Det skal være stort, når vi bygger nyt
Det skal være stort, når vi bygger nyt
Danskerne er vilde med store huse, og skal der bygges nyt, skal det være stort. Det er konklusionen på nye tal fra Danmarks Statistiks byggeopgørelse for 2016, der viser, at den gennemsnitlige størrelse på et nybygget hus i 2016, lå på ikke mindre end 205 m2. Til sammenligning var de nybyggede rækkehuse på 116 m2 og de nybyggede etageboliger på 104 m2.
- Det er ikke nogen ny tendens, at vi gerne vil have mere plads at brede os på. Det er en udvikling, der har været i gang siden midten af 50’erne, dog med en pause under oliekrisen i 70’erne og de magre år i fattig 80’erne.
- Udviklingen er ganske markant. Fx rummede et gennemsnitligt nybygget hus tilbage i år 2000 kun på 173 m2, mens det i 2016 var på 205 m2. Det er en forskel på 32 m2 på bare 16 år.
- Det er værd at huske på, at en stor bolig normalt også er en dyr bolig. Derfor kan det være en anelse bekymrende, at antallet af m2 i nybyggede særligt rækkehus og lejligheder stiger så meget. Det gør de nye ejerboliger dyrere, og det kan udelukke nogle købergrupper fra at være med.
De store huse er i fremmarch
Ifølge Danmarks Statistiks bygningsopgørelse var der i 2016 i alt 1.216.000 parcel- og stuehuse i Danmark. Heraf var de 371.000 af boligerne, det man kan kalde store – nemlig på 200 m2 eller derover. Det svarer til, at godt 30 pct. af vores parcel- og stuehuse nu er på 200 m2 eller derover.
For 30 år siden, dvs. tilbage i 1986, var godt 22 pct. af alle huse store. Det betyder, at ud af de 135.000 parcel- og stuehuse, som vores boligmasse netto er blevet udvidet med de seneste 30 år, så har de 130.000 af dem har været på 200 m2 eller derover. Det svarere til, at for hver gang, vores boligmasse netto er blevet udvidet med 100 nye huse, så har de 96 af husene været det, man må betegne som store – nemlig på 200 m2 eller derover.
- Vores krav til boligmassen har ændret sig de seneste år. Når vi river et hus ned, er der ofte tale om et lille et, mens det modsatte gør sig gældende, når vi bygger et nyt. Der er således ikke tvivl om, at danskerne sætter pris på stadig flere m2, og at den drøm skal udleves, når vi bygger nyt.
- Forklaringen på danskernes ønske om flere boligkvadratmetre skal formentlig findes i flere faktorer. For det første er vores velfærd steget, og vi har derfor fået bedre råd til at fråse med kvadratmetrene. Samtidig er der kommet stadig flere familier, som består af dine, mine og vores børn. Det skaber behov for flere værelser, såfremt alle husstandens medlemmer skal have lidt privatliv, og dermed også for større huse.
Det gode råd til husbyggerne
Nybyggerne kan udnytte deres viden om danskernes præference for store huse til at genoverveje antallet af kvadratmetre en ekstra gang, inden de underskriver deres byggekontrakt. I øjeblikket er renten nemlig så lav, at man kan få mange ekstra kvadratmetre for et forholdsvist lille beløb.
Således kan man i øjeblikket optage et fastforrentet lån med afdrag på 500.000 kr. til en månedlig ydelse efter skat på under 2.000 kr. Er der tale om et afdragsfrit Kort Rente lån lyder ydelsen på bare 420 kr. efter skat hver måned. For den pris kan man i forbindelse med et nybyggeri få 2-3 ekstra værelser i en rimelig størrelse.
- Et nyt hus er ikke blot en bolig men også en af de største investeringer, man som almindelig dansker kan foretage sig. Derfor bør man tænke nøje over antallet af kvadratmetre, før man lader byggekranen køre ind på grunden. De seneste 30 år er appetitten på store huse steget mærkbart, og derfor kan nogle ekstra kvadratmetre nemt vise sig at blive en god investering, når man tager gensalgselementet med i kalkulen. Er man i tvivl kan man vende beslutningen med den lokale ejendomsmægler eller vurderingsekspert.
