FinansBureauet

Dansk kaffeforbrug er verdens tredjestørste

I dagens Danmark er kaffe ikke bare kaffe. Og mange har en mening om netop deres kaffe skal være fairtrade, dobbeltshot, med ekstra mælkeskum eller Colombias fineste. Ikke nok med, at vi bruger flere penge på cremede cafékaffer, så investerer flere og flere danskere også i gode espressomaskiner til hjemmet. 

Europæere er de mest kaffedrikkende i verden

På førstepladsen over globalt kaffeforbrug er Finland men Danmark lægger sig skarpt i svinget på tredjepladsen. 3 ud af 4 af os drikker kaffe og per indbygger drikker vi knapt 9 kilo årligt. Gennemsnitsforbruget for hele Europa ligger på 4 kilo om året af de velduftende brune bønner, og det placerer Europa på en global førsteplads. Både forbruget af cafeernes latte eller iskaffe to go er steget eksplosivt, samtidig med at vi danskere køber mere kvalitetskaffe end for 10 år siden. Når vi handler i supermarkederne putter danskerne samlet 23 tons bønner i indkøbskurven årligt til kaffemaskinen derhjemme.

Flere og flere danskere investerer i en god og funktionel espressomaskine til hjemmet. Og udbuddet af kaffemaskiner og espressomaskiner af høj kvalitet stiger i takt med vores kaffeentusiastiske tendenser. Den gode kaffemaskine, mælkeskummer eller kaffekværner er nærmest blevet fast inventar i det moderne hjem. En god kaffe- eller espressomaskine er en investering, og ligesom vi i højere grad bliver gourmet-søgende i vores madadfærd, skal kaffeoplevelsen også opgraderes.  Gevalia Instant-kaffe er ikke længere dét, vi byder uventede gæster. 

Kaffens udbud og efterspørgsel

Når interessen for kaffe stiger, gør udbuddet af eksotiske, velsmagende kaffebønner det også. I løbet af 15 år er supermarkedernes kaffeudbud steget med mere end det dobbelte. For eksempel solgte Coop-butikkerne 200 forskellige slags kaffe i 2001, hvor de i dag tilbyder over 400. Specialkaffeforretninger mærker også tydeligt den stigende interesse i danskerne lyst til at eksperimentere med flere smage og sorter. Blandt storproducenterne er Kenya, Indien, Mexico og Colombia og hvert land har hver sin kvalitet og smagskarakteristika.

Salget af espressomaskiner boomer - vi er blevet hjemmebaristaer

Kaffemaskiner har tilhørt de danske køkkener i årevis, men nu er de i skarp konkurrence med kapsel- og espressomaskinen. Vi vil gerne have samme gode kaffeoplevelse hjemme som cafeerne tilbyder, og derfor investerer vi i de gode maskiner - og det er ikke en hovedstadsting men en tendens der ses over hele landet. Faktisk prioriterer flere og flere danskere både at investere i en god kaffemaskine og den moderne espressomaskine. Dertil kommer en række gadgets som opskummere, espressokværnere og bønneholdere, som den helt store hjemmebarista ikke kan leve uden. Med moderne kaffe- og espressomaskiner i familiekøkkenet, kan vi konkurrere med cafeernes velsmagende kaffesortiment. Dog har vi en tendens til altid at lave samme type kaffe eller bestille den vanlige cafe au lait, når vi står i morgenkøen hos den lokale kaffebar. Men du kan også prøve at træde ud af din kaffe-comfortzone og bestille en ristretto, flat white eller cortado næste gang du besøger din yndlingscafé. Se en guide til cafeernes kaffetyper her og bliv klogere på café-kaffens forunderlige verden. Måske du bliver inspireret til at kaste dig ud i endnu flere af kaffesmagenes uendelige muligheder, sammen med dine storkaffedrikkende medborgere. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce