FinansBureauet

Dansk succeshistorie fra toppen af Danmark

Skagen er en dejlig by. Med sine cirka 8.000 indbyggere, hører den ikke til blandt de største, men er alligevel en af de mest kendte danske byer. Skagen er blandt andet kendt for sin smukke natur, Skagensmalerne, Hellerupugen men også for at lægge navn til et meget eftertragtet ur-brand.

Dansk succeshistorie fra toppen af Danmark

Skagen ure – fra Nordjylland til USA

Skagen ure er blevet synonym med minimalistisk dansk design og håndlavet kvalitet. Mærket blev stiftet i 1989 og voksede på ganske få år fra et lille undergrundsbrand til et af de mest eftertragtede i verden. Det er ret imponerede når man tænker på, at de fleste konkurrenter i markedet er navne som Seiko, Casio, Festina og lignende brands.

I 2012, altså ”blot” 23 år efter at Skagen ure blev stiftet, var interessen fra udlandet så massiv, at Skagen ure ikke længere kunne negligere det. Således blev firmaet opkøbt af det amerikanske ur-kompagni, Fossil. Fossil købte Skagen ure for den nette sum af 225 millioner USD. Dengang var dollarkursen på ca. 5,4 hvilket betyder, at Skagen ure blev solgt for lidt mere end 1,2 milliarder danske kroner.

Det er – uanset hvordan man vender og drejer det – et anseeligt beløb, og givetvis en af årsagerne til, at de to ophavsmænd til Skagen ure, Henrik og Charlotte Jorst, valgte at give slip på deres hjertebarn og lade Skagen ure leve videre under nye ejere.

Skagen ure lever stadig

Skagen ure har, siden firmaets start i 1989, slået sig op på, at være et livsstilsbrand. Det enkle design og den gode kvalitet skulle bære mærket frem, og det må man sige lykkedes. Skagen ure er ganske vist ikke længere på danske hænder, men historien om det kolde nord lever stadig, og fordi det amerikanske marked er glade for ”drømmen om Skandinavien”, er der da heller ikke blevet rykket så meget som en tomme ved den unikke storytelling, der har cementeret Skagen ures position i markedet, og som givetvis var nøglen til deres succes.

Fossil har valgt, at lade Skagen ure køre separat fra deres kernebrand, og har som sådan ikke noget med mærket at gøre – ikke udadtil, i hvert fald. De er dog de retmæssige ejere, men planen var aldrig, at Skagen ure skulle udryddes. Tværtimod. De skulle udvides!

Ved salget i 2012 havde Skagen ure etableret sig i 60 lande, hvilket er en imponerende bedrift. Men med Fossils hjælp, kunne de ekspandere til det dobbelte og således distribuere til mere end 120 lande.

Det har uden tvivl været en del af Henrik og Charlotte Jorsts overvejelser i forbindelse med salget, at Skagen ure ikke måtte dø, og i forlængelse af deres aftale med Fossil, blev de således tilknyttet som rådgivere og til fortsat at indgå i de kreative designprocesser.

Danmark på det internationale marked

Vi er blevet gode til at skabe succeshistorier i dansk erhvervsliv. Således kunne Berlingske, på baggrund af tal fra rådgiverfirmaet Audun Partners fortælle, at 54 % af de virksomheder der blev solgt i 2014, gik til internationale købere.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce