi i mindre grad baserede sig på omsætning og overskud, og i langt højere grad på forventninger om store stigninger i disse.  

Facebooks skæbne er uløseligt knyttet sammen med internettet. I kraft af internettets umådelige betydning for virksomhedernes drift og de mange potentialer, det rummer for omsætning, er der skabt positive forventninger til Facebook, fordi Facebook bistår i disse virksomheders markedsføring eksemplificeret ved fansider og annoncer rettet mod virksomhedernes målgruppesegment. Det er imidlertid også ved hjælp af disse annoncer, Facebook i øjeblikket skaber sin indtjening, og hertil er der knyttet en forventning om en markant stigning i indtjening som følge af diverse brugerbetalinger – nøjagtigt samme tanke, som man baserede aktieværdierne under Dotcom-boblen på.

Adam N. Joinson, professor på Bath Universitet i England, fremsætter i en dybdegående kvalitativ analyse påstanden om, at Facebooks værdiskabende aktiviteter for dets brugere er social kapital, kommunikation, socialt netværk og årvågenhed. I en perspektivering hertil sætter han spørgsmålstegn ved muligheden for at udnytte disse værdiskabende aktiviteter til at skabe omsætning. Den eneste løsning fremstår som brugerbetaling i forskellig form, hvilket kan synes som selvmord i en situation, hvor LinkedIn, Google+, MySpace, Twitter og flere fremstormende sociale medier er i udvikling.

Af denne grund fremstår Facebook umiddelbart som prissat langt over dets fundamentale værdi, og de positive forventninger til dets fremtidige omsætning synes baseret på adaptive forventninger, der ligesom under Dotcom-boblen forårsagede en markant korrektion af aktiekurserne. Med hård konkurrence inden for de sociale medier og et umiddelbart spinkelt indtjeningsgrundlag, synes Facebook-aktien prissat risikabelt - nøjagtig som virksomhederne under Dotcom-boblen.

Da Google blev børsnoteret i august 2004, var der ligeledes store forventninger til virksomhedens indtjening og stigning i kursen, hvilket forårsagede en meget volatil åbningsdag - igen nøjagtigt som Facebooks. I dag er Googles aktiekurs imidlertid knap 600 pct. større end dets børsnoteringskurs.

LinkedIn blev børsnoteret i maj 2011, og der var ligeledes dengang snak om, at kursen var fastsat langt over dets fundamentale værdi med en P/E værdi på hele 264. Kursen faldt markant efter dens børsnotering, men har i år bevist sit værd og er steget fra en kurs på ca. 62 dollar i starten af året til nu ca. 108 dollar – til sammenligning var børsnoteringskursen 45 dollar.

Baseret på erfaringerne med Google og LinkedIn behøver Facebooks aktionærer derfor ikke opgive håbet. Men skal Facebook blive en succes på børsen, skal virksomheden, som Google, være i stand til ekspandere ved hjælp af dens platform. Og her er den umiddelbart mest oplagte kilde virksomhedens mobile platform til smartphones og tablets. Facebook mislykkedes ganske vist i foråret i første omgang med annoncering på smartphones, men ikke desto mindre er det utvivlsomt vejen frem, hvis investorernes krav om øget indtjening skal efterkommes. Ligeledes kan der spekuleres i muligheden for et samarbejde med offentlige institutioner eller udarbejdelsen af en integreret jobportal.

Faren består dog imidlertid i, at en yderligere kommercialisering kan erodere fundamentet for de sociale værdiskabende aktiviteter, der tiltrækker brugerne, og som i første omgang er grundlaget for deres indtjening. Forventningerne til fremtidig vækst kan derfor meget vel tænkes at overgå den rationelle vurdering af de sociale mediers værdier. Og på længere sigt lurer faren for en implosion af den sociale boble, med dertil hørende fald i kurserne hos disse virksomheder som Google, LinkedIn og Facebook, nøjagtigt som under Dotcom-boblen. En undersøgelse af SiliconRepublic viser da også, at internet-virksomheder som Facebook kun holder ca. 11 år, hvorefter virksomheden må se deres værdi falde markant, og deres markedsmagt erodere. Det oplevede man bl.a. med selskaber MySpace, Digg, AOL, AltaVista og Yahoo. Men bemærkelsesværdigt nok med Google som undtagelsen  - hvilket trods alt giver anledning til håb for 8 år gamle Facebook.  

Umiddelbart synes fremtiden for Facebook usikker, da aktien med et rationelt, nøgternt blik må betragtes som overvurderet. Det er dog ikke ensbetydende med, at kursen vil falde, eftersom markederne er præget af behavioural finance og de såkaldte noise traders, der ikke handler rationelt, men udelukkende på forventninger og psykologiske forhold, der kan puste værdier op. Hvis de rationelle aktører ikke har stor nok likviditet og dermed markedsmagt, vil Facebook-aktien kunne opnå en stigning på kortere og længere sigt.

Facebooks kursmæssige skæbne afgøres derfor af flere forhold. På kort sigt står kampen med de rationelle og irrationelle aktører. Og på lang sigt afgøres Facebooks skæbne af selskabets evne til at frigøre sig fra "11 års-forbandelsen". Lykkes det ikke, vil aktien være en oplagt short position om 3-4 år. Men lykkes det selskabet at kopiere Googles succes og undslippe forbandelsen, kan selskabet gå en lang og udbytterig fremtid i møde.

Artiklen er leveret af mystocks.dk - Danmarks nye side for finansinteresserede