Få styr på dit budget med Excel
Med et udførligt budget kan du tage kontrol over din økonomi og sikre, at der er sammenhæng mellem indtægter og udgifter.
I mange år har diverse tv-programmer rullet over skærmen med budskabet om, at det kan gå grueligt galt, hvis der ikke er styr på økonomien. De mange eksperter fremhæver gang på gang, at et budget er afgørende for at holde et godt overblik. Med et udførligt budget kan du tage kontrol over din økonomi og sikre, at der er sammenhæng mellem indtægter og udgifter.
Hvorfor skal du lave et budget?
For mange vil et budget måske føles som en uoverskuelig opgave at kaste sig over. Især hvis det er første gang. Heldigvis er der hjælp at hente. Der findes et utal af skabeloner på nettet, som du kan tage udgangspunkt i, første gang du skal udarbejde dit budget.
Med et budget kan du holde et godt overblik over din økonomi. Du kan sikre, at du ved, hvad dine penge går til og samtidig vurdere, om det er de rigtige prioriteringer. Det er altid surt, hvis man eksempelvis er nødt til at melde afbud til et event, fordi man ikke havde styr på hvor mange penge man egentlig havde brugt i måneden før.
En af de helt store fordele ved at lave et budget er, at du også kan se, hvor du evt. kan spare penge. På den måde bliver det både nemmere og mere realistisk at kunne spare op til den bil, rejse eller hus, som du drømmer om. Ofte vil banken også bede om et budget fra dig, hvis du og familien eksempelvis skal låne til et hus.
Med et budget ved du, præcis hvor mange penge du bruger på diverse udgiftsposter. Du vil med garanti blive overrasket over, hvor dyre nogle af dine poster er, og du vil få en klar en fornemmelse af, hvor du skal sætte ind i dine udgifter.
Langt de fleste vil hvert år kunne spare rigtig mange penge ved at lægge et budget og derudfra foretage simple ændringer – og ikke mindst finde områder hvor der kan spares.
Hvilket program skal du bruge?
Der findes utallige programmer til budgetplanlægning, nogle mere indviklede og funktionstunge end andre. Et af de mest oplagte programmer at bruge er Excel.
I Excel kan du nemt opstille et privatbudget, der giver et overblik over indtægter og udgifter. Det smarte ved Excel er, at programmet har et stort formelkatalog, så der er hjælp at hente i forhold til både udregninger, opstilling og overskuelighed.
Hvis du ikke allerede har erfaring med Excel, kan det være en fordel at deltage på et kursus i Excel. Excel kan med garanti langt mere, end du tror. Det kan også bruges i mange andre sammenhænge til databeregning. Hvis budgettet eksempelvis skal sendes til banken, vil det også se professionelt ud, hvis budgettet rent faktisk er lavet i et program som Excel. Bankrådgiveren kan på den måde også hurtig ændre i tallene for at se hvilken indvirkning en ny bil eksempelvis vil have på jeres rådighedsbeløb.
Sådan laver du et budget
Du kan med fordel starte med at notere alle indtægter efter skat. Det kan for eksempel være indtægter som løn, feriepenge og bonusser. Derefter skal du kaste dig over udgifterne.
Med udgifterne følger faste poster som husleje, mad, el, varme og vand. Der vil også være poster som telefoni, tv, internet, forsikring osv. Men vi stopper ikke her.
Hvis du vil have et realistisk budget, skal du medregne alle de udgiftsposter, du kan komme i tanke om. Er du i tvivl, så tag et kig på din netbank et par måneder tilbage. Det kan for eksempel være gennemsnitlige udgifter til briller/linser, tandlæge, frisør, gaver, opsparing, sport osv.
Jo flere reelle udgifter du har med i dit budget, jo mere realistisk vil det også blive fremadrettet.
Når du har indtastet alle udgifter og indtægter i Excel, er det tid til at finde sparebrillerne frem. Det er nu, du skal overveje, hvor du kan skære ned, så du har mulighed for at spare op til de ting, du drømmer om. Ud over fritidsaktiviteter og cafébesøg, findes der generelt tre steder, hvor langt de fleste kan spare penge. Disse er:
-
Mad
-
Internet/TV
-
Forsikring
Kig dine udgifter efter i sømmene og evaluer løbende. De mål, du opsætter, skal selvfølgelig være realistiske i forhold til ændringer og opsparingsdrømme.
I de nævnte tv-programmer er rygning også altid et klassisk sted hvor der kan spares mange penge. I det hele tage bliver mange overraske over hvor mange penge man kan klatte væk, og det kan et budget være med til at synliggøre. En nem genvej til at komme i gang med at lave et budget i Excel, er ved at lave en simpel søgning på nettet. Du vil hurtigt kunne finde frem til en række skabeloner, som du så kan tilpasse netop dit behov.