FinansBureauet

Danskerne satser på kulturrejser til efteråret

Fire ud af ti danskere planlægger en udlandsrejse i efteråret. Først og fremmest lokker storbyerne med muligheder for kulturoplevelser, men vejret og prisniveauet vil også være afgørende, når destinationen skal vælges. Det viser en ny undersøgelse fra Forex Bank.

Når fire ud af ti danskere vælger at rejse i efteråret, er verdens storbyer de mest populære rejsemål. Ifølge en ny undersøgelse fra Forex Bank vil 17 procent af danskerne rejse til en storby i efteråret. For mange er det de kulturelle tilbud, der bestemmer rejsemålet. 

– Der er dukket en del nye byer op, som har et rigt kulturliv til dem, der foretrækker noget, der adskiller sig lidt fra de ofte dyre storbyer. Tag for eksempel Sofia, en af Europas ældste byer med en historisk kulturarv, der går langt tilbage. Den har på det seneste haft et utroligt opsving med et kunst- og teaterliv, der er på forkant, siger Charles Nielsen, landechef hos FOREX Bank.

I Forex Banks seneste storbyindeks, der sammenligner prisniveauet i flere af verdens største byer, ligger Sofia med et indeks på 26. Det betyder, at den bulgarske hovedstad er fire gange så billig som København, der har et indeks på 100. Hvis man på den anden side har lyst til at nyde kulturen i New York, må man forberede sig på et prisniveau, der ligger lidt højere (indeks 121) end København.

Resultater fra undersøgelsen:

Hvilken type udlandsrejse planlægger du i efteråret? (flere valgmuligheder)
Storbyrejse                                      17 %
Charterrejse                                   7 %
Sol og bad (ikke charter)           5 %
Krydstogt                                         1 %
Andet                                               14 %
Rejser ikke i efteråret                   60 %

Hvad vil være afgørende for dit valg af rejsemål? (flere valgmuligheder)
Kulturoplevelser                            32 %
Vejret                                               32 %
Prisniveauet                                    31 %
Madoplevelser 15 %
Eventyr                                             13 %
Træning                                           4 %
Fodbold                                          2 %
Golf                                                  2 %
Andet                                               14 %
Ved ikke                                          2 %

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce