Ejerlejligheder til under halv pris af kollegieværelser
Ejerlejligheder koster ofte under det halve af kollegieværelser i studiebyerne, når man sammenligner boligudgiften pr. kvadratmeter. Det viser en undersøgelse, som RealMæglerne Holding A/S har foretaget.
Tusindvis af unge er i år blevet optaget på videregående uddannelser, og det har traditionen tro medført så stor rift om kollegieværelser og ungdomsboliger i landets største studiebyer, at udbuddet ikke har kunnet følge med efterspørgslen.
Men heldigvis findes der et økonomisk attraktivt alternativ i form af ejerlejligheder. For selvom priserne på ejerlejligheder er steget pænt i de største studiebyer de seneste år, bevirker de lave finansieringsomkostninger, at ejerlejligheder i mange tilfælde er fuldt ud konkurrencedygtige med sammenlignelige kollegieværelser eller ungdomsboliger målt på månedlig nettoydelse/husleje, selv uden at lejlighederne købes som forældrekøb. Faktisk er ejerlejligheder endda ofte reelt den billigste boligform.
En undersøgelse, som RealMæglerne Holding A/S har foretaget, viser således, at mange mindre ejerlejligheder i studiebyerne koster langt mindre i nettoydelse end tilsvarende kollegieværelser eller ungdomslejligheder koster i husleje. Særligt i Storkøbenhavn er prisforskellen stor, og i visse tilfælde er kollegieværelser mere end dobbelt så dyre som ejerlejligheder pr. kvadratmeter.
Et eksempel: På Hoffmans Minde Kollegiet på Frederikssundsvej i Brønshøj koster et kollegieværelse på 26 kvadratmeter den nette sum af 4928 kr. om måneden. Det svarer til en årlig husleje på 2274 kr. pr. kvadratmeter bolig. Ligeledes på Frederikssundvej i Brønshøj kan man købe en etværelses ejerlejlighed på 37 kvadratmeter med en nettoydelse på 3393 kr. pr. måned, svarende til en årlig kvadratmeterpris på 1100 kr. Ejerlejligheden koster altså reelt under det halve af kollegieværelset. En besparelse som, akkumuleret over et helt studieforløb, mere end rigeligt kompenserer for handelsomkostningerne ved køb/salg af ejerlejligheden.
”Til trods for de seneste års prisstigninger på lejligheder, ikke mindst i København og Århus, er ejerlejligheder stadig et meget attraktivt alternativ til kollegieværelser eller ungdomsboliger. Og ofte er det faktisk den billigste boligform”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.
Undersøgelsen fra RealMæglerne Holding A/S viser, at der også i Århus og omegn kan opnås pæne besparelser ved at købe en ejerlejlighed fremfor at leje et kollegieværelse eller ungdomsbolig, målt på den årlige nettoydelse/husleje pr. kvadratmeter, selvom besparelserne ikke er helt så store som i Storkøbenhavn.
Tabel: Eksempler på årlige nettoydelse/husleje pr. kvm ved kollegier/ungdomsboliger/ejerlejligheder i København og Århus
København |
||||
Boligtype |
Kvm |
Månedlig boligudgift |
Årlig nettoydelse/husleje pr. kvm |
|
Kollegie/ungdomsbolig |
26 |
4928 |
2274 |
|
Ejerlejlighed |
37 |
3393 |
1100 |
|
Kollegie/ungdomsbolig |
13 |
2145 |
1980 |
|
Ejerlejlighed |
44 |
3318 |
905 |
|
Århus |
||||
Kollegie/ungdomsbolig |
42 |
3495 |
999 |
|
Ejerlejlighed |
41 |
2662 |
779 |
|
Kollegie/ungdomsbolig |
16 |
2232 |
1674 |
|
Ejerlejlighed |
30 |
2980 |
1192 |
Kilde: RealMæglerne Holding A/S. Lejlighederne er antaget finansieret med 30 årige afdragsfrie fastforrentede 3% lån, på nær Frederikssundsvej 346, hvor en 30 årig standardfinansiering ikke kan opnås, da ejendommen ligger på lejet grund med kontrakt frem til 2037.