FinansBureauet

Danskerne skar en tredjedel af forbruget på boliger i 2022

Danskerne har købt bolig for cirka 188 milliarder kroner i 2022. Det er et fald på 36 procent i forhold til det samlede forbrug i 2021 og en tydelig afspejling af de ændrede vilkår, som gjorde sig gældende på boligmarkedet sidste år.

188 milliarder kroner. Det er beløbet, som den samlede regning for danskernes boligkøb i 2022 lyder på, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

Trods det svimlende beløb er der tale om en markant spareøvelse fra danskernes side sammenlignet med året forinden. I 2021 blev der nemlig brugt lige knap 300 milliarder kroner på boliger, hvilket svarer til, at danskerne har skåret 36 procent af deres boligforbrug fra i 2022.

Dermed er den samlede købesum tilbage på niveau med resultatet i 2018, hvor der dengang blev solgt boliger i Danmark for cirka 183 milliarder kroner.

”Faldet i købesummen er selvfølgelig en naturlig konsekvens af, at der er solgt markant færre boliger i 2022 sammenlignet med året forinden. Samtidig har vi også i andet halvår af 2022 set at betydeligt prisfald, hvilket også presser størrelsen af den endelige købesum ned,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

”Når det er sagt, svarer beløbet til, at der hver eneste dag er handlet boliger for 515 millioner kroner. Det er trods alt også en sjat, selvom vi har set en nedgang i aktiviteten på boligmarkedet.”

Forbruget blev halveret igennem 2022

Udviklingen på boligmarkedet i 2022 er da også tydeligt at aflæse i regnskabet, hvis vi kigger nærmere på købesummen måned for måned.

Præcis ligesom boligsalget toppede i marts måned med knap 13.500 bolighandler, er det også i marts måned vi finder årets største månedlige købesum. Her blev der nemlig solgt boliger for i alt 21,6 milliarder kroner.

”I første halvår ligger købesummen hver måned mellem 18 og 21 milliarder kroner, men i juni sker der et skifte, hvorefter det svinger mellem 15 og 10 milliarder kroner i de efterfølgende måneder, inden lavpunktet nås i december med et samlet salg for knap 9,5 milliarder kroner,” fortæller Birgit Daetz.

Splitter vi resultatet op på de forskellige boligtyper, er der selvfølgelig ikke overraskende, at langt den største del af pengene er brugt på villaer og rækkehuse.

Samlet set har danskerne brugt cirka 117 milliarder på huse i 2022, imens der er spenderet 45 milliarder på ejerlejligheder, cirka 14 milliarder på sommerhuse, imens de resterende 12 milliarder er brugt på øvrige boligtyper.

Fælles for de tre mest udbredte boligtyper er, at det beløb, som der er handlet bolig for i slutningen af året er cirka halvdelen af den købesum, som vi så i starten af 2022.

”Købesummen er en anden måde at vise udviklingen på boligmarkedet på, og i dette regnskab bliver det meget tydeligt, at danskerne har haft sparebrillerne på i anden halvdel af 2022 og holdt igen med deres investeringer i bolig. Præcis som alle de øvrige nøgletal også viser,” siger Birgit Daetz.   

Udvikling i købesum og antal handler i 2022:

Måned

Købesum 2021 (kroner)

Købesum 2022 (kroner)

Ændring i købesum 2022 – 2021 (kroner)

Ændring i antal handler 2021 – 2022

Januar

24.845.406.430

19.392.253.196

-      5.453.153.234

-2.557

Februar

29.464.136.593

19.813.065.886

-      9.651.070.707

-4.034

Marts

34.963.506.739

21.626.606.181

-    13.336.900.558

-5.304

April

28.595.859.560

18.449.862.393

-    10.145.997.167

-4.039

Maj

27.637.670.312

20.214.032.556

-      7.423.637.756

-2.887

Juni

26.390.058.976

15.940.077.077

-    10.449.981.899

-3.661

Juli

19.939.084.536

12.705.185.854

-      7.233.898.682

-2.477

August

20.436.962.486

15.466.271.312

-      4.970.691.174

-1.615

September

22.634.194.520

13.081.013.051

-      9.553.181.469

-3.295

Oktober

20.972.733.403

11.149.688.852

-      9.823.044.551

-3.339

November

21.606.261.990

10.631.234.241

-    10.975.027.749

-3.554

December

18.020.540.274

9.485.548.412

-      8.534.991.862

-2.483

Total

295.506.415.819

187.954.839.011

- 107.551.576.808

-39.245

(Tabellen viser den samlede købesum i 2021 og 2022 samt forskellen i antal bolighandler i den samme periode. Både for købesum og antal solgte dækker tallene over alle boligtyper: Villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden)

Udvikling i købesum i 2022 fordelt på de mest udbredte boligtyper:

Måned

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Januar

     11.424.051.449,00

          5.650.758.791

          1.183.880.384

Februar

     12.222.545.665,00

          5.317.241.350

          1.267.493.976

Marts

     13.478.008.538,00

          5.390.777.699

          1.520.900.228

April

     11.503.307.332,00

          4.465.669.553

          1.498.640.911

Maj

     12.605.829.984,00

          4.668.304.890

          1.779.479.654

Juni

     10.210.466.829,00

          3.265.623.328

          1.402.027.722

Juli

       8.117.489.814,00

          2.445.131.725

          1.218.471.534

August

       9.643.247.595,00

          3.345.943.685

          1.463.611.931

September

       8.230.878.870,00

          2.885.488.593

          1.016.857.297

Oktober

       7.040.727.914,00

          2.606.148.967

             754.659.576

November

       6.797.941.678,00

          2.443.371.320

             735.044.180

December

       5.857.662.351,00

          2.372.749.336

             580.117.550

Total

  117.132.158.019,00

        44.857.209.237

        14.421.184.943

(Tabellen viser det samlede beløb, som der er solgt boliger for i 2022 fordelt på de tre mest udbredte boligtyper. Kilde: Boligsiden)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE