Derfor er din søvn så vigtig for samfundet

Danskernes dårlige søvnvaner og manglende nattesøvn koster hvert år samfundet millioner af kroner. For dårlig nattesøvn er er en medvirkende årsag til en række livsstilsrelaterede sygdomme, som koster både sygedage fra arbejdet og mange penge til behandlinger i sundhedsvæsnet. Derfor er det ikke kun vigtigt for dig selv men for hele samfundet, at du får en god nats søvn hver eneste nat. Det får du nogle tips til i denne artikel.

Har du sovet godt i nat? Og var du veludhvilet, da du vågnede og stod op i morgen. Så er du heldigere end mange andre danskere. For op imod en halv million danskere kan slet ikke sove og eller oplever andre søvnproblemer i løbet af natten, som forringer værdien af deres nattesøvn.

Det giver dem en øget risiko for at

• få stress

• udvikle hypersomnia, narkolepsi og andre søvnrelaterede sygdomme

• blive overvægtige

• udvikle depressioner

• få nedsat immunforsvar

• udvikle diabetes (type 2)

• få hjerte-kar-sygdomme

• udvikle demens, Alzheimer eller Parkinson eller

Sover du dårligt, står du først i køen, når der skal fyres

Mange danskere er faktisk så ramt af deres søvnproblemer, at de har svært ved at holde sig vågne om dagen, eller får nedsat reaktionstid og koncentrationsbesvær. Det påvirker deres evne til at udføre deres arbejde, og tit er de til fare for både andre trafikanter i trafikken og deres kollegaer på arbejdspladsen.

Det betyder, at de nemmere risikerer at miste deres job og har en større risiko for at komme til skade – oven i deres øgede risiko for at ende i behandling i sundhedsvæsenet for en eller flere alvorlige sygdomme.

Dårlig søvn er en tikkende bombe under samfundsøkonomien

Alene de helbredsmæssige følgevirkninger af dårlig nattesøvn koster samfundet millioner hvert år og lægger vi udgifter til dagpenge og så videre oveni, bliver regningen endnu større.

Således vurderer danske forskere, at omkring 6.000 danskere lider af såkaldt hypersomni og 3.000 af narkolepsi. Det er to alvorlige søvnrelaterede sygdomme, der påvirker folks evne til at holde sig vågne. Oftest vil dem, som lider af disse sygdomme kunne sidde og falde i søvn midt i en samtale med andre, eller pludselig få behov for at tage sig en lur – også midt i en arbejdsdag.

Folk med disse sygdomme har selvsagt svært ved at holde på et arbejde og oftest vil der opstå en række følgesygdomme, der også kræver behandling. Samfundsmæssigt giver det en regning på omkring 76.000 pr. person med narkolepsi og cirka. 16.000 kroner for folk, der lider af hypersomni. Alt i alt en samlet samfundsøkonomisk udgift i omegnen af 324 millioner om året – alene for patienter med disse to sygdomme.

Dertil skal lægges den procentdel af patienter, hvor søvnproblemer har været medvirkende årsag til, at de har udviklet farlige og behandlingskrævende livstils- eller demenssygdomme.

Styrk samfundsøkonomien ved at sove bedre

Sat lidt på spidsen, skal du sørge for at få dig en god nattesøvn hver nat, hvis du vil være en god samfundsborger. Det har samtidig en virkelig positiv indflydelse på dit helbred, din præstationsevne i hverdagen og dit humør, samt mindsker risikoen for at udvikle de før omtalte sygdomme og lidelser. Så det er nok især dig, der i første omgang få det største udbygge af at sove bedre om natten. Samfundsgevinsten er nok nærmere en positiv sidegevinst.

Det kan lyde svært at ændre på dine søvnvaner. For de færreste kender jo årsagen til, at de vågner op midt om natten og ikke kan sove. Eller også føler de, at de er nødt til at skære en time eller to af nattesøvnen, for at kunne nå alt det, der forventes af dem. Men faktisk skal der kun nogle få ændringer af dine vaner, samt eventuelt nogle forandringer i soveværelset til, før du sover bedre om natten.

Hvad er en god nats søvn?

En god nats søvn varer i gennemsnit mellem 7 og 8 timer. Sover du kortere tid end det eller sover du mere, kommer du i risikozonen for at få udvikle sundhedsmæssige følgevirkninger på grund af din søvn.

Med 7-8 timers søvn hver nat får kroppen og hjernen de bedste muligheder for at restituere sig efter dagens udfoldelser. Beskadigede celler i kroppen får tid til at gendannes og affaldsstoffer udskilles. Også hjernecellerne renses for affaldsstoffer og hjernen får tid til at bearbejde dagens oplevelser, sortere unødvendige informationer fra og lagre brugbar viden og vigtige oplevelser i langtidshukommelsen.

Så der er en god grund til, at vi vågner friske og udhvilede efter en god nats søvn.

Hvordan kommer du til at sove bedre om natten?

En god nats søvn stiller en række krav til, både hvordan du forbereder dig på at gå i seng, hvordan dit soveværelse er indrettet, kvaliteten af din seng, samt måske lidt overraskende også hvordan du ligger, mens du sover.

Har du problemer med at sove om natten, bør du ikke bruge sovepiller. Det kan enten forværre problemet eller skabe andre problemer for dig. I stedet bør du prøve nogle af de forslag, vi kommer med her, hvis du vil forbedre din nattesøvn.

Sådan forbereder du dig på at gå i seng

For at give dig selv de bedste forudsætninger for at få en god nats søvn, kræver det, at du giver din krop besked om, at du er ved at gå i seng. Det gør du først og fremmest ved at have en fast sengetid hver aften, så kroppen får indarbejdet en regelmæssig døgnrytme. Det gør det lettere for den at indstille sig på, at den skal til at sove.

Samtidig er det en god ide at geare ned for aktivitetsniveauet hen over den sidste hele eller halve times tid, før du går i seng, samt ikke at indtage for meget mad eller drikke en masse, i timerne før du går i seng. Det kan nemlig gøre det nødvendigt at skulle op i løbet af natten for at træde af på naturens vegne, ligesom kroppen har sværere ved at falde til ro, hvis maven skal fordøje en masse mad og drikke.

Undlad også at drikke alkohol og opkvikkende drikke som kaffe, energidrik og andre læskedrikke med højt sukkerindhold. Det øger kroppens energiniveau, så det bliver sværere at falde i søvn.

Sluk også for dit tv og din computer og undgå at bruge din tablet, samt brug mobilen så lidt som muligt i tiden lige før du går i seng. Det blå lys fra skærmen stimulerer din hjerne til at tro, at den skal være vågen. Den effekt tager det noget tid, før klinger af. Så undgå for meget skærmtid umiddelbart før sengetid og er du nødt til at bruge f.eks. din mobil, så slå natindstillingen til, hvis det er muligt. Den nedtoner mængden af blåt lys fra skærmen, så den virker mere grønlig eller brunlig i farven.

Dæmp også belysningen i lokalet, så der bliver mørkere. Det sender også et klart signal til kroppen om at du skal til at sove. Mangler du noget at fordrive tiden med, så sæt dig og læs i en god bog, læg et puslespil eller foretag dig noget andet, som du slapper af ved.

Indret soveværelset, så du kan sove bedre

Når det kommer til indretningen af soveværelset, er det vigtigt, at det er så mørkt og stille som muligt. Bor du ud til en befærdet vej, kan det være en ide at anskaffe sig nogle ørepropper til at lukke støjen ude. Bor du på et meget oplyst sted, kan det også blive nødvendigt med en ansigtsmaske til øjnene.

Bor du et stille sted og har et godt mørklægningsgardin for vinduet, nytter det ikke, at du kan se f.eks. lyset fra standby-indikatorlyset på fjernsynet eller at din clockradio eller andet udstyr er belyst. Det er nok til, at du bliver forstyrret i din nattesøvn. Så sæt noget gaffa- eller andet tyk tape over standby-indikatorlyset på tv’et og sørg for at afskærme lyset fra andre lyskilder.

