FinansBureauet

Få den nye Alfa 4C til 26.000 kr.

Den nye Alfa Romeo 4C koster 1,1 mio. kr., men kan også fås som cykel til 26.000 kr.

Få den nye Alfa 4C til 26.000 kr.
Så er det spændende nyt fra Alfa Romeo. 4C hedder nyheden, og den kommer som både sportsvogn og cykel.

Den ekstreme sportsvogn Alfa Romeo 4C tog bilverdenen med storm, da den for første gang blev præsenteret på biludstillingen i Genève, og lige siden har alle ventet i spænding på mere nyt om den enestående Alfa Romeo. Alfa Romeo har stolte traditioner som producent af legendariske sportsvogne, og den kompakte superbil løfter arven, samtidig med at den er en fornem eksponent for topmoderne teknologi i rendyrket form.

Men samtidig vil Alfa Romeo ikke så tilbage for bl.a. Lamborghini, Aston Martin og BMW, som har entreret markedet for liebhavercykler, og har derfor introduceret en tohjulet Alfa ved navn 4C IFD. Alfa Romeo Style Centre har stået for designet, mens det italienske firma Compagnia Ducale har stået for produktionen.  IFD står for ”Innovative Frame Design” og refererer til den unikke C formede midtersektion, som er lavet af samme kulfiber materiale som der er benyttet til chassiset i Alfa Romeo 4C. Cyklen kommer til salg i december i år, og de billigste af slagsen vil omkring 26.000 kr. og de dyreste omkring 67.000 kr.. Og det godt en million kr. mindre end den billigste udgave af den firhjulede udgave.

Den nye Alfa Romeo 4C er en topmoderne, baghjulstrukket to-sæders sportsvogn i kulfiber, der tro mod Alfa Romeos DNA forener ny teknologi med smukt sportsvognsdesign og uovertrufne køreegenskaber. Lige siden den blev vist for første gang på biludstillingen i Genève, har den imponeret alt og alle, og fra oktober måned kan den nu endelig bestilles.

Ingeniørerne og designerne havde et højt ambitionsniveau, da de udviklede Alfa Romeo 4C. En sportsvogn, hvor den legendariske sportslige elegance og råstyrke er i højsædet. Alfa Romeo 4C er produceret hos Maserati i Modena, som er eksperter i at fremstille eksklusive biler i begrænsede oplag med fokus på det ægte håndværk.

Alfa Romeo 4Cs forbillede er den smukke Alfa Romeo 33 Stradale fra 1967, og det udvendige design markerer et tydeligt slægtskab med den legendariske sportsvogn. En længde på knap 4 meter og en højde blot lige over en meter gør Alfa Romeo 4C endnu mere markant og samtidig kompakt i sit udtryk.

Designet på Alfa Romeo 4C er enkelt med svungne linjer i klassisk sportsvognsstil. Hele platformen er fremstillet i ren kulfiber, hvilket ellers kun er noget, man ser på ægte racerbiler. Dette eksklusive materiale er med til at holde vægten på bilen under 900 kg, samtidig med at det giver den en enorm styrke. Vægt har været et kardinalpunkt i udviklingen af Alfa Romeo 4C, og der har været fokus på dette i alle detaljer, f.eks. er alle pladedele i specialfremstillet kunststof.

Under motorhjelmen på Alfa Romeo 4C brummer en ny 4-cylindret 1742 cm3 motor, der sammen med den lette sekstrins TCT-dobbeltkoblingsgearkasse sender den kompakte superbil fra 0-100 km/t på blot 4,5 sekunder! Motoren er nykonstrueret med en motorblok i ren aluminium - igen for at spare på vægten. Baghjulstrækket og de 240 hestekræfter sørger for maksimal effekt, ligesom det nyudviklede D.N.A.-system med Race-funktion hjælper dig til at komme optimalt fra start. Topfarten på 258 km/t understreger det nye Alfa Romeo ikons fantastiske sportsvognsdyder.

Indvendigt er Alfa Romeo 4C i alt fra materialer til udstyr designet til at give chaufføren en helt unik køreoplevelse. Kulfiberen fra platformen er synlig overalt i kabinen, og det kulsorte interiør, de to skålformede sportssæder og læderrattet med skiftekontakter til TCT-gearkassen fuldender bilens sportslige udtryk. Udstyrsniveauet i Alfa Romeo 4C er ligeledes helt i top. Alfa Romeos kendte D.N.A.-system, som tilpasser bilen til kørestil og vejforhold, er på Alfa Romeo 4C udvidet med en ny Race-indstilling, som er specielt tilpasset til banekørsel. Derudover byder Alfa Romeo 4C på en ny TFT-instrumentering med en lækker lille computerskærm, der skifter opsætning, alt efter hvad D.N.A.-systemet er indstillet til.

Alfa Romeo 4C fås i seks forskellige farver og speciallakker, lige fra den smukke pastelsorte til den klassiske Alfa-røde. De flotte sportssæder er i sort stof, og de kan opgraderes til lækkert sort eller rødt læder. Udvendigt prydes bilen desuden med henholdsvis 17” alufælge foran og 18” bag i klassisk Alfa Romeo design.
Den nye Alfa Romeo 4C koster fra 1.100.000 kr., og denne helt unikke Alfa Romeo kan bestilles hos landets Alfa Romeo forhandlere fra oktober måned.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce