FinansBureauet

Danskernes brug af forbrugerkredit er begrænset

Danmarks Statistik har netop her til morgen offentliggjort nye tal der viser, at danskerne samlet har gæld for 17,9 mia. kr. hos forbrugerkreditselskaberne. Det skal sammenholdes med, at danskerne har forbrugerkreditter i alt for 115,8 mia. kr. De knap 98 mia. kr. er således på forbrugerkreditter i bankerne, hvorfor der reelt er en meget lille andel af danskernes gæld der er placeret i forbrugerkreditselskaberne. I en tid hvor man diskuterer de såkaldte kviklån, er det måske en proportion der trods alt er vær at holde in mente. Set over de sidste tolv måneder er der imidlertid tale om en stigning på godt 7 pct. i udlånet hos forbrugerkreditselskaberne. Det er en kraftigere vækst, men selvfølgelig også fra et lavere niveau end hvad banker og realkreditselskaber kan generere.   

Af de 17,9 mia. kr. i forbrugerkreditselskaberne er godt 1,5 mia. kr. revolverende kreditter hos benzinselskaberne. Langt størsteparten af det resterende udlån er ydet med en eller en anden form for sikkerhed, hvilket betyder at det knap er 5,8 mia. kr. der er ydet som reelt blankolån dvs. lån der er ydet på det glatte ansigt. Ser man på udviklingen i blankolån har der også her været tale om en stigning på godt 7 pct. over de sidste tolv måneder. I det der ikke er stillet en eller anden form for sikkerhed for blankolån, er det ofte de lån der har en ganske høj omkostningsprocent.

Udviklingen i dagens tal er forholdsvis begrænset i forhold til øvrigt udlån fra henholdsvis banker og realkreditinstitutter. Til sammenligning har danskerne således realkreditgæld for 1.641 mia. kr. Et udlån der er steget med knap 5 pct. over de sidste tolv måneder ligesom, at danskerne har bankgæld for 478 mia. kr. I bankerne har der været tale om et fald i udlånet på knap 3 pct. siden i fjor.

Typisk er der to årsager til, at forbrugerkreditterne stiger markant. Enten er det et udtryk for høj konjunktur, hvor man således ikke er så bekymret for omkostningerne og dermed bare vælger den nemmeste løsning. Alternativt er det et udtryk for, at man har svært ved at få lån andre steder, hvorfor man låner det hvor det er dyrest. Der er ikke tale om nogen markant stigning i antallet af forbrugerkreditter, hvorfor vi næppe er nogen af stederne. Aktuelt omlægger mange lige nu deres realkredit lån, hvorfor mindre klatgæld ofte sammenlignes under denne hat pt. hvor man kan udnytte de helt lave renter. Realkreditlån er typisk den billigste låneform, hvilket er forkalringen på at bankudlånet til private husholdninger over en bred kam er faldende.     

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Mikkel Høegh Mikkel Høegh

Følg på:

Mikkel Høegh er uddannet cand.oecon. og arbejder som afdelingsdirektør i Jyske Realkredit. Har tidligere været ansat tænketanken EUROPA, Danske Bank og Skatteministeriet, og har undervist på flere højere læreanstalter i bl.a. boligfinansiering. 

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt