Det låner danskerne penge til
Selv om Danmark er et lille land, er der store regionale forskelle på, hvad folk låner penge til. En ny analyse viser, at jyder og fynboer oftere låner penge til ny bil, mens folk i hovedstadsområdet låner penge til rejser og bolig.
Jyder låner til bilen - københavnere til rejser og boligen
En ny undersøgelse ser nærmere på det formål folk låner penge til. Her viser det sig,
at mere end hver femte jyde og fynbo låner penge til bil, båd eller motorcykel. Det
er over dobbelt så mange som i hovedstadsområdet.
Ser man på lån til rejser, oplevelser og fornøjelser er billedet næsten omvendt:
københavnere låner i 15% af tilfældene til rejser, mens tallet for jyder er 9%. Samme
billede gør sig gældende ift. lån til boligkøb.
Frederik Murmann, der er direktør for Lendme , er dykket ned i tallene. “På den ene
side er det ikke så overraskende, at jyder oftere låner til biler, da kørselsbehovet
naturligt er større væk fra storbyerne. Omvendt ser vi nogle mindre oplagte
tendenser, for eksempel at der i visse landsdele er en overvægt af kvindelige
ansøgere til biler ift. mænd” udtaler han.
På landsplan: Top og bund 3 mest søgte formål
Når man samler tallene, så de dækker hele landet, er de 3 mest søgte formål:
1. Bil - båd - MC (17%)
2. Almindeligt forbrug (12%)
3. Rejser (11%)
I den anden ende af skalaen finder vi de formål færrest danskere låner penge til:
1. Investering - eget selskab (3%)
2. Medicin - operation - tandlæge (7%)
3. Særlige begivenheder (8%)
Hver fjerde dansker
Markedet for forbrugslån er i kraftig vækst, blandt andet fordi konkurrencen om de
bedste lån er steget i takt med flere spillere er kommet til Danmark. En
undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretaget af Megafon fra
november 2015 viser således, at hver fjerde dansker over 18 år har eller har haft et
forbrugslån.
“Vi kan se, at udbuddet og konkurrencen om at tilbyde attraktive lån er steget
indenfor de seneste par år. Det betyder blandt andet, at flere og flere danskere
benytter forbrugslån som finansiering til alt fra rejser, biler, samlelån og almindeligt
forbrug,” udtaler Frederik Murmann.