FinansBureauet

Ejerlejlighederne stiger i pris

Ejerlejlighederne stiger i pris
Realkreditrådet har netop offentliggjort Boligmarkedsstatistikken for 4. kvartal 2012. Vi kan således gøre status for boligmarkedet i det forgangne år. Parcelhusene faldt med 2,5 pct. I årets 4. kvartal og er for hele året faldet med 2,8 pct. 2012 har således ikke været noget fantastisk år for boligmarkedet, om end det dog har været et noget bedre år end 2011. Vi har således en forventning om, at vi vil se en yderligere stabilisering af boligmarkedet ind i 2013. Stabiliseringen skal i høj grad komme fra ejerlejlighedsmarkedet.
 
Ejerlejlighederne steg således med 1,4 pct. I 4. kvartal og steg de med knap 4 pct. på året. Traditionelt har ejerlejlighederne været katalysatoren på det danske boligmarked. Det har været nævnt i boligdebatten i den forgangne uge, at det ikke nødvendigvis er en naturlov, at ejerlejlighederne trækker det resterende boligmarked med op. Det er vi imidlertid stærkt tvivlende overfor. Ejerlejlighederne ligger i og omkring de større byer, hvorfor det er her effekten kan spores og ikke i udkanten af landet. Vi har således også set stigende parcelhuspriser i Århusområdet og i Københavnsområdet i 4. kvartal. Årsagen er, at når det bliver nemmere at omsætte en ejerlejlighed, så vil anden-gangs-køberne også have mulighed for at komme videre i fødekæden.
 
Der er således god grund til at glæde sig over, at der er gang i ejerlejlighedsmarkedet.
I løbet af 2013 vil vi forvente, at den stabilisering, vi har set på boligmarkedet, vil fortsætte. Ejerlejlighederne er allerede en mangelvare, hvorfor priserne her vil fortsætte med at stige. Renten er lav, og vi venter også, at økonomien i et langsomt tempo vil vise tegn på bedring. Hermed er der faktisk forholdsvis gode kår for boligmarkedet.
 
Af Mikkel Høegh, BRFKredit
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce