FinansBureauet

Få glæde af faldende renter

Lavere realkreditrente giver lidt luft i økonomien

www.freeimageslive.co.uk - Få glæde af faldende renter www.freeimageslive.co.uk
Selv om dansk økonomi har været igennem en længerevarende krise, er tvangsauktioner mv. slet ikke steget til de højder, vi historisk har set i andre kriser. Årsagen skal bl.a. findes i, at danskerne har haft glæde af faldende renter. Igennem årets første kvartal, er den gennemsnitlige rente på et realkreditlån inkl. bidrag således faldet til 2,8 pct. fra 3,1 pct. Rentefaldet skal findes i to årsager dels et generelt rentefald bl.a. som følge af usikkerheden omkring den økonomiske udvikling, dels er der sket et fald som følge af lånesammensætningen. Danskerne foretrækker fortsat i høj grad lån med variabel rente. De danske husholdninger har realkreditlån for 1.355 mia. kr., hvorfor et rentefald på 0,3 procentpoint svarer til en besparelse på lidt mere end 4 mia. kr. før skat. Efter skat  er der cirka 2,7 mia. kr. tilbage. Denne besparelse er med til at give luft i økonomien, hvorfor mange alligevel godt kan blive boende, selv om man måske har mistet sit arbejde, været udsat for en skilsmisse mv. I den forbindelse skal man huske på, at de 4 mia. kr. blot  er en af mange små lempelser i renterne. Ser man på besparelsen siden rentetoppen er denne væsentligt større.
 
Det er klart, at dem der direkte får glæde af rentefaldet er dem med variable rente. Når der er sagt, har der over det sidste års tid været ganske mange, der har omlagt deres fastforrentede lån til et andet fastforrentet lån med en lavere rente. Begge effekter er med til at trække den gennemsnitlige rente i dagens statistik fra Nationalbanken ned. Tilsvarende viser statistikken, at det er andre forhold, der bestemmer renten på efterfinansieringen til huskøb de såkaldte boliglån fra bankerne. Her har renten været stabil til trods for en faldende markedsrente. Årsagen hertil skal findes i, at det generelt er blevet vanskeligere for bankerne over de sidste par år at finansiere deres udlån, hvorfor bankerne har behov for højere marginaler. Det sker ved, at renten på banklån ikke falder, når markedsrenterne falder.
 

Mikkel Høegh
Chefanalytiker, Presse- og Økonomisk Sekretariat 
 
BRFkredit a/s
www.brf.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce