En due fløj hen over Frankfurt
Markedskommentar fra BRFkredit (uge 14)
www.freeimageslive.co.uk
En due fløj hen over Frankfurt
Helt som forventet valgte Den Europæiske Centralbank (ECB) at holde renten uændret. Fokus var derfor vanen tro rettet mod det efterfølgende pressemøde. Ikke overraskende valgte Mario Draghi at sende en flok duer af sted til de nyhedshungrende markeder. Draghi valgte således at åbne døren på klem for yderligere stimulering af økonomien. Der var nogen, der formentlig havde sat næsen op efter, at han allerede havde stimuleringen klar, men som Draghi udtrykte det, viser al erfaring, at ECB må tænke sig godt om. Det her handler formentligt om, at ECB er i gang med at undersøge, hvordan yderligere stimulering kan søsættes indenfor de forfatningsmæssige rammer. Derfor blev bemærkningen tolket som en blød bemærkning, hvilket initierede et rentefald. Bemærkningen kom i en kontekst, hvor Draghi understregede, at risiciene i økonomien er på nedsiden. Alt i alt giver den anledning til, at yderligere rentefald er mere sandsynligt end rentestigninger i skrivende stund. Vi har derfor en forventning om, at ECB vil holde renten uændret resten af året. Det udelukker dog ikke, at ECB kan være nødsaget til at føre en aktivistisk pengepolitik, idet vi dels har en europæisk økonomi med meget kedelige vækstudsigter, dels har vi de velkendte problemer i Sydeuropa. I forhold til vækstudsigterne bekymrer det særligt, at den tyske erhvervstillid (PMI) i går udviste svaghedstegn. Tyskland er og bliver den europæiske økonomis motor, og reelt er det den eneste økonomi, der kan trække Europa tilbage på sporet. Også fordi det er Tyskland, der i parksis betaler regningen, når der skal ryddes op i Sydeuropa. I forhold til Sydeuropa kan vi kun frygte, at grænsen mellem nord og syd rykker nord på. I øjeblikket er der meget der tyder på, at næste land i problemer bliver Slovenien, men også Frankrig kunne tænkes at melde sig blandt de dårlige betalere på et tidspunkt. Der er således ikke meget luftrum til høgene i øjeblikket. Tilsvarende er det svært at få øje på, hvor den økonomiske vækst skal komme fra. Vi kan dog håbe på, at den spirende amerikanske økonomi kan kaste lidt glimmer på Europa.
Det amerikanske arbejdsmarked tager teten
I eftermiddag offentliggøres den vigtige arbejdsmarkedsrapport fra USA. Vi har en forventning om, at rapporten vil vise, at der i den forgangne måned blev skabt mere end 200.000 jobs, hvilket vil være en positiv rapport, der vil bekræfte, at amerikansk økonomi er på vej mod en bedring. Vi bygger vores forventning på, at en række indikatorer er kommet godt ud. Det udelukker dog ikke, at vi kan komme til at se, at ledighedsprocenten vil stige lidt eller i det mindste være uændret, hvilket skyldes, at flere atter kommer ud på arbejdsmarkedet som en følge af, at jobmulighederne er bedre. Udviklingen i amerikansk økonomi har traditionelt betydning for udviklingen i de lange renter. Der er således meget, der tyder på, at vi er ved at få en stejlere rentekurve. Generelt må vi sætte vores lid til, at amerikansk økonomi igen er klar til at agere lokomotiv for verdensøkonomien. Det er stort set det eneste positive, vi aktuelt kan få øje på i verdensøkonomien. I den forbindelse skal vi ikke glemme, at USA jo også er et dybt forgældet land. Så når alt kommer til alt glæder vi os trods alt kun over et af de syrlige bolsjer. Det kan dog også smage godt nok, når nu posen er forholdsvis tom.
Japan marcherer til kamp mod deflation
Den nye centralbankdirektør i Japan Kuroda har valgt at blæse til krig fra sit nye elfenbenstårn. Japans centralbank har således taget pindene i den anden hånd og har valgt en meget aktivistisk pengepolitik. Centralbanken vil således tvinge en slags kick start af økonomien via meget lave renter og her igennem komme deflationen til livs. Kuroda har således tænkt sig at brænde 7.000 mia. japanske yen af på at købe aktiver op i markedet. Seddelpressen kommer således til at løbe hurtigt, hvilket straks gav anledning til en depreciering af valutaen. Om ikke andet kan det således give de japanske virksomheder lidt bedre konkurrenceevne i forhold til nogle af de østasiatiske konkurrenter. Udviklingen betyder imidlertid, at flere investorer har mistet risikoappetitten, hvorfor den japanske auktion betyder, at der generelt er et nedadgående pres på renten på globalt plan. Hvorvidt auktionen lykkes, må vi vente at se i spænding, men vi kommer ikke uden om, at vi generelt har en verdensøkonomi, der har mere end svært ved at klare sig selv. Det vil dog være positivt, hvis de såkaldte japanske tilstande kan blive sparket til hjørne. Så vi krydser, hvad der krydses kan, for at Kuroda har magt, som han har agt.
Af Mikkel Høegh, BRFKredit
Helt som forventet valgte Den Europæiske Centralbank (ECB) at holde renten uændret. Fokus var derfor vanen tro rettet mod det efterfølgende pressemøde. Ikke overraskende valgte Mario Draghi at sende en flok duer af sted til de nyhedshungrende markeder. Draghi valgte således at åbne døren på klem for yderligere stimulering af økonomien. Der var nogen, der formentlig havde sat næsen op efter, at han allerede havde stimuleringen klar, men som Draghi udtrykte det, viser al erfaring, at ECB må tænke sig godt om. Det her handler formentligt om, at ECB er i gang med at undersøge, hvordan yderligere stimulering kan søsættes indenfor de forfatningsmæssige rammer. Derfor blev bemærkningen tolket som en blød bemærkning, hvilket initierede et rentefald. Bemærkningen kom i en kontekst, hvor Draghi understregede, at risiciene i økonomien er på nedsiden. Alt i alt giver den anledning til, at yderligere rentefald er mere sandsynligt end rentestigninger i skrivende stund. Vi har derfor en forventning om, at ECB vil holde renten uændret resten af året. Det udelukker dog ikke, at ECB kan være nødsaget til at føre en aktivistisk pengepolitik, idet vi dels har en europæisk økonomi med meget kedelige vækstudsigter, dels har vi de velkendte problemer i Sydeuropa. I forhold til vækstudsigterne bekymrer det særligt, at den tyske erhvervstillid (PMI) i går udviste svaghedstegn. Tyskland er og bliver den europæiske økonomis motor, og reelt er det den eneste økonomi, der kan trække Europa tilbage på sporet. Også fordi det er Tyskland, der i parksis betaler regningen, når der skal ryddes op i Sydeuropa. I forhold til Sydeuropa kan vi kun frygte, at grænsen mellem nord og syd rykker nord på. I øjeblikket er der meget der tyder på, at næste land i problemer bliver Slovenien, men også Frankrig kunne tænkes at melde sig blandt de dårlige betalere på et tidspunkt. Der er således ikke meget luftrum til høgene i øjeblikket. Tilsvarende er det svært at få øje på, hvor den økonomiske vækst skal komme fra. Vi kan dog håbe på, at den spirende amerikanske økonomi kan kaste lidt glimmer på Europa.
Det amerikanske arbejdsmarked tager teten
I eftermiddag offentliggøres den vigtige arbejdsmarkedsrapport fra USA. Vi har en forventning om, at rapporten vil vise, at der i den forgangne måned blev skabt mere end 200.000 jobs, hvilket vil være en positiv rapport, der vil bekræfte, at amerikansk økonomi er på vej mod en bedring. Vi bygger vores forventning på, at en række indikatorer er kommet godt ud. Det udelukker dog ikke, at vi kan komme til at se, at ledighedsprocenten vil stige lidt eller i det mindste være uændret, hvilket skyldes, at flere atter kommer ud på arbejdsmarkedet som en følge af, at jobmulighederne er bedre. Udviklingen i amerikansk økonomi har traditionelt betydning for udviklingen i de lange renter. Der er således meget, der tyder på, at vi er ved at få en stejlere rentekurve. Generelt må vi sætte vores lid til, at amerikansk økonomi igen er klar til at agere lokomotiv for verdensøkonomien. Det er stort set det eneste positive, vi aktuelt kan få øje på i verdensøkonomien. I den forbindelse skal vi ikke glemme, at USA jo også er et dybt forgældet land. Så når alt kommer til alt glæder vi os trods alt kun over et af de syrlige bolsjer. Det kan dog også smage godt nok, når nu posen er forholdsvis tom.
Japan marcherer til kamp mod deflation
Den nye centralbankdirektør i Japan Kuroda har valgt at blæse til krig fra sit nye elfenbenstårn. Japans centralbank har således taget pindene i den anden hånd og har valgt en meget aktivistisk pengepolitik. Centralbanken vil således tvinge en slags kick start af økonomien via meget lave renter og her igennem komme deflationen til livs. Kuroda har således tænkt sig at brænde 7.000 mia. japanske yen af på at købe aktiver op i markedet. Seddelpressen kommer således til at løbe hurtigt, hvilket straks gav anledning til en depreciering af valutaen. Om ikke andet kan det således give de japanske virksomheder lidt bedre konkurrenceevne i forhold til nogle af de østasiatiske konkurrenter. Udviklingen betyder imidlertid, at flere investorer har mistet risikoappetitten, hvorfor den japanske auktion betyder, at der generelt er et nedadgående pres på renten på globalt plan. Hvorvidt auktionen lykkes, må vi vente at se i spænding, men vi kommer ikke uden om, at vi generelt har en verdensøkonomi, der har mere end svært ved at klare sig selv. Det vil dog være positivt, hvis de såkaldte japanske tilstande kan blive sparket til hjørne. Så vi krydser, hvad der krydses kan, for at Kuroda har magt, som han har agt.
Af Mikkel Høegh, BRFKredit
