FinansBureauet

Disse typer ender i økonomiske uføre

Forbrugslån, kassekredit og gæld på kreditkort og kontokort. De unge vil have det hele på den halve tid, og det kan være fristende at ty til hurtige løsninger som for eksempel et lån, i stedet for at bruge måneder på at spare op til drømmetasken eller designermøblerne.

Credi.dk har talt med forbrugerøkonom i Nordea om, hvem som er i risikogruppen for at ende i økonomisk uføre. Kan du genkende dig selv i nogle af punkterne? Så er det måske på tide at give din økonomi et ekstra eftersyn.

Skumfiduser og behovsudsættelse

De fleste har nok hørt om skumfidustesten, som er et eksperiment udført af Walter Mischel i 1960’erne. Her blev en række 4-6-årige præsenteret for en skumfidus og fik at vide, at de kunne vælge mellem at spise én nu eller få to om et kvarter.

Da Walter Mischel interviewede forsøgspersonerne 40 år efter, var det tydeligt, at dem der kunne administrere behovsudsættelsen og vente et kvarter til gengæld for to skumfiduser, havde klaret sig betydeligt bedre i livet, både når det gjaldt uddannelse, parforhold og generel livsstil. Dem som dumpede skumfidustesten havde derimod ikke klaret sig ligeså godt i livet.

Det er netop skumfidustesten, som Ann Lehmann Erichsen fremhæver, når hun skal svare på, hvilke typer som ender med økonomiske problemer.

– Dem som ender i økonomiske problemer er dem, som har mistet overblikket, og som ikke kan bestå skumfidustesten. Hvor du kan vælge at få én skumfidus nu eller få to skumfiduser om et kvarter. At udsætte sine behov er rigtig vigtigt. De her typer har rigtig mange ting og tøj i skuffer og skabe. De har ikke tid til at bruge alle de ting, det er bare sult efter ’må have, må have’, siger hun til Credi.dk.

Dette studie i behovsudsættelse kan altså overføres til forbrugerne. Foretrækker du at låne penge til en ny designertaske lige nu og her i stedet for at udsætte dine behov og bruge tid på at spare op? Hvis det er tilfældet kan du risikere at ende i samme situation som deltagerne i Luksusfælden. I hvert fald hvis det er et mønster, som gentager sig, og du bliver ved med at låne penge til at finansiere et skyhøjt forbrug.

Folk med lav indtægt er i risikogruppen

Udover skumfidustesten er der også andre faktorer, som kan have indvirkning på, hvilke typer som ender i Luksusfælden. Fælles for de fleste er, at det oftest er dem med lavere indkomst, som er i risikogruppen for at ende i økonomiske problemer. Det kan dog også ramme folk med højere indtægt, som mister det økonomiske overblik eller rammes af arbejdsløshed.

– Det kan være, at man for eksempel mister jobbet, men ikke siger noget for at opretholde facaden. Det er en nedadgående spiral, siger hun.

Hvis du er typen, som ofte låner penge af familie og venner, er det også et tegn på, at du lever over evne.

Det kan eksempelvis være, at man er typen, som låner penge til de faste udgifter af venner og bekendte. Det kan ske for alle en enkelt gang, men det skal ikke ske flere gange om året, for så lever man over evne. Det er i højere grad de yngre, som ikke har overblik over sin økonomi, siger Erichsen.

Gode råd til en sund økonomi

Én af Ann Lehmann Erichsens råd er at give sin økonomi et grundigt eftersyn. Har man eksempelvis et kæledyr, som man ikke har råd til at beholde, kan man med fordel sælge det eller skille sig af med det, selvom det kan være svært.

– Det kan også være en bil man er nødt til at sælge sin bil eller motorcykel. Det kan man være man bor for dyrt. Det er kun én selv, der kan varetage ens økonomiske interesser. Jo tidligere man begynder at rette op på en skude, der er ved at sejle den gale vej, jo nemmere er det, siger Ann Lehmann Erichsen.

En anden ting, man kan gøre for at spare penge er, at jagte de gratis glæder. Hvis man mangler nye møbler, kan man i stedet for at købe nye, efterlyse det man mangler hos familie og venner eller i diverse Facebookgrupper, hvor folk giver ting væk gratis.

Man kan også spare penge på fornøjelser ved eksempelvis at lave en filmaften derhjemme, fremfor at gå i biografen. Alternativt kan man gå en tur i skoven eller bruge biblioteket.

– Prøv at finde billige alternativer, og jagte de gratis fornøjelser. Det kan være biblioteket, og der mener jeg ikke det fysiske bibliotek, men cyberspace. E-reolen er vores allesammens virtuelle bibliotek, hvor du kan låne lydbøger og e-bøger. Man kan godt lave ting som ikke behøver at koste noget, siger hun.

 

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Claus Fledelius Claus Fledelius

Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt