Der blev sat rekord i afdrag i 2017
2017 blev det året, hvor boligejerne afdragende mest på deres gæld. Der blev afdraget 32,4 mia. kr. Det er 3,3 mia. kr. mere end i 2016 viser helt nye tal fra Danmarks Nationalbank her til morgen. Forklaringen på de høje afdrag skal findes i flere forhold. Dels giver lavere renter i sig selv anledning til at de boligejere der betaler afdrag, afdrager mere end de ville have gjort med en højere rente. Det er en matematisk konsekvens af annuitetsprincippet, hvis man har lån med variabel rente. Men også dem der har konverteret ned i rente på deres fastforrentede lån, oplever at betale højere afdrag. Dels så skyldes de højere afdrag, at mange af de boligejere, der har haft udløb af afdragsfrihed efter 10 års afdragsfrihed er begyndt at afdrage. De danske boligejeres økonomi er således meget stærkere end deres rygte.
Dagens tal viser således en ganske vigtig pointe i forhold til de lån der betegnes som henholdsvis sikre lån og usikre lån. Vælger man et lån med variabel rente altså usikre lån, vil renten typisk være lavere end på et lån med fast rente. Denne renteforskel giver i sig selv anledning til et større afdrag på lånet i begyndelsen af lånets løbetid. Man afdrager simpelthen mere i starten af lånet og får dermed nedbragt sit lån hurtigere. Derfor kan man heller ikke klippefast sige, at man er bedre stillet med et fastforrentet lån. Det bedste værn mod stigende renter er nemlig afdrag. Jo mindre gæld man har, jo mindre slå en rentestigning i gennem. Med til denne debat hører også, at boligejerne betaler en merpris for at have fastrente i form af en konverteringspræmie til obligationsejerne. Alt sammen noget man bør have med i sine overvejelser, når man skal vælge imellem fast eller variabel rente. Tingene er ikke sort hvid som de nogle gange gøres til.
De høje afdrag manifestere sig således også ved, at afdragene udgør hovedparten af det man kunne kalde danske boligejeres bruttoydelse. Dvs. hvor man tager rente, bidrags og afdragsbetalingerne og ligger dem sammen jævnfør nedenstående figur. Danskerne afdrager som nævnt 32,4 mia. kr. på deres lån. Til sammenligning betales der rente for 20,1 mia. kr. og bidrag for 12,9 mia. kr.
Dagens tal med de meget høje afdrag er således også en hovedforklaring på, hvorfor den samlede realkreditgæld aktuelt ikke stiger hurtigere end den gør. På trods af, at vi har et bredt funderet boligopsving med kraftige ejendomsprisstigninger i de store byer.
