FinansBureauet

Efter et halvt år med vilde stigninger: Nu falder priserne på sommerhuse

Priserne på sommerhuse faldt i november måned for første gang siden april. Der er dermed sat en foreløbig stopper for markedets vilde opblomstring i 2020.

Det sidste halve år er sommerhusmarkedet bare gået én vej: Op. Antallet af handler er steget voldsomt, og priserne er fulgt med.

Ifølge Boligsidens Markedsindeks for november er der imidlertid sat en foreløbig stopper for væksten. Indekset viser nemlig, at priserne på solgte sommerhuse er faldet for første gang siden april, mens nedslaget nu er steget tre måneder i træk.

”Priserne på sommerhuse er steget meget siden starten af foråret, og de sæsoner på sommerhusmarkedet, vi normalt kender, har været sat ud af spil. Nu ser vi så et november-fald i priserne, og vi har også registreret, at nedslaget er begyndt at stige igen. Det kan være et tegn på, at vi er på vej tilbage mod mere normale tilstande,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

”Omvendt er der de seneste uger solgt flere sommerhuse end normalt, mens antallet at nye til salg nærmer sig gennemsnittet for de seneste fem år. Udbuddet og efterspørgslen flugter ikke endnu, og derfor er det ikke sikkert, at priserne nu vil falde frem til marts, som de plejer. Derfor bliver det ekstra spændende at se, hvordan markedet udvikler sig henover vinteren, der normalt er en stille tid for sommerhuse.”

Fortsat store årlige prisstigninger

November-prisfaldet på sommerhuse ændrer dog ikke ved, at priserne fortsat er meget højere end på samme tidspunkt sidste år. Således kostede sommerhuse på landsplan i november 13 procent mere end i november sidste år.

”Det prisfald, vi ser nu, er et lille dryp i forhold til de store prisstigninger, vi har set i år. Derfor er priserne i hele landet altså også meget højere nu end for et år siden. Og på trods af november-faldet skal der mange flere og større fald til, hvis priserne skal ned på det niveau igen, og det er ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ske foreløbig,” siger Birgit Daetz.

Det er især i Region Hovedstaden, der blandt andet rummer sommerhusområderne i Nordsjælland, Region Sjælland og Region Midtjylland, at priserne på sommerhuse er steget meget i år.

Udvikling i salgspriser for sommerhuse november 2020:

Region

Pris per kvm. (i kr.)

Ændringer seneste måned (i %)

Ændringer seneste år (i %)

Hele landet

18.381

-1,0 %

12,9 %

Region Hovedstaden

24.535

-1,9 %

18,5 %

Region Midtjylland

17.422

2,4 %

13,6 %

Region Nordjylland

15.468

-0,2 %

8,5 %

Region Sjælland

16.817

-2,6 %

17,3 %

Region Syddanmark

18.822

-1,8 %

2,3 %

 (Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Her er salgspriserne for sommerhuse steget mest:

Kommune

November 2019: Pris per kvm. (i kr.)

November 2020: Pris per kvm. (i kr.)

Ændring

Odder

23.950

33.047

38,0%

Holbæk

10.693

14.423

34,9%

Thisted

11.409

14.386

26,1%

Gribskov

24.038

29.959

24,6%

Odsherred

15.909

19.726

24,0%

Vesthimmerland

9.691

12.000

23,8%

Lemvig

10.417

12.793

22,8%

Halsnæs

18.677

22.920

22,7%

Lejre

12.665

15.401

21,6%

Mariagerfjord

10.030

12.054

20,2%

Bornholm

14.615

17.495

19,7%

Holstebro

10.303

12.171

18,1%

Syddjurs

16.503

19.238

16,6%

Aalborg

9.882

11.508

16,4%

Guldborgsund

11.708

13.409

14,5%

Nordfyns

17.048

19.368

13,6%

Tønder

13.181

14.917

13,2%

Vordingborg

12.825

14.493

13,0%

Frederikssund

13.441

15.164

12,8%

Sønderborg

12.228

13.690

12,0%

Jammerbugt

17.309

19.268

11,3%

Kolding

19.734

21.956

11,3%

Skive

10.372

11.472

10,6%

Kalundborg

12.544

13.814

10,1%

Hjørring

15.801

17.053

7,9%

Lolland

9.237

9.766

5,7%

Ringkøbing-Skjern

15.009

15.824

5,4%

Langeland

13.337

13.727

2,9%

Haderslev

15.209

15.334

0,8%

Slagelse

14.684

14.803

0,8%

Fanø

20.494

20.633

0,7%

Varde

19.530

18.979

-2,8%

Norddjurs

14.778

13.673

-7,5%

Frederikshavn

19.504

17.910

-8,2%

(I tabellen indgår kun kommuner, der har haft fem sommerhushandler i hver af de seneste tre måneder. Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce