De 3 revisortyper
En revisor kan være din virksomheds bedste sparringspartner. Men det kræver, at du kan snakke med revisoren. Du kan naturligvis forvente, at en revisor har styr på moms, bogføring, skat osv. Men du kan ikke forvente, at de gider sidde og forklare dig regnskabet. Derfor er det vigtigt, at du finder en revisor, du kan tale med, så du også selv forstår dit regnskab.
Forskellen på de 3 revisorer
’Revisor’ er ikke en beskyttet titel, så man behøver ikke nødvendigvis være uddannet revisor, for at arbejde som revisor. Man kan godt have et revisorfirma uden at være uddannet i revision. I dette tilfælde har man typisk en anden taluddannelse. Denne kategori kan vi kalde en ikke-registreret revisor.
Den anden type er er godkendte registrere revisorer. Det er revisorer med en uddannelse i revision. De laver typisk revision for små og mellemstore virksomheder.
Den tredje type af revisorer er den godkendte statsautoriserede revisor. En statsautoriseret revisor har en længere uddannelse end den godkendte registrerede revisor. Det er også en mere teoretisk uddannelse, som den statsautoriserede revisor gennemgår, derfor får de ofte en højere timeløn end de godkendte registrerede revisorer. De statsautoriserede revisorer laver typisk revision af store firmaer. Så de store firmaer i hovedstaden har ofte en statsautoriseret revisor i København. Man ansætter dem nogle gange, fordi det ser godt ud med en statsautoriseret revisor.
Hvad har de 3 revisortyper til fælles?
Alle tre revisorer laver stort set de samme opgaver bare for forskellige størrelser af virksomheder. En revisors hovedopgave er at hjælpe dig med stort set alt, der handler om tal og økonomi. Derfor bør enhver revisor kunne hjælpe dig med:
- At udarbejde budgetter
- At mødes med pengeinstitutter eller andre finansieringskilder
- At opstarter EDB-bogføring
- At udarbejde periodebalancer såsom momsopgørelser
- At udarbejde årsregnskaber
- At udarbejde selvangivelser
- At forhandle med skat
- At lave revision af regnskabet.