FinansBureauet

Et grønnere fradrag

Kalenderen viser 2016, og for boligejere betyder det en ny Bolig-Jobordning, der er grønnere end den gamle model.

Det gamle fradrag

Siden regeringen i sin tid vedtog Bolig-Jobordningen, det såkaldte ”håndværkerfradrag”, har der været tryk på ordrebogen i byggebranchen. Vi har talt med tømrer- og snedkerfirmaet NSF byggeentreprise, der også har kunnet mærke en øget interesse fra kunderne, siden fradraget blev lanceret.

”Folk har generelt været mere opmærksomme på, om det arbejde de skulle have udført, var dækket af ordningen, og i hvilket økonomisk omfang de kunne få fradraget.”

Til og med december 2015, omfattede fradraget mere eller mindre alt, der vedrørte boligen herunder udskiftning af døre, vinduer, isolering o. lign., men også områder som børnepasning, havearbejde og malerarbejde var omfattet af ordningen. Sådan er det ikke længere.

2016 modellen

Hvis du i dag går ud og hyrer et tømrerfirma til at opføre en ny udestue, kan du ikke benytte ordningen. Fradraget er blevet ”grøn”, og det skal arbejdet også være. I et vist omfang, i hvert fald. Din nye udestue er ikke fradragsberettiget, men det er en evt. efterisolering af den gamle. Du kan se præcis hvilke områder, der er dækket af ordningen her.

Det nye fradrag er også delt op på en anden måde, end tilfældet var med modellen fra før 2016. I ”gamle dage” kunne man få dækket op til 15.000 kr. af arbejdslønnen til f.eks. tømrerfirmaet, maleren eller elektrikeren. Beløbet (de 15.000 kr.) var pr. person i hustanden over 18 år. Det vil sige, at en familie med far, mor og to hjemmeboende børn over 18 år, kunne få fradrag for op til 60.000 kr., der kunne trækkes fra håndværkernes arbejdsløn. Formålet med ordningen var dels, at få gang i byggeriet og forsøge at skabe vækst, men også at bekæmpe sort arbejde i byggebranchen.

I dag gælder håndværkerfradraget som udgangspunkt kun grønne tiltag, og beløbet er nedjusteret fra 15.000 til 12.000 kroner. Dog er det stadig muligt, at få fradrag for serviceydelser som børnepasning, havearbejde o. lign., men fradragsbeløbet er berammet til maksimalt 6.000 kr. pr. person.

Det kan være en kompliceret affære, at gennemskue hvorvidt ens forestående udgifter til håndværkere, er omfattet af ordningen eller ej. Du kan hente yderligere information via Skatteministeriet, hvorfra du også finder den reelle aftaletekst.

Fokus på fremtiden

Selvom du ikke længere blot kan hyre et tømrerfirma til at skifte døre og vinduer, og være helt sikker på, at udgiften er fradragsberettiget, så åbner den nye Bolig-Jobordning op for nogle muligheder, der ikke umiddelbart betyder noget for din boligs energiforbrug, men som stadig er omfattet af den nye grønne ordning.

Blandt andet kan du få fradrag i forbindelse med anlæggelse af en hurtig internetforbindelse og opsætning af ladestation til din el-bil.

Dermed er det ikke kun de klimavenlige tiltag som isolering af døre, vægge og vinduer, der er fokus på, men altså også det, der skal være med til at sikre en grønnere fremtid for os alle. Det nye fradrag tænker således en smule længere ud i fremtiden end det var tilfældet tidligere.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce