Danske landmænd fravælger nye selskabsformer
Siden 2004 har landmænd for alvor været sidestillet med andre brancher, når det kommer til valg af selskabsform. Alligevel drives 85 procent af alle landbrug stadig som en personlig virksomhed, selvom der kan være store fordele at hente i at tænke nyt. Det skriver Advodan
I 2004 trådte en ny landbrugslov i kraft, som ligestillede erhvervet med andre brancher ved at tillade, at landbrugsejendomme fremover kan ejes via holdingselskaber. En reform, som landbruget havde efterspurgt længe.
Men de danske landmænd udnytter stadig ikke de muligheder, som fulgte med den nye lov.
En stikprøve foretaget af Danmarks Statistik blandt 1.493 bedrifter, der repræsenterer 31.505 landbrug og gartnerier, viser, at 88 procent af dem stadig drives som enkeltmandsvirksomheder, ni procent som interessentskab og blot tre procent som aktie- eller anpartsselskab.
Kigger man på tallene fra fem år tidligere i 2009 udgør antallet af enkeltmandsvirksomheder 90 procent, 7,6 procent er I/S og 1,5 er A/S eller ApS.
Selvom der reelt set en fordobling i antallet af landbrug, der bliver drevet som et aktie- eller anpartsselskab er andelen stadig forsvindende lille.
Verner Holm er advokat i Advodan Vejen, hvor han specielt beskæftiger sig med landbruget. Han undrer sig over, at der ikke er langt flere, som benytter sig af muligheden for at vælge en anden selskabskonstruktion og efterspørger et kulturskifte på området.
”Der er behov for, at man glemmer det romantiske billede af landmændene, der sover med skødet under hovedpuden, og i stedet ser dem som forretningsfolk med særlig ekspertise inden for landbruget, hvilket betyder, at de selvfølgelig skal gøre sig de helt samme overvejelser som andre erhvervsledere, når det kommer til valg af selskabsform og finansiering,” siger han.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er bare syv procent af de danske landmænd under 40 år, og derfor forventer man, at ca. 2000 bedrifter skal have nye ejere i den nærmeste fremtid. Noget som en holdingkonstruktion også kan gøre langt nemmere.
”Det er de færreste unge landmænd, som kan fremskaffe den store udbetaling, som er nødvendig for at erhverve et landbrug i dag. Med et aktieselskab bliver det muligt at lave en løbende overdragelse, hvor næste generation langsomt overtager mere og mere af ansvaret for driften og økonomien,” forklarer Verner Holm.
