FinansBureauet

Det koster 17 minutter for studerende i København at spare 2.000 kroner

Der er store månedlige besparelser at hente på huslejen, hvis de kommende studerende er villige til at bosætte sig udenfor København og pendle til deres uddannelsessted. Det viser undersøgelse fra akutbolig.dk

Boligsøgningen er i fuld gang for de kommende studerende, og en ny undersøgelse fra Akutbolig.dk viser, at der er mange penge at hente ved at flytte til forstæderne frem for indre København. Undersøgelsen viser for eksempel, at studerende kan spare 1.992 kr. på huslejen om måneden ved at flytte til Rødovre, og det kræver kun en rejsetid på 17 minutter for at stå på Nørreport station. 

Mere råderum i budgettet

De studerende kan spare helt op til, hvad der svarer til en tredjedel af SU’en, hvis de bosætter sig i forstæderne. Det betyder, at de kan fokusere mere på studiet, da de ikke behøver at arbejde lige så meget ved siden af studiet, som hvis de bor i indre København for at få budgettet til at hænge sammen. 

Få krav til boligen er ikke nok

De fleste unge ved, at det er svært at finde en lejebolig i København, og derfor er mange begyndt at skrue ned for krav til boligen - bortset fra beliggenheden. 

“Selvom de studerende ikke selv føler, at de har nogle krav til selve boligen, så er beliggenheden det absolutte sværeste krav at opfylde, når det gælder København, og huslejen skal kunne betales med en SU” siger Daniel Juhl, adm. direktør for Akutbolig.dk.

Mange kommende studerende kan være bange for at måtte melde fra til sociale arrangementer, da de er afhængige af offentlig transport. Med de gode transportmuligheder, der er i København både dag og nat, kan de studerende dog sagtens feste natten lang og stadig komme hjem og sove i egen seng. 

Se besparelserne ved at pendle til Nørreport fra nærliggende områder i nedenstående tabel:

Om undersøgelsen

Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne for lejeboliger i København og beregnet hvad en bolig på 50 kvadratmeter i gennemsnit koster. Dette er blevet sammenlignet med tilsvarende data for byer i pendlerafstand fra København. Undersøgelsen er baseret på kvadratmeterpriser på 9.151 lejeboliger i de pågældende byer, der har været annonceret ledige på Akutbolig.dk i indeværende år. Transporttiden baseres på søgninger på Rejseplanen.dk, og dækker derfor alene over offentlig transport og ikke andre former for transportmidler.

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Claus Fledelius Claus Fledelius

Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt