FinansBureauet

Få finansiering via Vækstfonden

Kniber det med pengene til virksomhedens vækst, er der hjælp at hente hos Vækstfonden

Få finansiering via Vækstfonden
Det er ikke altid lige let for små og mellemstore virksomheder at skaffe finansiering til deres vækstplaner. Væksten stiller ofte store krav til kapitalen, og bankerne er ofte modvillige til at låne pengene til at finansiere væksten, hvis der ikke stilles sikkerhed eller hvis egenkapitalen er for lille.
 
Men her kan Vækstfonden tilbyde en hjælpende hånd. Hjælpen kan ydes på forskellig vis og afhænger af virksomhedens behov.
 
Hvis lånebehovet er mindre end to millioner kroner, kan Vækstfonden yde en såkaldt Vækstkaution på op til 75 % af lånebehovet. Og det vil oftest være udslagsgivende for om bankerne vil yde lånet.
 
Hvis lånebehovet er mere end to millioner kroner, findes der flere veje at gå. Enten kan der ydes et såkaldt Vækstlån. Et Vækstlån er tænkt som et supplement til virksomhedens øvrige finansiering, og kan være afgørende for at virksomheden kan få en bank eller anden finansieringskilde med på vognen til at yde den resterende finansiering. Et Vækstlån kan finansiere alle former for vækst og udvikling af virksomheder. Man kan også anvende Vækstlån som led i at finansiere et ejerskifte. Eller også kan man få et såkaldt ansvarligt lån, som gives til sunde, veletablerede virksomhed med ambitiøse vækstplaner, som ikke kan få finansiering i et pengeinstitut, fordi egenkapitalen er for lille. Lånet tæller som egenkapital, og øger dermed virksomhedens soliditet, og kan dermed åbne op for yderligere vækstfinansiering.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce