Efter årtiers fravær: Obligationer er blevet hotte igen
Af Maxim Manturov, chefanalytiker Freedom Finance Europe, der står bag handelsplatformen Freedom24.
Efter voldsomme kursfald og rentestigninger i 2022 er obligationer og den klassiske 60/40 pensionsportefølje så småt ved at blive interessant igen. Men efter årtiers irrelevanss, har mange glemt dynamikken bag obligationer.
Obligationer har været komplet uinteressante for de fleste danskere i så lang tid, at de nærmest er forsvundet helt ud af bevidstheden for privatinvestorerne. De fleste har glemt, hvordan dynamikken fungerer, og den nye generation af unge investorer har aldrig rørt dem, ej heller interesseret sig for dem. Obligationer har i årevis nærmest givetet nul-afkast, og derfor har interessen stort set kun været rettet mod aktier.
Men lige nu har obligationer fået mange af verdens topinvestorers fulde opmærksomhed, og det er der god grund til. Det er nu, at mange investorer har en gylden chance for at øge formuen ved at sætte sig lidt ind i, hvordan obligationer fungerer, og hvordan kurserne på obligationer påvirkes.
2022 har været et forfærdeligt år for investorer med en 60/40-fordeling af aktier og obligationer, da begge dele er faldet samtidigt, og vi har set voldsomme kursfald på 10-40 procent alt efter obligationen.
Men efter så store kursfald, er de nu kommet på udsalg og sandsynligheden for, at du kan lave en god handel, er derfor øget markant.
Det er også blevet værd at overveje at omlægge sin pensionsordning til en lavere risiko med flere obligationer – hvor den typiske 60/40-portefølje engang har været den mest populære, fordi den normalt udjævner udsving på markederne. Det skal du selvfølgelig tale med din rådgiver om inden, da det afhænger af din tidshorisont og formue, men er du oppe i alderen, er det værd at tage snakken.
Mange fokuserer udelukkende på renteafkastet, og overser, at der under specielle omstændigheder kan hentes store afkast på kurserne.
Obligationer driller vores menneskelige logik en smule, for når renterne stiger, falder kurserne, så du både får dem billigere og med højere renter på samme tid.
Det er vigtigt at understrege, at fordelen, jeg omtaler, er under forudsætning af, at renterne ikke bliver ved med at stige længe endnu, men vil blive sænket i løbet af de næste 1-2 år. For kursudviklingen styres af retningen af renterne. Køber du obligationer i dag, og renterne sænkes i morgen, vil markedet pludselig betale mere for dine obligationer, så kursen stiger.
De fleste eksperter regner med, at centralbankerne ikke kan blive ved med at hæve renterne ret meget længere, for inflationen ser ud til at have toppet. Hæver centralbankerne renterne til markant over 5 procent, øges risikoen for en hård recession i blandt andet Europa og USA. De mange år med ultralave renter har nemlig betydet, at gælden blandt stater og virksomheder aldrig har været større i den vestlige verden. Derfor vil der uundgåeligt være mange, der ikke har råd til at optage nye lån, eller bukker under for den højere pris det koster at betale af på gælden.
De fleste storbanker regner allerede med, at en recession er uundgåelig efter de mange renteforhøjelser, der har slået rekord i hvor hurtigt de er implementeret.
I oktober var antallet af danske virksomheder, der gik konkurs, højere end under finanskrisen. Det er et varsel om, at centralbankerne får sværere ved at retfærdiggøre at forhøje renterne – inflationen til trods.
Så tag et kig på obligationerne. Der kan være gode penge i at sætte sig ind i, hvordan de fungerer.