Sørg også for at sænke temperaturen i soveværelset, så der er køligere end i resten af huset. Dog bør du aldrig sænke temperaturen til under 16 grader. Så bliver det for koldt og det kan også få dig til at vågne.

Investér i en god seng at sove i

Din seng og den støtte den giver din krop, betyder alt for, hvor god en søvn du får. Desværre vælger de fleste en billig seng, endskønt vi tilbringer omkring en tredjedel af vores liv i sengen. Det giver oftest problemer med ryg, nakke, skuldre, hofter og knæ og ben, fordi de ikke får ordentlig støtte under søvnen.

Tit vælges der en for blød madras, fordi sengen kun prøveligges i kort tid i butikken og oftest med alt overtøjet på. Det er ikke længe nok til, at du kan vurdere kvaliteten af madrassen.

Selv om du vælger at investere i en moderne springmadras med pocketfjedre, bør du altid at vælge en forhandler, hvor du kan købe sengen med ombytningsret på madrassen. Og skal du prøveligge madrassen, bør du have en med eller bede ekspedienten om at se, hvorvidt din rygsøjle og nakke ligger helt lige i sengen, når du ligger på siden.

Det kan også betale sig, at investere i en seng, der kan tilpasses yderligere til kroppen. Her er en elevationsseng en god løsning, fordi både selve sengebunden og højden på sengen kan justeres præcis til din kropsbygning. Har sengen en tilpas højde, bliver den meget lettere både at komme i og komme op af den igen. Læs mere om hvad du bør være opmærksom på, hvis du vil vide mere om hvordan en elevationsseng fungerer her.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du ligger, når du sover

Selv om du langt fra ligger på samme måde hele natten, har de fleste af os en sovestilling, der er mere populær end de andre. Der er dog en række fordele og ulemper forbundet ved de forskellige liggepositioner, som kan have afgørende indflydelse på kvaliteten af din søvn og hvor meget du får ud af næste dag.

Således viser den nyeste forskning, at det er bedst at sove på siden. Det giver nemlig hjernen de bedste muligheder for at rense hjernecellerne. Det sker ved hjælp af en særlig rensevæske, der får frit løb, fordi hjernecellerne krymper sig lidt sammen, når vi falder i søvn.

Men ligger vi på ryggen eller på maven, får væsken ikke nær de samme vilkår for at rense hjernecellerne. Det har en række hjerneforskerne bevist ved hjælp af et forsøg på mus og andre gnavere. Her tvang de dyrene til at ligge på henholdsvis på ryggen, siden eller maven hver nat.

De mus, der altid sov på siden, var bedst til at huske, hvordan de skulle løse de opgaver, forskerne havde trænet dem i. Det stemmer meget god overens med, at de fleste pattedyr i naturen sover på siden. Og da vi mennesker jo også er et pattedyr, gælder det også for os.

Farligst er det at sove på maven, fordi du nemmere begynder at snorke. Det kan give vejrtrækningsproblemer, som f.eks. søvnapnø. Det er en tilstand, hvor svælget lukker for vejrtrækningen i op til flere minutter ad gangen. Det kan føre til, at du bliver vækket om natten og være medvirkende til at du bliver dement eller udvikler Parkinson eller Alzheimer.

Sover du mest på ryggen eller maven, kan du træne dig selv til at sove på ryggen ved f.eks. at lægge en stor pude bag ryggen og foran dig, så det bliver sværere for dig at vende dig om i søvne.

Sov bedre, få det bedre og gavn samfundsøkonomien

Følger du de råd, vi er kommet med i denne artikel, vil du have store chancer for at forbedre din nattesøvn. Det gavner både dig, din psyke, dit helbred og din fysik, så du får det bedre. Samtidig gavner det også samfundsøkonomien. Så der er mange gode grunde til, at gøre en indsats for at få en bedre nattesøvn.