De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre
1. januar 2019 blev folkepensionsalderen hævet til 65½ år. Blandt de første, der er berørt af denne stigning, er beskæftigelsen væsentligt højere, end for tidligere årgange, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
94 pct. af de lønmodtagere, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, var fortsat i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter deres fødselsdag. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder, viser analysen ”De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre”, som udkommer i dag.
Stigningen gælder på tværs af uddannelsesgrupper, men den ses især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse. Stigningen for akademikere har været mindre, men det skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år.
”Der er i øjeblikket politisk fokus på danskernes pensionsalder. Vores analyse giver de første tegn på, i hvor høj grad personer fortsætter med at arbejde, når man hæver folkepensionsalderen,” siger en af forfatterne til analysen, chefkonsulent Thomas Thorsen.
Danmarks Statistik analyserede i 2016 også virkninger af, at efterlønsalderen blev hævet. Også dengang steg andelen, der var i lønmodtagerbeskæftigelse, når aldersgrænsen for at modtage efterløn blev sat op.
